De historiske monumenter i La Axarquía har gennem århundreder været tavse vidner til historiens gang. De trænger nu næsten alle til restaurering. Især Akvædukten i Nerja, el Acueducto del Ágila, et imponerende bygningsværk, som blev opført i slutningen af det XIX årh. med det formål at transportere vand til sukkerfabrikken i Maro.Monumentet er erklæret ”Bien de Interés Cultural (BIC)”, men i øjeblikker er der stort forfald på buerne, som det fremgår af billedet. Indtil 2005 tilhørte akvædukten Larios S.A. Den blev herefter overdraget til Nerja kommune for det symbolske beløb af 1 peseta.
Restaureringsarbejderne på akvædukten, som vil begynde efter nytår, er budgetteret til 792.543 euros, hvoraf Junta de Andalucía betaler de 70%.
Læs mere om Maro, Nerja og akvædukten her
Andre planlagte restaureringsarbejder i 2010 er opførelsen af et informationskontor ved fyrtårnet i Torrox Costa, som stammer fra det 1. årh. f.K. - 3. årh. e.K., hvor man har bevaret resterne af den romerske bebyggelse, bl.a. kirkegården, mange beboelseshuse og ”salazón”-fabrikker (salazón=fiskepasta). Bebyggelsen blev kaldt Clavicum. Endvidere vil restaureringsarbejderne omfatte bykærner, monumenter, veje m.m. 16 forskellige steder i landsbyerne i la Axarquía.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar