Flamenco er en enestående kunstart i Andalusien, en sammensmeltning af dans, stemme og følelser, som er blevet erklæret Patrimonio Cultural Inmaterial de la Humanidad af Unesco. Også kendt som cante jondo, flamenco er en måde at overføre lidelse, tristhed og mange andre følelser gennem kroppen og guitarens klingen.
Flamenco-traditionen i Córdoba stammer fra det XV årh., hvor stilarter fra moriscos, kristne og zigøjnere forenede sig, hver givende brikker til en ny kunstart, som har overlevet til vore dage. Ud over Córdoba er flamenco meget udbredt i andalusiske byer som Sevilla og Granada.
Der eksisterer forskellige flamenco-varianter som bulerías, malagueñas, fandangos, soleares cordobesas og alegrías cordobesas, som er særegne for denne andalusiske by.
Blandt de mest berømte sangere og dansere i Córdoba kan fremhæves José Bedmar, “El Seco”; Antonio Ranchal;
Antonio Márquez, “Navajitas”; El Pele; og Antonio Fernández, “Fosforito”. Denne sidstnævnte kunstner har givet navn til flamenco-centret, som ligger på Posada del Potro i Córdoba.
Flamencoens historie
Flamencoens historie kombinerer elementer fra forskellige kulturer. Samlivet mellem arabere, jøder, kristne og zigøjnere skabte en sammensmeltning af stilarter og traditioner, hvoraf udsprang flamencoen som en blanding af dans, sang og følelser.
Selv om cante jondo har udviklet sig i løbet af historien, har den bevaret intakt de principielle elementer: Stemmen og guitarren.
Den specielle lyd fra guitarren er kendetegnet ved den særlige klang, som er typisk for spansk guitar og det rytmemæssige, som er typisk for morisco-guitar.
Se en flamenco-forestilling i Córdoba
Hvis man ønsker at kende betydningen af denne kunst i Córdoba til bunds, er det bedste, man kan gøre, at overvære en flamenco-forestilling.