Denne lørdag den 31. august oplever Vélez-Málaga igen en ny udgave af la Noche en Vela, som vil fylde det historiske centrum med mennesker og kultur. Arrangementet afholdes fra klokken 20.00 til klokken 03.00, hvor byens gader og udstillingscentre bliver oplyst med 20.000 stearinlys og vil have mere end hundrede aktiviteter af enhver art.
Prosaen og poesien var to højt estimerede kunstarter i al-Andalus. Man elskede skønheden, æstetikken og naturen. Taifa-epoken medførte et politisk kaos, men også en ”decentralisering” af kunst og kultur, som indtil da udelukkende havde været koncentreret i Córdoba. Taifa-kongerne konkurrerede om at have det mest forfinede og lærde hof og dyrkede især poesien. En af de poeter, der ved siden af den allerede nævnte al-Mutamid, opnåede størst berømmelse var Ibn Zaydun (1003 – 1071), det samme gjorde hans elskede, den smukke prinsesse Wallada. Endvidere kan nævnes al-Ramadi (død 1015) og, et århundrede senere, Ibn Zamrak, poeten som i det XIV årh. skrev sine digte på la Alhambras mure. Den mest elegante og kultiverede poesi-form var la qasida med et kompliceret versemål, selvom der også opstod en mere folkelig poesi kaldet muwashaha og zéjel, hvis ypperste repræsentant var levemanden Ibn Qusman, XII årh. Hans berømmelse nåede helt til Bagdad.
Musikken blev aldrig en særlig anerkendt kunstart i Islam. Til trods herfor blomstrede den i al-Andalus med store musikere, blandt hvilke man må nævne Ziryab, som stammede fra Bagdad, IX årh. Han revolutionerede tøjmoden, kosmetikken og køkkenet, og samtidig var han en fremragende lutspiller. Han tilføjede en femte streng til lutten.
Prosaen – særligt filosofien – havde også sine store navne. Nævnes må den store tænker Ibn Tufayl, hvis hovedværk, Havy Ibn Yaqzan, også kendt som "Bogen af den Autodidakte Filosof", uden tvivl har været forbillede for Robinson Crusoe af D. Defoe. Endvidere Ibn Suhayd (død 1034) med værket Al-Tawabi wa-l-zawabi, Ånder og Dæmoner.
P.g.a. utallige indre stridigheder, og svage emirer, befandt emiratet sig omkring 880 i en tilstand af indre opløsning og problemer med nordgrænsen mod det kristne Asturien. Dette skabte grobund for oprør. Det farligste af disse kom fra den sagnomspundne Omar ben Hafsun. Omar blev født omkring 854 i Perauta, Málaga, i en stor muladí-familie (muladí=kristen konverteret til islam). Omar ben Hafsun var en vild, ung mand. I et slagsmål dræbte han en nabo. Derfor måtte han flygte fra retsvæsenet op i de ufremkommelige bjerge i Alto Guadalhorce, hvor han gemte sig i ruinerne af en gammel borg, som siden blev kendt som borgen Bobastro. Hans oprør blev snart til et mareridt for Córdobas emirer, han erobrede store områder i Málaga, Granada, Jaén og Sevilla, han udgjorde en dødelig trussel for emiratet. Hele området syd for Sevilla var under ben Hafsuns kontrol, han begyndte at lave raids mod Córdoba. Hans tilhængere blev rekrutteret blandt mozárabes (kristne), muladíes og berbere, som var forenede i kampen mod det arabiske aristokratis dominans.
Abderrahmán III
I 912 døde emiren, Abd Allah. Han efterfulgtes på tronen af sin nevø, Abderrahmán III. Abderrahmán var en energisk ung mand, som ønskede fred i riget, og som forstod at skabe den. Han samlede en stor hær, som på ny erobrede Sevilla og derefter den ene befæstede by efter den anden. På sit første togt tilbageerobrede Abderrahmán III 70 stærkt befæstede byer og 300 mindre befæstede. I 914 fortsatte Abderrahmán sine angreb. Han genvandt det meste af Málaga- og Cádiz-kysten.
Omar ben Hafsun blev syg i 917 og døde i september samme år. Hans "rige" arvedes af hans ældste søn, Chafar, som efter tabet af adskillige byer i 919 blev dræbt af sin broder, Suleiman, og efterfulgt af denne. Suleiman tilfangetoges i et slag og blev halshugget i 927. Hans bror, Abd Al-Rahmán, blev ligeledes taget til fange.
Magten overgik herefter til den sidste bror, Hafs. Efter tabet af Málaga og belejring af Bobastro, overgav Hafs den mytiske borg den 19. Januar 929.
Efter erobringen af Bobastro befalede Abderrahmán III ligene af Omar ben Hafsun og hans søn Chafar gravet op. De blev offentligt udstillede til spot og spe i Córdoba. Han rejste derefter gennem Málaga og destruerede alle unødvendige fæstningsanlæg og landsforviste utallige mozárabes, som havde været tilhængere af Omar ben Hafsun. På den måde brugte han sin sejr til at opnå så stor prestige og magt, at han kunne gennemføre den største begivenhed i al-Andalus’ historie: I 929 proklamerede han oprettelsen af kalifatet i Córdoba med sig selv som den første kalif.
Rincón de la Victoria er vært for en ny udgave af Boquerón Victoriano fra 3. til 8. september med en gratis smagning af 1.250 kilo boquerones.
Naturvidenskaberne
Den dygtigste mediciner var Averroes og brødrene Harrani, som arbejdede under kalif al-Hakkams beskyttelse. Og man må ikke i denne hurtige gennemgang glemme den malagensiske botaniker Ibn Baytar (1197 – 1248) eller agronomen Ibn al-Awam, hvem vi skylder æren for det udtømmende og fremragende værk om landbrug, "Bogen om Landbrug". Alle disse lærde og deres værker fik stor indflydelse i hele det samtidige Europa - og i det senere - værkerne blev studeret til langt ind i det XVII årh. af mænd som Miguel Servet, Copernico, Nicolás Massa og Galileo.En gennemgang af byen, dens historie og monumenter
BYEN
Antequera er beliggende nord for el Torcal på den venstre bred af río Guadalhorce midt i flodens strålende floddal. Med sine 45.000 indbyggere er den en af provinsens (Málagas) førende byer. P.g.a. beliggenheden nord for Sierra del Torcal, som skærmer for havet, er det koldt om vinteren og tørt og varmt og sommeren. Med kun 46 km. til Málaga Capital og forholdsvis kort afstand til de andalusiske provinshovedstæder, Córdoba, Sevilla og Granada, fremstår Antequera som et landligt centrum i Andalusien. Man kalder Antequera for "El corazón de Andalucía" (Andalusiens hjerte).
Fem af Cristóbal Torals fremragende malerier
Afdelingen for kultur, messer og festivaler i byrådet i Rincón de la Victoria sammen med fejringskommissionen fra Torreón de Albendas Granadillas de vecinos har denne fredag præsenteret plakaten og programmeringen af aktiviteterne for Granadillas-festivalen, der vil blive afholdt i september 5 til 8.
Blandt festens mest bemærkelsesværdige musikalske præstationer vil være Litiyo, Dj Franzum og Dj Leo Vargas, Mayel Jiménez, Metrópolis-orkestret, Quique og Manu, sangene fra Natalia Móralo & Sergio Pérez, samt El Mortas humor.
Fejringen af festlighederne vil finde sted på anlægget placeret på Benagalbón-motorvejen ved siden af Granadillas-broen. Alle forestillinger er gratis.
Den traditionelle 'Fin de Verano'-festival, der afslutter månederne med den største turisttilstrømning i Vélez-Málaga kommune, vil i 2024 byde på stjerneoptræden af dominikaneren Henry Méndez, som indtager scenen på El Copo-stranden fredag den 30. august , med start kl. 22:00.
Kulturcentret Nuestra Señora del Carmen vil huse de tyve informationspaneler, der udgør udstillingen.
Indtil 1. september vil Torre del Mar være vært for en udstilling om byens historie, permanent i Nuestra Señora del Carmen, Centre de Cultura, og som igen vil gå på gaden for at nærme sig naboer og besøgende. Det forklarede første viceborgmester i kommunen og viceborgmester i Torre del Mar, Jesús Pérez Atencia, onsdag morgen.
Efter mange års undersøgelser og debatter tager man i 90'erne beslutning om at nedrive Casa de la Cultura og derefter udgrave hele området, renovere det og sætte det i stand.
I dag er det en arkæologisk enklave, hvis administration styres af Junta de Andalucía. Det er åbent for publikum fra tirsdag til søndag. Der er et oplysningscenter i annekset til teatret, en gennemgang er mulig på nogle træstier.
El Teatro Romano er deklareret Bien de Interés Cultural (BIC) i kategorien Kunstnerisk Monument ved Dekret af 16, marts 1972.
Historie: Oprindelsen til det, der skal blive Malaka romano stammer fra 7'ende og 6'te århundrede f.K. med opbygningen af den fønikiske by Malaka.
Selv om de dokumenterede arkæologiske rester stammer fra 8'ende århundrede f.K., er det i løbet af 6'te århundrede f.K., at byen indtager en plads i første række mellem havnene i Middelhavet og grundlægges som handelscenter.
I den første halvdel af dette århundrede opbygges et første forsvarsmæssigt bælte og man opfører nye bygninger, hvor man generaliserer brugen af murværk. I slutningen af det 6'te århundrede eller begyndelsen af det 5'te, opretter man et nyt defensivt system typisk orientalsk og med større spændvidde, som udnytter det tidligere murværk. Herfra foregår der en udvidelse af lokaliteten mod de tilstødende områder, hvorved byen opnår et udseende, som forbliver uændret til 3'die århundrede f.K.
Den romerske by, specielt i den første tid efter indlemmelsen i den romerske stat, var indstillet på at opretholde både den bymæssige fysionomi af orientalsk tradition som sin kultur. Det viser de arkæologiske udgravninger med fund af puniske (kartagensiske) inskriptioner på keramik importeret fra Rom og mønter præget i byen i den romerske epoke, men stadig med puniske skrifter.
En af de få bygninger, som er dokumenteret indtil dette øjeblik fra den første romerske epoke, er rester af nogle varme bade, som lå under Teatro Romanos niveau.
Efter republikken blev indført i Rom begyndte byen i sin udvikling og i sine monumenter at fremvise billedet af det nye politiske liv, økonomisk og religiøst, man begyndte på Alto Imperio. Man bygger utallige bygninger som varme kilder, bygninger for underholdning, nye administrationsbygninger etc. Det er i denne kontekst, man bygger Teatro Romano, tendensen fortsætter til den første halvdel af det 2'det århundrede.
I slutningen af det 2'det århundrede bruges teatret ikke meget. Man konstaterer det begyndende forfald fra det 3'die århundrede.
I det 3'die århundrede er området okuperet af bygninger med relation til salazón-industrien (fiskepasta), som var aktivt til det 5'te århundrede.
Senere anvendes området til begravelser.
Den handelsmæssige aktivitet vendte tilbage med den byzantinske (Østromerriget) besættelse, men dette slutter i det 7'ende århundrede. Fra den tid faldt befolkningstallet, man emigrerede til andre nærliggende områder.
Bygværket: Teatro Romano i Málaga blev opført i h.t. den arkitektoniske model fastsat af Vitruvio, en romersk arkitekt. Fra et konstruktionssynspunkt er det et blandet arbejde, idet man på den ene side udnyttede en del af bakkeskråningen for at bygge en betydningsfuld sektion af tilskuerpladserne, mens man til resten brugte kunstcementering. Den øverste del er ikke dokumenteret undtagen trapperne, der fører der op.
Ved foden af tilskuerpladserne findes "la orchesta", hvor en udvalgt gruppe kunne sætte sig i marmorstole. Denne afdeling var rigt dekoreret med store marmorfliser, som fortsatte mod sidegangene, som var dækket af en hvælving.
Konstruktionen af denne type bygværk betød tilstedeværelsen af betydelige pengesummer, hvorfor det var den lokale elite, som betalte gildet. Det gavnede deres prestige, popularitet m.m. over for befolkningen.
Tilskuerpladserne udgjorde et stort rektangulært område, forhøjet over la orchesta, adskilt ved en dekoreret mur. Scenen lukker foran med en ornamental facade dekoreret med søjler og billeder både af kejsere og medlemmer af den kejserlige familie samt udvalgte fra byen. Iflg. de arkitektoniske regler er der i muren anbragt tre døre bygget symmetrisk på begge sider af hoveddøren.
Teatro Romano præsenterer et andet aspekt af stor interesse, som vi kan læse i de juridiske tekster fra dengang, er opmærksomheden rettet mod, hvordan man har disponeret med tilskuerne. Her finder man hele befolkningen repræsenteret i overensstemmelse med en streng orden, som formede den sociale struktur og hver og ens rolle indenfor den. Slaver og kvinder sad længst bagude.
Teaterbygningen var i brug til langt hen i det 3'die århundrede, hvor man - efter at teatret er forladt - installerer et område med fabrikker til fremstilling af fiskesalat og udvikling af sovse som garum (fiskepasta). Dette var aktivt til det 5'te århundrede, herefter blev det genbrugt som begravelsesplads, det forvandledes til en necropolis (gravplads). Den handelsmæssige vitalitet vendte tilbage med den byzantinske besættelse, men det sluttede i det 7'ende århundrede. Efter den muslimske erobring i 711 byggede man en militærlejr og en moske i området.
Genvinding: Beslutningen om at nedrive la Casa de la Cultura for at genvinde Teatro Romano og nedlæggelsen af trafikken rundt calle Alcazabilla tillod, at man kunne istandsætte et stort område foran monumentet. På den anden side besluttede man at opføre et besøgscenter. D.d. har teatret genvundet sit sceniske brug, man har genvundet værdien af vores romerske fortid samtidig med, at man hjælper den professionelle scene i Andalusien.
Centro de Interpretación (oplysningscenter): I 2010 blev Centro de Interpretación indviet i Teatro Romano. Bygningen, der er designed af arkitekten Antonio Tejedor, er en firkantet prisme af stål, træ og glas. På ydervæggene har man opsat fragmenter af Lex Flavia Malacitana. Centret tjener til introduktion af den romerske verden i almindelighed og til Teatro Romano i særdeleshed ved hjælp af audiovisueles og originale stykker fra udgravningerne, som man har foretaget i og omkring monumentet.
"Malagueña" er en sang som er skrevet af den cubanske komponist Ernesto Lecuona. Han skrev et værk på et større antal melodier som en hyldest til Andalusien. Malagueña er en speciel hyldest til Málaga. Han skrev også tekst til sangen på spansk. Malagueña blev en stor succes i Europa og USA i 1950'erne. Teksten er oversat til adskillige andre sprog. Sangen er siden blevet en folke-, jazz-, march- og trommekorpsstandard. Almindeligvis anses Malagueña for en flamenco-dansestil fra Málaga. På den efterfølgende video bliver Malagueña sunget af Caterina Valente. En optagelse fra 1955. God fornøjelse.
El castillo de Gibralfaro: eller alcázar de Gibralfaro er en fæstning, som ligger i Málaga.
Det gamle fønikiske område havde et fyrtårn, som har givet navn til bakketoppen Gibralfaro (Jbel-Faro, bjerget med fyrtårnet). Det var Abderrahmán III (kalifatets skaber i 929) som ændrede de gamle ruiner, som havde ligget der siden før romertiden, til et forsvarsværk, Borgen blev udvidet og forvandlet til en fæstning af nazarí-kongen (Kongeriget Granada) Yusuf I i 1340. Fæstningen blev udsat for en stærk belejring af De Katolske Monarker hele sommeren 1487. Efter belejringen og erobringen oprettede kong Fernando sin residens her, mens Isabel I de Castilla blev boende i byen.
Man ombyggede for at kunne huse tropperne og for at beskytte la Alcazaba (den nedenfor liggende større fæstning), fordi man normalt brugte bakketoppen til artilleriet.
Castillo de Gibralfaro var en af de mest uindtagelige fæstninger på den Iberiske Halvø. Den omkranses af to murrækker og otte tårne. Det ydre murværk forener sig med "la coracha" (dobbeltmur som forbinder til byen). Murene går i zigzag og holder fæstningen forbundet med la Alcazaba. Den indre mur tillader, at man gør en runde hele vejen omkring fæstningen.
Fæstningen kan deles i to afdelinger. Den øverste har navnet "patio principal", og i den finder man el Centro de Interpretación (Oplysningscenter). I det samme område finder man la torre Mayor (Det store Tårn), det måler 17 meter i højden, den fønikiske brønd og bade, Brønden er udgravet i ren klippe og måler 40 meter i dybden.
Den nederste afdeling, eller "patio de armas", var troppernes kaserne og hestestalde. La torre Blanca (hvide tårn) vendte mod nordøst, det er et af de mest synlige, og det rummer en vandbeholder, kontorer og lagerrum.
For tiden kan fæstningen besøges, og fra torre del Homenaje (ærestårn) er der nogle fantastiske udsigter over byen Málaga, og på klare dage er det muligt at se nogle bjerge i la cordillera del Rif (i Afrika) og Gibraltarstrædet.
Katalog: Bien de Interés Cultural, kategori Monument, iflg. Ley 16/1985 af 25 juni. Erklæret Monumento Histórico Artístico den 3 juni 1931.
Centro de interpretación de Gibralfaro: I "krudtkammeret" i fæstningen er der en udstilling, som viser begivenheder fra historien om det daglige militærliv, uniformer, som er typiske for soldater fra regimenterne på forskellige tider. I det 16'ende årh. en drabant; I det 17'ende en bueskytte; i det 18'ende en soldat fra Fixo de Málaga; i det 19'ende en officer fra infanteriet Reding og i det 20'ende en soldat fra regimento Borbón 17.
Åbningstider på Castillo de Gibralfaro de Málaga
-->
