fredag den 27. oktober 2023
Halloween i Torre del Mar: Den bedste plan. hvis man vil tilbringe aftenen i terror...
Borgmesteren understregede, at det er en familiefest for børn, som vil farve vores by med alle slags udklædninger og med god stemning. De planlagte begivenheder starter klokken 19:00 på Plaza de la Axarquía. Gadeoptoget vil gennemløbe forskellige gader i Torre del Mar, På Paseo de Larios er der boder m.m. fra klokken 20:00.
tirsdag den 24. oktober 2023
El Torcal de Antequera (Málaga) - Tallerkenbjergene
El Torcal de Antequera
El Torcal de Antequera leder tankerne hen på en by i ruiner! Den besøgende, som fortaber sig i labyrinten af korridorer og klippeblokke, bemærker imellem klipperne frodige græsmarker omkranset af egetræer og hurtige bevægelser af reptiler, som soler sig på de stejle klipper.
Beliggenhed
El Paraje Natural del "Torcal de Antequera" ligger i den centrale del af Málaga Provins. El Torcal er en del af den "kalkbue", som udgøres af bjergkæden Sierra Subbéticas, som strækker sig fra Cádiz til Jaén. Området ligger i Antequera kommune undtagen en smal strimmel, som går ind i Villanueva de la Concepción.El Torcal de Antequera er det første område i Andalusien, som blev anerkendt som Espacio Natural Protegido (beskyttet naturområde), idet området i 1929 blev erklæret for "Sitio Natural de Interés Nacional" (naturområde af national interesse)
Kørevejledning
Fra Antequera kommer man til El Torcal ved at køre ad landevej 3310 mod Villanueva de la Concepción, man drejer fra i krydset mod El Torcal ca. 12 km syd for Antequera, efter man har passeret passet "La Boca del Asno".Fra Vélez-Málaga/Torre del Mar kører man ad El Arco udenom Vélez, forbi El Pantano de Vinuela, via Riogordo og Colmenar til Casabermeja, herfra kører man ad landevejen mod Villanueva de la Concepción og kort efter byen møder man krydset med vejen til El Torcal.
Oprindelse
El Torcal består af tre forskellige slags kalkklipper: oolíticas, brechoides og clásticas. Alle tre stammer fra havets bund fra Juraperioden, d.v.s. mellem 250 og 150 mill. år tilbage i tiden. Havbunden blev cementeret p.g.a. den konstante kalkaflejring og havets påvirkning. Under den store alpine jordfoldning i den senere juratid blev havbunden presset op til overfladen, men den bevarede i vid udstrækning sin vandrette facon til trods for, at den blev løftet til over 1000 m over havoverfladen. Senere opstod der revner, sprækker og "korridorer" i overfladen p.g.a. en række rystelser i klipperne. Erosion og sammenstyrtning mellem revnerne har skabt det, vi i dag kalder "vejsystemer" eller "korridorer". Herefter blev området udsat for en karakteristisk erosionsproces, "el modelado cárstico". Sprængninger i klipperne p.g.a. regnvand, som blev optaget, og som siden frøs til is samtidig med forandringer forårsaget af CO²-syren, som er til stede i regnvandet, har modelleret klipperne i de fantastiske former, vi ser i dag. Som i alle andre kalkbjerge, er der i El Torcal en enorm mængde slugter og afgrunde, grotter og andre former for underjordiske huler, nogle af stor historisk betydning som f.eks. Cueva del Toro. Denne grotte er ligeledes opstået p.g.a. nedbrydning og udvidelse af de underjordiske kalklag forårsaget af regnvandet.
Geologiske enheder
El Torcal rummer indenfor sit begrænsede område (20 km²) et af de mest imponerende karstiske landskaber i hele Europa. Geologisk set består området af fire forskellige områder:
1. Sierra Pelada, i den østlige ende af området med det højeste punkt på 1198 m.
2. Torcal Alto, rummer det største område med karstiske bjergformationer. En stor klippekam adskiller det fra Torcal Bajo, her ligger det højeste punkt i reservatet, El Camorro de las Siete Mesas (1336 m).
3. Torcal Bajo, som ligger mellem de to førstnævnte, ligner Torcal Alto, men er ikke så iøjnefaldende.
4. Tajos y laderas (skrænter og bjergskråninger), adskiller næsten perimetrisk reservatet. Området er mest spektakulært i den sydlige ende, den magtfulde klippestørrelse og de geologiske variationer giver det et næsten skrækindjagende udtryk.
Flora
Kalkbjergene i El Torcal udgør en geografisk zone med en rig og varieret flora, som i høj grad bidrager til områdets ry som naturreservat. Man finder en mængde forskellige plantearter, man har katalogiseret 664, grupperet i knap 100 forskellige familier. De mest udbredte planter i El Torcal er de såkaldte "rupícolas" (planter som udelukkende vokser på klipper), de kan finde fodfæste i de mindste revner og sprækker. Planterne er meget sarte, hvorfor man har afspærret områder i El Torcal for at beskytte dem. De mest kendte rupícolas i El Torcal er Linaria anticaria, Saxifraga biternata, Linaria oblongifolia, Viola demetria, Saxifraga reuterana, Polypodium australe og mange andre.Den større vegetation i El Torcal udgøres af egetræer, bjergeg, rønnebærtræer og ahorn. Tjørne- og brombærkrat dækker en stor del af El Torcal Alto, man ser kaprifolium, stauder og skovblomster (brombær, rosenbuske, vildtvoksende skovblomster, pæoner etc.). Endvidere er der i forbindelse med kvægdriften mange græsningsområder. I El Torcal Alto finder man også utallige efeu-planter.
Fauna
Lige som floraen, har faunaen i El Torcal været under påvirkning af menneskets tilstedeværelse. Der er f.t. 116 forskellige arter hvirveldyr i reservatet. Der er utallige hvirvelløse, først og fremmest insekter, som udgør føden for de fleste af hvirveldyrene. Der er utallige fuglearter, enten fastboende eller arter, der gør ophold på rejser længere syd- eller nordpå, lige som mange bruger bjergene til redebygning. Man ser ofte gribbe, som er på gennemrejse, og som benytter lejligheden til et måltid på evt. døde kreaturer. Der er mange horn- og almindelige ugler, høge og falkearter, mursejlere, røde alliker og et utal af mindre fugle. Tilstedeværelsen af reptiler mellem klipperne er sæsonbestemt, de er især aktive forår og sommer, hvor man ser dem overalt. Følgende kan fremhæves: Firben, iberiske murøgler, snoge og andre slanger, hugorme (som er farlige p.g.a. giftigt bid). Af pattedyr kan nævnes ræve, grævlinge, væsler og kaniner som de mest talrige.
Mennesket i El Torcal
Den menneskelige tilstedeværelse i El Torcal går tilbage til præhistorien, hvilket bevises af rester af stenalderbebyggelser, man har fundet i udgravninger, den vigtigste har man gjort i Cueva del Toro. På samme måde har man fundet rester af romersk oprindelse, som viser, at romerne havde stenbrud i området, idet man benyttede kalkstenene til opførelsen af de nærliggende landsbyer: Anticaria, Osqua y Nescania.
Den arabiske tilstedeværelse i El Torcal var langvarig, og resterne af et et arabisk vagttårn kunne indtil for få år siden ses i La Chimenea. Man har fundet mange arabiske gravsteder og diverse materialer fra epoken. Der boede stadig mennesker i El Torcal indtil XIX årh., hvor den sidst kendte boplads i bjergene, kaldet Las Sepulturas, blev forladt. Det drejede sig om en samling grotteboliger med stalde og græsningsområder. Indbyggerne var dygtige stenhuggere, som man kan se af de efterladte arbejder.
Den industrielle udvikling i XIX årh. medførte en stærk skovhugst, man brugte egetræ som brænde i sukkerfabrikkerne, der blev anlagt mange nye stenbrud og græsningen af kvæg intensiveredes. Det er grunden til det lidt øde og forladte udseende, man møder mange steder i bjerget i dag.Efter Junta de Andalucía for nylig har overtaget administrationen af naturområdet, har man påbegyndt restaureringsarbejder af det unikke geografiske område, hvor naturen viser et af sine mest usædvanlige ansigter.
Faciliteter for offentligheden
OMRÅDE TIL OFFENTLIG BRUG "TORCAL ALTO":
Man kommer til området ved at følge landevejen, som starter i krydset med C-3310, efter ca. 3,7 km finder man:Centro de Visitantes (Besøgscenter): Interaktiv udstilling over områdets natur- og kulturelle værdier og fremvisning af film på 10 minutters varighed. Der er toiletforhold og informationskontor på centret.
Åbningstid
Alle dage fra 10:00 til 17:00. Fri og gratis adgang (max 40 personer ad gangen). Telefon 952031389. Det er en fordel at ringe i forvejen, så man kan regulere de enkelte gruppers besøgstal.
Parkering
Der er masser af parkeringspladser, også for busser og autocampere.
Mirador de las ventanillas (Udsigtsbalkon)
Der er udsigtsbalkon ved besøgscentret. Man følger stien ca. 100 m. Meget flotte udsigter over Villanueva de la Concepción og området Río Campanillas.
Vandreruten "Ruta Verde (den grønne rute)"
Vandresti, som starter ved parkeringspladsen og går gennem El Torcal Alto (1410 m)Lav/middelsvær rute (forsigtighed tilrådes på regnvejrsdage). Varighed 40-60 minutter. Ideel for at gøre observationer om vegetationen, geologien, de erotive bjergformationer, kvægdriften, dyrelivet (medbring kikkert) og velegnet til at studere miljøet. Ruten er afmærket med papirskurve.OBS: Der er ikke andre vandreruter åbne for offentligheden, med mindre man har myndighedernes tilladelse og er i en guidet gruppe.
Kilde: Junta de Andalucía, Consejería de Medio Ambiente
Fra Antequera kommer man til El Torcal ved at køre ad landevej 3310 mod Villanueva de la Concepción, man drejer fra i krydset mod El Torcal ca. 12 km syd for Antequera, efter man har passeret passet "La Boca del Asno".Fra Vélez-Málaga/Torre del Mar kører man ad El Arco udenom Vélez, forbi El Pantano de Vinuela, via Riogordo og Colmenar til Casabermeja, herfra kører man ad landevejen mod Villanueva de la Concepción og kort efter byen møder man krydset med vejen til El Torcal.
Oprindelse
El Torcal består af tre forskellige slags kalkklipper: oolíticas, brechoides og clásticas. Alle tre stammer fra havets bund fra Juraperioden, d.v.s. mellem 250 og 150 mill. år tilbage i tiden. Havbunden blev cementeret p.g.a. den konstante kalkaflejring og havets påvirkning. Under den store alpine jordfoldning i den senere juratid blev havbunden presset op til overfladen, men den bevarede i vid udstrækning sin vandrette facon til trods for, at den blev løftet til over 1000 m over havoverfladen. Senere opstod der revner, sprækker og "korridorer" i overfladen p.g.a. en række rystelser i klipperne. Erosion og sammenstyrtning mellem revnerne har skabt det, vi i dag kalder "vejsystemer" eller "korridorer". Herefter blev området udsat for en karakteristisk erosionsproces, "el modelado cárstico". Sprængninger i klipperne p.g.a. regnvand, som blev optaget, og som siden frøs til is samtidig med forandringer forårsaget af CO²-syren, som er til stede i regnvandet, har modelleret klipperne i de fantastiske former, vi ser i dag. Som i alle andre kalkbjerge, er der i El Torcal en enorm mængde slugter og afgrunde, grotter og andre former for underjordiske huler, nogle af stor historisk betydning som f.eks. Cueva del Toro. Denne grotte er ligeledes opstået p.g.a. nedbrydning og udvidelse af de underjordiske kalklag forårsaget af regnvandet.
Geologiske enheder
El Torcal rummer indenfor sit begrænsede område (20 km²) et af de mest imponerende karstiske landskaber i hele Europa. Geologisk set består området af fire forskellige områder:
1. Sierra Pelada, i den østlige ende af området med det højeste punkt på 1198 m.
2. Torcal Alto, rummer det største område med karstiske bjergformationer. En stor klippekam adskiller det fra Torcal Bajo, her ligger det højeste punkt i reservatet, El Camorro de las Siete Mesas (1336 m).
3. Torcal Bajo, som ligger mellem de to førstnævnte, ligner Torcal Alto, men er ikke så iøjnefaldende.
4. Tajos y laderas (skrænter og bjergskråninger), adskiller næsten perimetrisk reservatet. Området er mest spektakulært i den sydlige ende, den magtfulde klippestørrelse og de geologiske variationer giver det et næsten skrækindjagende udtryk.
Flora
Kalkbjergene i El Torcal udgør en geografisk zone med en rig og varieret flora, som i høj grad bidrager til områdets ry som naturreservat. Man finder en mængde forskellige plantearter, man har katalogiseret 664, grupperet i knap 100 forskellige familier. De mest udbredte planter i El Torcal er de såkaldte "rupícolas" (planter som udelukkende vokser på klipper), de kan finde fodfæste i de mindste revner og sprækker. Planterne er meget sarte, hvorfor man har afspærret områder i El Torcal for at beskytte dem. De mest kendte rupícolas i El Torcal er Linaria anticaria, Saxifraga biternata, Linaria oblongifolia, Viola demetria, Saxifraga reuterana, Polypodium australe og mange andre.Den større vegetation i El Torcal udgøres af egetræer, bjergeg, rønnebærtræer og ahorn. Tjørne- og brombærkrat dækker en stor del af El Torcal Alto, man ser kaprifolium, stauder og skovblomster (brombær, rosenbuske, vildtvoksende skovblomster, pæoner etc.). Endvidere er der i forbindelse med kvægdriften mange græsningsområder. I El Torcal Alto finder man også utallige efeu-planter.Fauna
Lige som floraen, har faunaen i El Torcal været under påvirkning af menneskets tilstedeværelse. Der er f.t. 116 forskellige arter hvirveldyr i reservatet. Der er utallige hvirvelløse, først og fremmest insekter, som udgør føden for de fleste af hvirveldyrene. Der er utallige fuglearter, enten fastboende eller arter, der gør ophold på rejser længere syd- eller nordpå, lige som mange bruger bjergene til redebygning. Man ser ofte gribbe, som er på gennemrejse, og som benytter lejligheden til et måltid på evt. døde kreaturer. Der er mange horn- og almindelige ugler, høge og falkearter, mursejlere, røde alliker og et utal af mindre fugle. Tilstedeværelsen af reptiler mellem klipperne er sæsonbestemt, de er især aktive forår og sommer, hvor man ser dem overalt. Følgende kan fremhæves: Firben, iberiske murøgler, snoge og andre slanger, hugorme (som er farlige p.g.a. giftigt bid). Af pattedyr kan nævnes ræve, grævlinge, væsler og kaniner som de mest talrige.Mennesket i El Torcal
Den menneskelige tilstedeværelse i El Torcal går tilbage til præhistorien, hvilket bevises af rester af stenalderbebyggelser, man har fundet i udgravninger, den vigtigste har man gjort i Cueva del Toro. På samme måde har man fundet rester af romersk oprindelse, som viser, at romerne havde stenbrud i området, idet man benyttede kalkstenene til opførelsen af de nærliggende landsbyer: Anticaria, Osqua y Nescania.
Den arabiske tilstedeværelse i El Torcal var langvarig, og resterne af et et arabisk vagttårn kunne indtil for få år siden ses i La Chimenea. Man har fundet mange arabiske gravsteder og diverse materialer fra epoken. Der boede stadig mennesker i El Torcal indtil XIX årh., hvor den sidst kendte boplads i bjergene, kaldet Las Sepulturas, blev forladt. Det drejede sig om en samling grotteboliger med stalde og græsningsområder. Indbyggerne var dygtige stenhuggere, som man kan se af de efterladte arbejder.
Den industrielle udvikling i XIX årh. medførte en stærk skovhugst, man brugte egetræ som brænde i sukkerfabrikkerne, der blev anlagt mange nye stenbrud og græsningen af kvæg intensiveredes. Det er grunden til det lidt øde og forladte udseende, man møder mange steder i bjerget i dag.Efter Junta de Andalucía for nylig har overtaget administrationen af naturområdet, har man påbegyndt restaureringsarbejder af det unikke geografiske område, hvor naturen viser et af sine mest usædvanlige ansigter.
Faciliteter for offentligheden
OMRÅDE TIL OFFENTLIG BRUG "TORCAL ALTO":
Man kommer til området ved at følge landevejen, som starter i krydset med C-3310, efter ca. 3,7 km finder man:Centro de Visitantes (Besøgscenter): Interaktiv udstilling over områdets natur- og kulturelle værdier og fremvisning af film på 10 minutters varighed. Der er toiletforhold og informationskontor på centret.
Åbningstid
Alle dage fra 10:00 til 17:00. Fri og gratis adgang (max 40 personer ad gangen). Telefon 952031389. Det er en fordel at ringe i forvejen, så man kan regulere de enkelte gruppers besøgstal.
Parkering
Der er masser af parkeringspladser, også for busser og autocampere.
Mirador de las ventanillas (Udsigtsbalkon)
Der er udsigtsbalkon ved besøgscentret. Man følger stien ca. 100 m. Meget flotte udsigter over Villanueva de la Concepción og området Río Campanillas.
Vandreruten "Ruta Verde (den grønne rute)"
Vandresti, som starter ved parkeringspladsen og går gennem El Torcal Alto (1410 m)Lav/middelsvær rute (forsigtighed tilrådes på regnvejrsdage). Varighed 40-60 minutter. Ideel for at gøre observationer om vegetationen, geologien, de erotive bjergformationer, kvægdriften, dyrelivet (medbring kikkert) og velegnet til at studere miljøet. Ruten er afmærket med papirskurve.OBS: Der er ikke andre vandreruter åbne for offentligheden, med mindre man har myndighedernes tilladelse og er i en guidet gruppe.
Kilde: Junta de Andalucía, Consejería de Medio Ambiente
Torrox - "Almanzors vugge"
Torrox - fødeby for den store arabiske hærfører, Almanzor
Torrox ligger ca. 15 km. øst for Vélez-Málaga/Torre del Mar og ca. tre km. fra kysten - Torrox Costa - 125 m. over havet. Byen er helt tydelig af arabisk oprindelse, som det især kommer til udtryk i den gamle bydel, El Callao. Byens rødder går dog tilbage til den romerske periode, idet man har fundet rester af en romersk bosættelse ved fyrtårnet i Torrox Costa. Romerne drev landbrug og fremstillede ”garum” (en slags fiskepasta) mellem I og IV århundrede e.K. I den arabiske periode udviklede Torrox sig til en håndværks- og handelsby. Man producerede silkestoffer og en særlig slags væske til at farve stofferne.Torrox blev som resten af byerne i la Axarquía generobret af Det Katolske Kongepar i 1487. I dag er hovedindustrien turisme. Om sommeren er det især spanske bilturister, om vinteren er det et stigende antal nordeuropæere, blandt disse mange danskere. Byens turistslogan er ”El mejor clima de Europa” (Europas bedste klima), hvilket måske ikke er helt forkert, idet Torrox ligger beskyttet mod vind og vejr af de store bjerge, Sierra Almijara.
Almanzors vugge
Den store, arabiske hærfører og førsteminister i kalifatet i Córdoba, Almanzor, blev født i Torrox. Selv om historikerne er uenige, er man i Torrox overbevist om, at hans fødsel fandt sted i Castillo de Torrox. Man kalder byen for La Cuna de Almanzor (Almanzors vugge), og man mindes begivenheden med utallige stednavne. Almanzor døde under en mindre skærmydsel på slagmarken den 10. august 1002. I Torrox mindedes man 1000-året for Almanzors død, den 10. august 2002, med afsløringen af en buste af den arabiske chef og hærfører på byens rådhusplads. Busten er lavet af den unge, lokale billedhugger Antonio Rico Núñez. Almanzor blev iflg. overleveringerne født i byen i året 937.Forhistorien
Al-Andalus – det islamiske Spanien (Portugal) – blev fra 756 styret af Omeya-dynastiet, som stammede fra Damascus. Den første omeya-prins, den da 20-årige Abd al-Rahman b. Muawiya b. Hishham b. abd al-Malik (Abderrahmán), ankom til Almuñécar, Granada, i 755, som flygtning, efter at hans familie, det regerende omeya-dynasti i Damascus, var udryddet og massakreret af et rivaliserende dynasti. Det lykkedes for den unge prins at overtage magten i al-Andalus, og i 756 kunne han proklamere oprettelsen af Emiratet i Córdoba med sig selv, Abderrahmán I, som den første emir. Han blev efterfulgt på tronen af sine efterkommere i flere hundrede år.
P.g.a. utallige indre stridigheder, og svage emirer, befandt emiratet sig omkring 880 i en tilstand af indre opløsning og problemer med nordgrænsen mod det kristne Asturien. Dette skabte grobund for oprør. Det farligste af disse kom fra den sagnomspundne Omar ben Hafsun. Omar blev født omkring 854 i Perauta, Málaga, i en stor muladí-familie (muladí=kristen konverteret til islam). Omar ben Hafsun var en vild, ung mand. I et slagsmål dræbte han en nabo. Derfor måtte han flygte fra retsvæsenet op i de ufremkommelige bjerge i Alto Guadalhorce, hvor han gemte sig i ruinerne af en gammel borg, som siden blev kendt som borgen Bobastro. Hans oprør blev snart til et mareridt for Córdobas emirer, han erobrede store områder i Málaga, Granada, Jaén og Sevilla, han udgjorde en dødelig trussel for emiratet. Hele området syd for Sevilla var under ben Hafsuns kontrol, han begyndte at lave raids mod Córdoba. Hans tilhængere blev rekrutteret blandt mozárabes (kristne), muladíes og berbere, som var forenede i kampen mod det arabiske aristokratis dominans.
Abderrahmán III
I 912 døde emiren, Abd Allah. Han efterfulgtes på tronen af sin nevø, Abderrahmán III. Abderrahmán var en energisk ung mand, som ønskede fred i riget, og som forstod at skabe den. Han samlede en stor hær, som på ny erobrede Sevilla og derefter den ene befæstede by efter den anden. På sit første togt tilbageerobrede Abderrahmán III 70 stærkt befæstede byer og 300 mindre befæstede. I 914 fortsatte Abderrahmán sine angreb. Han genvandt det meste af Málaga- og Cádiz-kysten.
Omar ben Hafsun blev syg i 917 og døde i september samme år. Hans "rige" arvedes af hans ældste søn, Chafar, som efter tabet af adskillige byer i 919 blev dræbt af sin broder, Suleiman, og efterfulgt af denne. Suleiman tilfangetoges i et slag og blev halshugget i 927. Hans bror, Abd Al-Rahmán, blev ligeledes taget til fange.
Magten overgik herefter til den sidste bror, Hafs. Efter tabet af Málaga og belejring af Bobastro, overgav Hafs den mytiske borg den 19. Januar 929.
Efter erobringen af Bobastro befalede Abderrahmán III ligene af Omar ben Hafsun og hans søn Chafar gravet op. De blev offentligt udstillede til spot og spe i Córdoba. Han rejste derefter gennem Málaga og destruerede alle unødvendige fæstningsanlæg og landsforviste utallige mozárabes, som havde været tilhængere af Omar ben Hafsun. På den måde brugte han sin sejr til at opnå så stor prestige og magt, at han kunne gennemføre den største begivenhed i al-Andalus’ historie: I 929 proklamerede han oprettelsen af kalifatet i Córdoba med sig selv som den første kalif.
Kalifatet i CórdobaAbderrahmán III nedstammede i syvende led fra Córdobas første emir, Abderrahmán I, som grundlagde dynastiet i al-Andalus i 756. Kaliffens betydning for al-Andalus´ kulturelle, økonomiske og politiske udvikling kan ikke overvurderes. En samtidig arabisk historiker udtalte: "Europa (det kristne Europa) drukner i snavs, i al-Andalus er der tusindvis af badeanstalter!" I brevene, som overhovedet sendte til rigets forskellige guvernører for at informere dem om indførelsen af kalifatet, underskrev han sig med titlen Amur al-Muminim (De troendes Prins). Han tog tilnavnet al-Nasir li-Dini Allah (Forsvareren af Guds religion). For at kunne modtage fremmede ambassadører og statsoverhoveder standsmæssigt og til eget brug lod han opføre en ny palads-by, Medinat al-Zahra, nogle få km. vest for Córdoba. Medinat al-Zahra blev desværre nedrevet til sidste sten ved kalifatets sammenbrud i 1031. Ruinerne eksisterer den dag i dag (se billedet). Medinat al-Zahra var pragtfuldt indrettet - et kaliffens Versailles.
Al-Hakkam omgivet af lærde skribenter
Kaliffens magt var ubegrænset. De officielle handlinger blev udført efter en strålende protokol og med den største pomp og pragt. På Abderrahmáns tid var der flere end 3000 husslaver og 6000 kvinder, der sørgede for kaliffen og hans palads' fornødenheder.
Almanzor
Abderrahmán III døde i 961 og blev efterfulgt af sin søn, al-Hakkam II (961 – 976). Under denne kalif trådte en ung, ambitiøs politiker frem i forreste række ved hoffet i Medinat al-Zarah, nemlig Muhammad b. Abi Amir, den kommende førsteminister og strålende hærfører i kalifatet, den frygtindgydende Almanzor (al-Mansur bi-Allah - Allahs sejrrige kriger). Hans hurtige opstigning i hierarkiet skyldtes hans protektor, den daværende førsteminister Yafar b. Utman al Mushafi, men først og fremmest hans venskab med kaliffens favorithustru, Subh, som snart blev hans elskerinde. Subh var moder til kalifatets to tronarvinger. Ved al-Hakkam IIs død i 976 forsøgte en fraktion at skille sig af med Almanzor ved at udnævne den afdøde kalifs broder til ny kalif, men Almanzor kom dem i forkøbet. Subhs yngste søn blev kronet som Hixam II; onklen og de øvrige kupmagere blev henrettet. Almanzor blev udnævnt til førsteminister.
Almanzor i domkirken i Santiago de Compostela
Under kalif Hixam II nåede man toppen af Córdoba-kalifatets militære styrke. Det blev ledet af den geniale strateg, Almanzor. Med en stærk hær bestående af udenlandske lejesoldater spredte Almanzor skræk og rædsel i hele det kristne Spanien ved hjælp af raids og militære operationer, som han gennemførte i sommerhalvåret for at vinde bytte, hvormed han kunne opretholde lejehæren og skaffe skatteindtægter til kalifatet. Med dristige, eventyrlige felttog, i alt 55, udplyndrede han bl.a. Barcelona i 985 og Santiago de Compostela 12 år efter. Denne islamiske hærfører døde i 1002, få dage efter han blev såret under et mindre sammenstød i Calatañazor de Medinaceli (Soria). Således sluttede hans blodige sommersonater.
Kalifatets opløsning
Almanzor blev efterfulgt som visir af sine sønner, og en af dem, Abderrahmán Sanchuelo, hvis mor var prinsesse fra Navarra, udråbte sig efter broderens død i 1008 til arving af kalifatet. Men der udbrød opstand i Córdoba mod Abderrahmán Sanchuelo. Man beskyldte ham for at være usurpator og for at sympatisere med kristendommen. Han blev overvundet, og hans krop blev sømmet på et kors, som blev rejst ved en af byportene! Denne begivenhed startede en række indbyrdes krige. Da kaliffen, Hixam II, abdicerede, i 1009, tog oprørene til i styrke. I disse krige deltog også kongen af León, som gjorde sig til dommer i det dekadente kalifat, som nu var opsplittet i en række mindre riger (taifas) med hver sin lokale høvding. Således sluttede den mest gyldne periode i al-Andalus’ begivenhedsrige historie (1031).
lørdag den 21. oktober 2023
Stormen Bernard bringer søndag regnvejr og sætter la Axarquía i aviso amarillo (gul alarm) pga kystfænomener
Et nyt stormvejr vil søndag trænge ind fra sydvest på Halvøen og vil efterlade nyt regnvejr og stærk vind i la Axarquía. Stormen er blevet kaldt Bernard, den vil ligge over Cádiz-bugten, hvor man forventer et stærkt stormvejr og store bølger langs kysten i provinserne Huelva og Cádiz, begge provinser er i aviso naranja (orange alarm).
fredag den 20. oktober 2023
Kommunerne, som forsynes fra Viñuela-systemet, vil kun kunne regne med 390 liter pr. sekund fra den 1. november
Kommunerne, hvis vandforsyning afhænger af Viñuela-systemet, vil kun kunne regne med 390 liter pr. sekund fra den 1. november. I øjeblikket modtager disse 14 kommuner, hvoraf de otte har indført lukning af vandforsyningen om natten, 460 liter pr. sekund. De 390 liter vil, hvis det ikke regner de næste par uger, blive reduceret med 15%. Hvis der kommer nedbør af en vis størrelse, vil mængden pr. sekund blive øget.
fredag den 13. oktober 2023
La Patrona de Vélez-Málaga stiger søndag (15.10) ned til San Juan
La Virgen de los Remedios Coronada, patrona de Vélez-Málaga, gennemfører søndag nedstigningen fra bedekapellet på Cerro de San Cristóbal til kirken San Juan, hvor man afholder ceremonier til hendes ære.
I processionen, som vil begynde klokken 18:00 vil man afholde en regn af bønner og alle brødre og hengivne, som ønsker det, vil kunne brænde et lys foran tronen, det oplyser broderskabet.
Nu i San Juan i november måned, konkret fra den 3. til den 11., vil man afholde la Novena (nidages ceremoni). Bønnen til santo rosario vil finde sted hver dag klokken 19:00 for at give plads til sjælemessen klokken 19:30.
Den anden søndag i november, den 12., klokken 11:00 vil den principale funktion finde sted, som tæller det musikalske indslag med koret Amigos de la Música de Vélez-Málaga. Klokken 17:00 vil man begynde den strålende procession med tilbagetur til Cerro'en med orkestret Banda Sinfónica Virgen de la Trinidad de Málaga bag ved tronen.
onsdag den 11. oktober 2023
søndag den 8. oktober 2023
La Alpujarra og Bubión (Granada)
Beliggenhed:
Gennem mange år har La Alpujarra været “la cara oculta” (det skjulte ansigt) og en af de mindst kendte egne i Spanien og resten af verden p.g.a. den isolerede beliggenhed højt oppe i de vilde bjerge.La Alpujarra er betegnelsen for området beliggende på sydskråningen af bjergkæden Sierra Nevada i Granada-provinsen. Sierra Nevada er Europas næsthøjeste bjergkæde, det højeste punkt, Mulhacén – opkaldt efter den sidste granadinske sultan, Muley Hasan – er Spaniens højeste bjergtop (dog overgået af vulkanen Teide på Tenerife i Canarias-øerne) med 3482 m over havet.
Området i den vestlige ende af La Alpujarra ved El Barranco del Poqueira er et af de mest besøgte naturområder i Granada Provinsen. De høje bjerge, de kæmpemæssige kløfter og de store græsområder er hjemsted for et stort antal dyrearter: Sommerfugle, som er enestående for området, rovfugle, fuglevildt og mange pattedyr, f.eks. bjerggeder.I dette imponerende landskab - beliggende på den stejle, sydlige bjergskråning af Sierra Nevada, hvor det breder sig ud i et svimlende fald fra toppen Veleta - ligger tre bjerglandsbyer af enestående skønhed: Capileira, Bubión y Pampaneira. Bubión, som er udnævnt til historisk-kunstnerisk lokalitet (conjunto histórico-artístico), tilbyder bl.a. en hotellandsby, ”Villa Turística de Bubión”, som er opført af Junta de Andalucía. Området er omkranset af en snes bjergtoppe på over 3000 m i højden, bjergsiderne er fyldt med vildtvoksende egebuske, kastanjer, hvide ege og fyrretræer.
Bubión har alle de særpræg, som er karakteristiske for en ægte alpujarreño-landsby: En særlig arkitektur i boligbyggeriet, som passer perfekt til det ujævne terræn og det særlige klima. Husene ligger langs de smalle, stejle gader, som vækker minder om landsbyens morisco-fortid.Bubión, i hjertet af La Alpujarra, er en del af ”el Parque Natural de Sierra Nevada”. Et besøg i landsbyen er et ”must” for enhver rejsende i Granada.
La Alpujarra er et landskab forskelligt fra, hvad man forventer, en verden helt for sig selv med en fortryllende atmosfære, hvilket understreges af landsbyens berbiske arkitektur, som kun ses på dette sted i Spanien; den fantastiske geografi med floder og kløfter, som udspringer fra de højeste toppe i Sierra Nevada; den enestående flora, som tæller flere end 65 forskellige arter, som kun ses i La Alpujarra; en rig og interessant historie, en varieret gastronomi, en farverig folklore – alt baseret på en åben og tolerant indstilling hos befolkningen.
Bubión ligger 78 km fra Málaga Capital i 1300 m højde, landsbyens udstrækning er på 15 km2, der er 376 indbyggere, som kaldes bubioneros.
Historie
I Bubión kommune har man fundet arkæologiske, romerske rester, bl.a. en gravplads. Man mener dog, at den nuværende beliggenhed skyldes vestgoternes tilstedeværelse.
I den arabiske periode var Bubión hovedkvarter for ”Taha de Poqueira” (Taha=administrativt område), som omfattede Capileira, Pampaneira, Bubión og den nu forsvundne landsby Alguastar. Bubións historie er meget lig de fleste andre alpujarrenske landsbyers, som p.g.a. områdets geografiske isolation, har udviklet deres egen, enestående og forskellige kultur.
Områdets mest strålende periode var den arabisk-andalusiske, hvor hele La Alpujarra var et betydningsfuldt handels- og kulturcenter med et højt udviklet landbrug, hvor man især havde specialiseret sig i silkefremstilling. Områdets navn betyder "Silkelandet" på arabisk.
Efter de Katolske Monarkers erobring af Granada (1492), blev de mauriske indbyggere gradvist udsat for en undertrykkelse, som til sidst blev uudholdelig. I 1568 udbrød der væbnet oprør mod Felipe II under anførsel af en ledende maurer, Abén Humeya. Oprøret bredte sig til hele kongeriget Granada incl. la Axarquía. Efter interne stridigheder blev Abén Humeya dræbt af sine egne i 1569, og oprøret blev slået ned. Los moriscos blev definitivt udvist i 1609, og La Alpujarra blev genbefolket med bønder fra Galicien, León, Asturien og Kastilien.
Skinken fra Trevélez
Inden vi forlader La Alpujarra er det værd at nævne den berømte ”Jamón de Trevélez”, den kendte Serrano-skinke, som ikke kun fremstilles i Trevélez (som ligger lidt nordøst for Bubión ved floden af samme navn), men i flere andre landsbyer i området, bl.a. i Bubión. Alle landsbyerne ligger højere end 1200 m.I 1862 afholdtes i Spanien under dronning Isabella II en konkurrence om forskellige fødevareprodukter. Dronningen overdrog retten til at bruge det kongelige segl (el sello real) på skinkerne, som blev fremstillet i Trevélez.
Skinkerne fra Trevélez er kendt og værdsat i hele Spanien – og i mange andre lande – p.g.a. skinkernes særlige, søde smag. Denne smag skyldes, at man ikke anvender så meget salt i fremstillingsprocessen som andre steder, og kun havsalt. Saltet er ikke nødvendigt i større mængder p.g.a. tørringen ved den konstante nordenvind, som kommer fra de høje bjerge.
Skinken fra Trevélez er officielt anerkendt som kvalitetsprodukt af Junta de Andalucía og er forsynet med ”Denominación específica” (Særlig benævnelse). De færdige skinker er forsynet med en blå, rød eller sort etiket. Den blå har gennemgået en modningsproces på min. 14 måneder, den røde min. 17 måneder og den sorte min. 20 måneder.Maro (Nerja), en lokalitet med seværdigheder
Maro og Nerja
Maro er en lille lokalitet under Nerja kommune. Maro ligger et par kilometer øst for Nerja. Maros rødder går tilbage til den romerske periode, hvilket den dag i dag kan ses på resterne af en gammel romersk by, Detunda. Der er velbevarede udgravninger fra byen. Ved Maro passerede også den romerske hærvej, Cástulo-Malaka. Man har fundet rester af vejen.Kystlandskabet ved Maro er utroligt flot, idet bjergene går helt ud i vandet og skaber ”Los Acantilados de Maro” (klippelandskabet ved Maro). Den enestående skønhed har gjort, at dette område fuldt fortjent har modtaget udmærkelsen "Beskyttet Natur" som "Naturlandskab”.
Maro har imidlertid andre attraktioner, som måske er bedre kendt, først og fremmest La Cueva de Nerja (Grotten i Nerja) og El Acueducto del Ágila (Ørnens Akvædukt).
I Maro – lige ved siden af grotterne - begynder vejen til bjergområdet El Cielo – den østlige del af Sierra Almijara – med toppene Cielo (1505 m) og Navachica (1832 m). Fem km. oppe, inden det begynder at blive rigtigt stejlt, møder man La Fuente del Esparto, som er en grill- og rasteplads med alle faciliteter. Herfra stiger det voldsomt op mod Cielo, men dog ikke værre, end at det kan være god træning for folk, som har bjergbestigerambitioner.
La Cueva de Nerja
Las Cuevas de Nerja, drypstensgrotterne i Nerja, er byens største turistattraktion. Grotterne er døbt Præhistoriens Katedral. I grotterne har man fundet stentegninger og andre præhistoriske rester, som daterer sig til 30.000 år før Kristus. Endvidere mange forekomster fra sten-, jern- og bronzealderen.Til den strålende skønhed, som skabes af drystensformationerne, har man tilføjet opsætning af lys og lyd i grotterne for at give den besøgende en bedre oplevelse. Hver sommer afholder man musik- og dansefestivaler i grotterne. Der er opsat en stor scene i bunden af den største sal.
Grotterne består af fire sale: Belén, la Cascada, el Cataclicmo og el Fantasma. Endvidere findes der et Centro de Interpretación, hvor man kan få alle oplysninger om monumentet.
Åbningstider: Mandag - søndag fra 10:00-14:00 og 16:00-18:30.
Opdagelsen af La Cueva de Nerja
Den 11. november 1959 besluttede fem unge mennesker fra Nerja og Maro en aften at gå ud og søge efter flagermus ved en brønd, som dengang var kendt som la Mina, og hvor man om aftenen kunne observere store flokke af flagermus, som fløj op ad brønden.
Drengene besluttede sig for at vende tilbage den følgende aften og medbringe forskelligt værktøj, med hvilket det lykkedes dem at knække drypstenene. En af drengene kravlede ned i den smalle revne og nåede til sidst en lille afsats, hvorfra han kunne springe ned på hulens gulv. Derpå kaldte han på de andre og efter at have kravlet gennem en ny smal passage, lykkedes det dem at nå frem til et stort galleri, hvor lygten gik ud!
De fik tændt igen og kunne hurtigt konstatere, at de ikke var de første mennesker, som havde været i grotten, fordi de til deres store overraskelse opdagede nogle skeletter, som lå på gulvet ved siden af noget keramik. Temmeligt forskrækkede besluttede de sig til at vende om for at fortælle familie og venner om deres opdagelse.
Det var først efter det andet besøg i grotten, hvor en læge og en fotograf tog fotografier - og ca. 100 dage efter - at opdagelsen blev publiceret i lokalavisen SUR i Málaga. Grotten blev kaldt "La Cueva de las Maravillas" (Den vidunderlige grotte) og senere ved det nuværende navn "Cueva de Nerja" (Grotten i Nerja).
Som en kuriositet kan nævnes, at en af de fem drenge, der opdagede grotterne, er den kok, der i dag arbejder på paella-restauranten på stranden ved Burriana Beach i Nerja.
Hvordan var det første, primitive liv i Grotten i Nerja?
Beboerne i la Cueva de Nerja levede i et struktureret samfund baseret på jagt og fiskeri. Nye studier giver os flere oplysninger om livet for disse indbyggere.
Det er svært at forestille sig, men for ca. 12.000 år siden manglede disse primitive ”nerjeños” ingenting. Kød, fisk og skaldyr var deres daglige føde. Kosten bestod af store og små muslinger, okse- og hjortekød, salat og frugter. En proteinholdig føde, som opretholdt livet for en hel befolkning - de første indbyggere i la Cueva de Nerja, bedre kendt som ”cromañones”. Da fødevarerne var så rigelige, blev der også tid til andre sysler, f.eks. kunst, i form af stentegninger på grottens vægge. Disse stenristninger kan beses den dag i dag.Eksperter fra universiteterne i Málaga, Granada, Barcelona, Madrid og Córdoba og fra institutioner som museet i Estepona og Centret for Videnskabelige Undersøgelser, Madrid, har fra 1962/63, hvor Ana María de la Quadra gennemførte omfattende udgravninger i grotten, kortlagt livet for disse oprindelige indbyggere. Disse fund fra Cueva de Nerja betragtes som de mest betydningsfulde i Europa fra perioden mellem 25.000 og 4.000 år f.K.
Analyserne har resulteret i en nøjagtig datering af det undersøgte materiale og detaljer om indbyggerne. Man har katalogiseret flere end 30.000 af de ca. 50.000 objekter, man har fundet. Menneske- og dyrerester, smykker og keramik m.m. har forøget kendskabet til Nerjas forfædre. Og det har vist sig, at de tilhørte et højt udviklet og struktureret samfund fjernt fra vore forestillinger om primitive, vilde mennesker fra præhistorien.
Det var en kold og fugtig periode, disse mennesker levede i. Derfor opstod ideen om at tage bopæl i grotterne. Der kom stadig nye til. Det første krav var at overleve. De levede af naturens frugter i en konstant søgen efter de bedste områder for at sikre artens beståen.
Grotten i Nerja har en dybde på syv meter, og endnu har man kun detaljeret undersøgt de tre. Dette kan give en idé om, hvilke historier fra fortiden der yderligere kan afsløres, måske tilstedeværelsen af en neanderthal!
Festivalerne i La Cueva de Nerja
I juni 1960 fandt den officielle indvielse af la Cueva de Nerja sted. I den anledning havde El Patronato (El Patronato de la Cueva de Nerja), som netop var dannet, arrangeret en klassisk, ballet-festival i grotten. På denne første festival optrådte det franske balletkompagni ”La Tour de Paris”, som blandt andre værker opførte den berømte scene fra ”Svanesøen” af Tjaikowski. Opførelsen skabte så meget opmærksomhed i medierne, både nationalt og internationalt, at Patronato traf beslutning om at fejre opdagelsen af grotten hvert år med et lignende arrangement. Således startede de nu traditionelle ”Festivales Internacionales de la Cueva de Nerja”.
Ballet og opera var gennem mange år de mest anvendte kunstarter på festivalerne. Man kan nævne operaen fra Det Kongelige Teater i København, operaen fra Paris, operaen fra Strasbourg, Pilar López, Rafael de Córdoba, operaen fra Bukarest, Luisilla og hendes ”Teatro de Danza Española”, Marienma, María Ros, Alain Baldini og mange, mange flere.Mellem 1990 og 1996 har der optrådt så betydningsfulde kunstnere som Mitislav Rostropovich i 1991 – dronningen af Spanien, doña Sofía, overværede som æresgæst denne optræden – Sir Yehudin Menuhin i 1992, Joanquín Cortés og Merche Esmeralda i 1993 etc. Mange andre betydningsfulde kunstnere og grupper har optrådt i la Cueva, blandt dem den Russiske Ballet, hvor man kunne nyde Maya Plitsetskayas fantastiske dans, Antonio Gades og mange andre…, man skal opleve det!
På den 37. festival, som blev afholdt mellem 5. og 14. juli 1996 fremkaldte tenoren, Alfredo Kraus, som blev akkompagneret af Málagas Symfoniorkester, det største bifald fra publikum i festivalernes historie.
El Patronato de la Cueva de Nerja har i 2002 investeret €120.000 i forbedringer og ombygninger af balletsalen. Man har renoveret tilskuerpladserne, forbedret lysforholdene og ændret scenen. Arbejderne har ikke øget tilskuerkapaciteten, som er på 850 personer. Den 43. musikfestival (2002) havde et budget på €300.000.
PS 2019:
La Fundación Cueva de Nerja er enig om ikke at afholde flere forestillinger i det indre af grotten ved fremtidige festivaler.
La Junta Plenaria de la Fundación Cueva de Nerja har godkendt et forslag fra presidenten, María Gámez, om fra næste års Festival Internacional de Música y Danza kun at afholde forestillingerne i det ydre auditorium i haveanlægget, hvorfor der ikke vil blive afholdt forestillinger i det indre af grotten. Budgettet for 2020 andrager 6 millioner euros, ca. 15% mere end i år. PS Festivalen i 2020 blev aflyst p.g.a. Covid-pandemien.
El Museo de Nerja som tilhører la Fundación Cueva de Nerja blev indviet i marts 2011 og åbnet for publikum i december 2011. El Museo de Nerja genskaber Nerjas historie fra stenalderen til boomet i 1960'erne. Det ny museum viser originale objekter af høj arkæologisk værdi, som er fundet i det indre af la Cueva de Nerja, og som stammer fra den tid, da grotterne var beboede.
Museets adresse: Plaza de España 4 29780 Nerja, Málaga, Andalucía, TELÉFON: 952 52 72 24, Email: museodenerja@cuevadenerja.es, WEB: http://www.museodenerja.es, Direktør: Juan Bautista Salado Escaño.
Museet er åbent for publikum: Generelt fra 10:00 til 16:30, specielt: fra 10:00 til 19:00, specielle åbningstider er torsdag, fredag, lørdag og søndag i påskeugen og fra den 23 juni til den 8 september. Museet er lukket 1. januar og 15. maj. Pris for indgang: 3 euros, reduceret pris, 2 euros, (grupper, handicappede, ældre over 65 år). Har man billet til grotten er prisen gratis. Mandag er prisen gratis for alle borgere fra EU.
El Acueducto del ÁgilaBeliggende tværs over Barranco de la Coladilla eller los Cazadores de Maro (Nerja) og lige ud til landevej N340, ligger denne akvadukt - El Acueducto del Águila -som mange mener er et af de smukkeste bygningsværker fra det XIX århundrede.
Akvædukten er bygget af den lokale mester, Francisco Cantarero. Akvadukten er i fem etager med murstensbuer og med facaden ind mod landskabet, modsat landevejen, fordi den gamle landevej tidligere passerede på den side. Denne side er dekoreret med spidse hesteskobuer, som minder meget om mudéjar-stil (arabisk stil). På den øverste etage indeholder akvadukten nogle tempeltårne. På et af dem kan man læse inskriptionen: "Ren og ubesmittet undfangelse".Meningen med byggeriet var at forsyne sukkerfabrikken i San Joaquín, som ligger tæt ved Nerja, med vand, idet beplantning og forarbejdning af sukkerrør og opførelsen af møller og fabrikker havde en lang tradition i området, helt tilbage til XVI årh. (Fabrikker i Maro, Nerja, Frigiliana, Torrox, Vélez-Málaga etc.).
La Fuente del Esparto
Vejen, der fører fra Maro – lige ved siden af grotten I Nerja – til El Cielo er en temmelig bulet, hullet og ujævn grusvej. Det går opad hele vejen til rastepladsen, som ligger fem km. fra udgangspunktet. La Fuente del Esparto er en grill- og rasteplads, som er opført midt mellem talrige fyrretræer. Der er mange borde og bænke og et antal grillpladser. Pladsen er forsynet med forskellige, moderne faciliteter som toiletter og vand - både potable og no potable. Man har indrettet haveanlæg, hvor der dyrkes forskellige eksotiske planter. Der er en stor parkeringsplads til et par hundrede biler. Den bedste tur får man ved at vandre til pladsen. Fra Fuente del Esparto fortsætter vejen opad – nu meget stejlere – til toppen Cielo. Ved ankomsten til pladsen er det første, man møder, den majestætiske bjergedebuk, som står og vogter området. Monumentet blev opført i 1995 af Junta de Andalucia og Nerja kommune. Naturen ved La Fuente del Esparto er uberørt, vild og meget smuk. Det kan varmt anbefales at pakke rygsækken med grillkød og tilbringe en eftermiddag i området.torsdag den 5. oktober 2023
Ruterne i la Axarquía
Ruterne i la Axarquía, avokado-, vin-, mudéjar-, rosin-, oliven og bjergruten:
Turistmyndigheder har tilrettelagt forskellige ruter i La Axarquía, som hver omfatter de byer og landsbyer, som geografisk og typemæssigt hører sammen. Kommunenavnene i de efterfølgende rutebeskrivelser er links til beskrivelser af de forskellige byer:
--------------------------------------------------------------------------------
Avokadoruten:
Kystområdet, stranden, solen og de frugtbare marker i det indre er hovedpersonerne på denne rute.Ruten består af kommunerne Rincón de la Victoria, Macharaviaya, Vélez-Málaga, Benamocarra, Iznate og Benamargosa. Det er den rute, som ligger nærmest hovedstaden, Málaga.
Med sine kirker, klostre og paladser, som er opført mellem det XVII og XVIII årh., den monumentale by Vélez-Málaga, egnens hovedstad med forstaden Torre del Mar med Europas bedste strandpromenade og Caleta de Vélez med lystbåde- og fiskerihavn, er denne rute noget enestående.
Rincón de la Victoria huser en af de berømteste præhistoriske grotter i Málaga provins: Skattegrotten eller Higuerón-grotten.
Macharaviaya, Benamocarra, Iznate og Benamargosa er omkranset af tropiske frugtbuske og -træer, bl.a. avokadoer, som har givet denne rute navn.
--------------------------------------------------------------------------------
Vinruten:
Sammen med en smuk kyst med dejlige sandstrande, f.eks. Algarrobo Costa, Torrox Costa og Nerja, hvor bjergene ofte går helt ud til kysten, vil man opleve bjergskråninger beplantede med vinbuske, bøndergårde og arbejdshuse, hvor man fremstiller den berømte, søde egnsvin. Og i fabrikken i Frigiliana laver man stadig sukkerrørsmelasse. (Fabrikationen er dog d.d. indstilet, men fabrikken, El Ingenio, ligger der endnu).
I dalene langs med kysten dyrker man først og fremmest subtropiske frugter og grøntsager, mens vindyrkningen er den alt dominerende, når man bevæger sig ind- og opad i området.
--------------------------------------------------------------------------------
Mudéjarruten:
Samtlige byer på ruten ligger for foden af de store bjergkæder Tejeda og Almijara.
Landsbyer af ægte arabisk oprindelse, som får os til at føle, at vi overskrider historiske tidsgrænser.
-------------------------------------------------------------------------------
Rosinruten:
En ældgammel kunst, hvis mester er solen.
Det er et område fyldt med bløde bakker, som er udløbere fra Los Montes de Málaga. Comares ligger dog på en bjergtop som en ørnerede, hvorfra man kan overskue næsten hele la Axarquía. Byen kaldes da også El Balcón de la Axarquía.
--------------------------------------------------------------------------------
Olivenolie- og bjergruten:
Oliventræer af typen "Verdial" giver en af verdens bedste olivenolier. Også ferskenerne fra Periana er berømte.
Landturismen er hovedpersonen i dette område. Smukke naturlandskaber, sport, idylliske travestier, indkvartering i landhuse, små landsbyer og lækre egnsretter.
-----------------------------------------------------------------------------------
Los Cahorros - en perle midt i naturen
Man kommer til stedet sydfra gennem urbanización Almijara eller gennem calle Ingenio fra Ermita de Nerja. Den besøgende kan fortsætte i bil ad stien, som løber gennem tropiske planter og urtehaver til mødet med río Higuerón. Ca. en kilometer efter mod nord finder man et stenbrud. Materialer fra stenbruddet blev bl.a. brugt til at opføre katedralens tårn.
Efter to kilometer spadseretur på mindre end en time kommer man til "den tredje fabrik" eller Salto Grande. Herfra vil der være vand i floden. Gummestøvler anbefales. Der bør også bruges stok, da flodløbet er fyldt med sten, og man nemt kan falde. Først går vandet til anklerne, mens det senere kan nå knæene, og vegetationen bliver stærkere. Når man ser opad, kan man observere den dybe dal, som floden har skabt i klippen.
Når man følger flodens løb kommer man til en brønd, populært kendt som el Vado de los Patos, hvor man kan drikke af det friske, kølige vand. Der er også et lille vandfald.
Herfra er der et par kilometer i retning nord til en dæmning. Vejen bliver her mere besværlig. Floden åbner sig til større bredde, hvor dæmningen ligger. Vandet opdæmmes som i et stort kar, som opbevarer vandet, som driver generatorerne på Salto Grande. Vandet overrisler landbrugsområderne i la vega nerjeña (Nerja-dalen). Samme sted er der nogle huse, som tidligere gav husly til de ansatte ved dæmningen.
Vejen tilbage kan man gøre gennem flodløbet i modsat retning. De mest vovelige kan også gøre det gennem en vandingskanal, som gik til den tredje lysfabrik. Hvis man lider af svimmelhed, skal man ikke tage denne rute.
Turen gennem flodløbet til Vado de los Patos er på ca. seks kilometer og varigheden ca. seks til otte timer afhængig af, hvor mange stop man gør på vejen. Man skal huske på, at ruten går ad flodløbet, hvor vandgennemstrømningen er langsommere
Ud over landskabet skønhed, bliver man imponeret af den store mængde vand, som løber gennem floden. Ruten er ikke desto mindre en af de mest attraktive, vedligeholdelsen af dette naturmonument påhviler alle, det er derfor nødvendigt at maksimalt respektere denne juvel i naturen
Abonner på:
Opslag (Atom)
-->
