onsdag den 16. december 2009

Danmark december 2009

Den 14.december lander vi i København. Hver for sig. Jeg kommer halvanden time senere med hunden, som har fået sovepille og har været i bur i bagagerummet. Den var frisk ved ankomsten til København. Vi bliver hentet af hundens mor i lufthavnen. Sneen faldt blidt. Det var rigtig julevejr i Danmark. Dejligt at komme hjem.

Der er klimatopmøde i beyen. Utallige demonstrationer. Konfrontationer med politiet. Men det mærker vi ikke noget til. Vi kører til Nordsjælland. Dejlig week end med familien. Hus og have står, som da vi forlod det. Atter til København. Lejligheden skal færdigistandsættes. Vores gode veninde fra Spanien dukker op. Vi skal til julefrokost. Hos Schønnemann!

Schønnemann er Københavns bedste frokostrestaurant:

FIRE TRIN NED OG TILBAGE TIL FORTIDEN….

Velkommen hos Schønnemann – klassisk dansk frokost siden 1877

Velkommen hos Schønnemann, hvor der siden 1877 er serveret sild, øl og brændevin!

Nostalgi og autentisk atmosfære strømmer en i møde og det knaser under fodsålerne, når man træder ind (ned) i restauranten. Der er sand på gulvet, og det har der altid været. Det er et symbol på traditioner. Tidligere var det arbejdere og håndværkere, som kom i restaurantenh, nu er det alle slags almindelige borgere. Men ellers er alt, som det plejer, Schønne-
mann serverer sin egen øl og sine specielt fremstillede snapse.

Glædelig jul til alle.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?