Aemet aktiverer aviso amarillo (gul alarm) for lørdag den 30. marts pga regn på op til 40 liter pr. m2 i løbet af 12 timer, og reservoiret La Viñuela fortsætter med at øge reserverne.
fredag den 29. marts 2024
fredag den 22. marts 2024
torsdag den 21. marts 2024
Regulares de Melilla y Ceuta (legionærer) vil gå i optog i Torre del Mar skærtorsdag
Marchen vil blive indledt klokken 17:00 fra springvandet Virgen del Carmen, og efterfølgende vil man udføre en opvisning på plaza Juan Aguilar.
Nerja vil tilbyde et middelaldermarked på Plaza de Espana under Semana Santa (påskeugen)
Der vil være boder med gastronomi og håndværk, og man vil også tilbyde en række forestillinger under påskeugen, som falkejagt, musik, teater, værksteder etc.
Markedet, som vil indeholde flere end 50 boder, afholdes fra den 28. til den 31. marts på Plaza de Espana.
Vélez-Málaga udgiver en guide over ruter og tidspunkter under Semana Santa (påskeugen)
Guiden, både i digitalt og fysisk format, indeholder information og afgangstider, interessante oplysninger og afslutninger for alle processioner.
Viceborgmesteren i Vélez-Málaga, Jesús Pérez Atencia m.fl. har torsdag morgen præsenteret den nye Guía de Información de la Semana Santa veleña, som udgives af turistrådet, og som stiller information til borgernes rådighed.
Guiden bliver uddelt i turistkontorene i kommunen i fysisk form i løbet af et par dage. Fra i dag kan den hentes digitalt på la Agrupación de Cofradías web. Man kan også bestille den fysiske form på email på adressen archivos.
Guiden kan også hentes her
tirsdag den 19. marts 2024
Torre del Mar tilbyder søndag kulturdagen ‘Artistas por Palestina’
Kulturdagen er organiseret af Plataforma ciudadana de la Axarquía por Palestina med det formål at belyse konflikten ved hjælp af kunstnere, gastronomi, dans og børnebazar
La Plataforma ciudadana de la Axarquía por Palestina har søndag den 24. marts organiseret en kulturdag under navnet ‘Artistas por Palestina’. Her vil man søge at belyse den krigeriske konfrontation mellem staten Israel og den palestinensiske befolkning især i Gaza. Man vil afholde forskellige kunstneriske aktiviteter. Aktiviteterne starter klokken 12:00 på Paseo de Larios.
Tronerne fra Virgen de los Dolores og Pollinica vil atter blive udstillet på Paseo de Larios i Torre del Mar
Egnsborgmesteren i Torre del Mar, Jesús Pérez Atencia, m.fl. har tirsdag morgen præsenteret den traditionelle udstilling af påsketroner, som finder sted fra 27. til 31. marts på Paseo de Larios i Torre del Mar. Tronerne kan beses gratis mellem klokken 10:00 og 20:00.
onsdag den 13. marts 2024
El Paso de Cajiz 29 Mar 2024 - 30 Mar 2024
Oplev den mest rodfæstede tradition fra Cajiz i Vélez-Málaga under den hellige uge. El Paso de Cajiz, der betragtes som den ældste begivenhed i Andalusien, byder på en unik oplevelse af tro og teatralitet. Denne levende repræsentation af Kristi lidenskab, der stammer fra det 16. og 17. århundrede, fremviser byens dybeste rødder med mere end 230 lokale skuespillere, der bringer 36 bevægende scener til live. Fordyb dig i bibelhistorien, mens du slentrer gennem naturlige omgivelser, der genskaber Herodes' palads, dommersalen og andre religiøse vartegn. En oplevelse, der rører og fængsler besøgende år efter år.
Læs mere om El Paso de Cajiz HER
mandag den 11. marts 2024
fredag den 8. marts 2024
Ca. 600 borgere er et år mere hovedpersoner i præsentationen af El Paso de Riogordo
Sceneopførelsen finder sted den 29 og 30. marts, langfredag og påskelørdag, fra klokken 16:30.
El Paso de Riogordo er et af identitetsmærkerne for la Semana Santa de Málaga.
Læs mere om El Paso de Riogordo HER
PS Billetter kan købes fra billetkontorerne på El Paso, i Calvario (Riogordo), på dagen for opførelsen, eller man kan købe via web'en www.mientrada.net. Endvidere kan man købe billetter følgende steder: Ayuntamiento de Riogordo, Cerería Zalo (calle Santa María 10, i Málaga), Tienda Nazareno (calle Carretería 2, i Málaga) og i la Librería Pasatiempos (calle Blas Infante 32, i Torre del Mar).

