Uddrivelsen af jøderne under Los Reyes Católicos

Uddrivelsen af jøderne

Den 31. marts 1492 underskrev De Katolske Monarker forordningen om jødernes uddrivelse fra Castiliens krone, mens Ferdinand underskrev et lignende dokument gældende for jøderne under Aragoniens krone. Udkastet til forordningerne var skrevet af generalinkvisitor Tomás de Torquemada. Begrundelsen var religiøs: Man måtte bekæmpe den kætterske indflydelse, som jøderne udspredte i hele riget, og ifølge hvad Vi er blevet informeret om fra inkvisitorer og andre højtstående, gejstlige personer, kan Vi ikke udsætte sande kristne for den store fare, der er forbundet med dagligt at være tvunget til at omgås jøder, som altid og med alle midler forsøger at omstyrte og bortlede folk fra vor hellige, katolske tro og tiltrække dem til den perverse og skadelige tro, de selv dyrker.

Efterfølgende gav forordningen anvisning på, hvordan uddrivelsen skulle finde sted. Man beordrede jødernes omgående og definitive afgang ikke blot fra Halvøen, men fra alle monarkernes territorier. Fristen var under trussel om dødsstraf og konfiskation af ejendom på fire måneder. Monarkerne garanterede jøderne, at de indenfor fristen kunne afhænde og medtage, hvad de ejede, dog kun i obligationer og værdipapirer, idet loven forbød udførsel af guld, penge, våben og heste.

Hadet og modviljen mod jøderne gav sig udslag i beskyldninger om krænkelser og vanhelligelse

Selv om forordningen ikke indeholdt nogen bestemmelse om konvertering til kristendommen, var det et underforstået alternativ, som blev udnyttet af især mange jøder fra samfundets elite. F.eks. Abraham Senior, overrabbiner i Castilien, som modtog dåben den 15. juni 1492 med monarkernes velsignelse. Efter dåben skiftede han navn til Fernán Núñez Coronel, han fik stilling som rådmand og forvalter i Segovia, medlem af det kongelige råd og bogholder for prins Johan. Konverteringerne blev administreret forskelligt i de forskellige områder af riget, men langt de fleste jøder valgte eksilet frem for at konvertere og blive i fædrenes land.

Årsagen til forvisningen af jøderne har været meget diskuteret. Man har anført folket modvilje, som den kom til udtryk i de talrige antisemitiske tumulter og progromer i 1480’erne, folkets had, p.g.a. f.eks. jødernes flittige brug af pengeudlån mod ågerrenter. Eller den kunne være resultatet af kampen mellem klasserne, mellem de traditionelt privilegerede klasser, adelen og kirken, og det spirende jødiske bourgeoisi eller en alliance mellem bystyrer og kongemagt. Ingen af disse argumenter holder stik, idet den enevældige kongemagt i ingen af tilfældene ville lade sig påvirke af de nævnte grupper. Det mest sandsynlige er, at monarkerne har ladet sig påvirke af Inkvisitionen for en gang for alle at skille sig af med jødernes kætterske adfærd. Samtidig har man set det som en politisk demonstration for at underbygge kongemagtens autoritet og binde samfundet fastere sammen: Isabella og Ferdinand venter, at udryddelsen af jødedommen vil lette den definitive assimilering og integration af de konverterede samfund i rigerne.

Jødiske skomagere

Historikere er ikke enige om antallet af fordrevne jøder. Der nævnes tal fra 70.000 – 250.000, hvilket udgør 2 – 3% af befolkningen. De fordrevne jøder søgte i stort tal til Portugal og Navarra, lande hvorfra de omgående atter blev udvist, en mindre del rejste til Flandern eller Nordafrika, Italien eller et af de middelhavslande, som kontrolleredes af Det Ottomanske Rige, hvor sultanen, Bayaceto II, gav ordre til at byde dem velkomne. De økonomiske konsekvenser af uddrivelsen af jøderne var betydelig, idet jøderne havde domineret forretningslivet i mange områder af riget. Samtidig betød udvisningen tabet af mange personligheder fra den kulturelle og videnskabelige verden.
_________________________________________

Maini slot indviet i Torrox i El Peñoncillo

Det drejer sig om en fire meter høj miniaturefæstning, udført af kunstneren Anton Jensen (dansker).

Torrox borgmester, Óscar Medina, akkompagneret af kunstneren Anton Jensen og administrerende direktør for Yobí Yobá-gruppen, Jorge López, indviede Maini-slottet i El Peñoncillo.  Det er en fire meter høj miniaturefæstning, den anden af førnævnte kunstner i kommunen efter den, der ligger i Calaceite og er bygget i hånden med strandsten, sand og cement. Borgmesteren, der offentligt lykønskede Jensen for hans arbejde, udtalte, at på denne måde "føjes endnu en turistattraktion til Torrox kommune."

Romerne på Halvøen

 Det romerske imperium:

Den iberiske befolkning opdagede hurtigt, at den kun havde skiftet herrer. Romerne havde ikke til hensigt at opgive noget af det vundne territorium. Efter at have erobret den østlige og sydlige del af Halvøen fra karthagenserne, erobrede romerne gradvist resten af Halvøen fra de lokale indbyggere. Iberia blev en romersk provins på lige fod med de øvrige områder rundt om Middelhavet i Europa, Lilleasien og Nordafrika.

Denne tilstand varede ca. 600 år, indtil Det Vestromerske Rige brød sammen i 475 – 476. Herefter overgik den politiske magt til Bysanz (Østromerriget). Den lange romerske tilstedeværelse havde naturligvis efterladt sig uudslettelige spor på Halvøen. Befolkningen var blevet hispanoromansk, sproget var romersk (latin), og alle former for kultur, kunst m.m. var romaniseret.

Efter at have besejret karthagenserne i Iberia grundlagde den romerske hærfører C. Publio Escipión, Afrikaneren, byen Itálica (Sevilla provins).

T.v. ses ruinerne af anfiteatret i Italica, t.h.ruinerne af en garumfabrik (en slags fiskepasta)

I år 409 e.K. under kejserne Arcadio og Honorio - sønner af kejseren af spansk oprindelse, Teodosio, og på et tidspunkt hvor vestromerriget befandt sig i opløsning - blev Hispania invaderet af barbariske stammer som krydsede Pyrenæerne forskellige steder. Barbarerne underlagde sig landet, og delte det imellem sig efter at have terroriseret befolkningen og lagt landet øde og fyldt det med ubegravede lig. Sveverne slog sig ned i Galicien; alanerne i Lusitania og Cartagena-området og vandalerne i "La Bética" (Andalusien), som senere efter dem blev kaldt Vandalusien. Få år efter kom vestgoterne. De var allierede med og fik hjælp af romerne. P.g.a. det vestgotiske tryk forlod vandalerne Andalusien. Under kommando af Genserico emigrerede de til Nordafrika.

Sammenbruddet for Det Vestromerske Rige hænger sammen med de store folkevandringer fra Nordeuropa i IV årh., hvor barbariske folkeslag trængte stadig længere sydpå mod Middelhavet og de utallige indre stridigheder i romerriget. Samtidig har kristendommens indtog haft indflydelse. Jesus’ fødsel falder nogenlunde samtidig med indførelsen af kejserdømmet i Rom (30 f.K.). En historiker har udtalt: ”At historien om det kejserlige Rom samtidig er historien om det romerske kejserimperiums forvandling til Det Kristne Imperium”. I midten af III årh. har kristendommen slået rod i Hispania. I V årh. var befolkningen overvejende kristent.

Romersk keramik, t.h. en romersk mønt

Blandt de mange barbariske folkeslag, som deltog i de store folkevandringer fra nord til syd, finder vi goterne. Deres udgangspunkt kan ikke fastslås med sikkerhed, men man mener, at det var et folkeslag fra Den Skandinaviske Halvø, nærmere bestemt Götaland i det nuværende Sverige, som allerede i II og I årh. f.K. krydsede Baltikum til Østpreussen og Polen og i de følgende århundreder oprettede samfund dér.

 I IV årh. e.K. bevægede goterne sig sydpå. Man delte sig i to grupper, øst- og vestgoterne. Vestgoterne krydsede Donau og kom således i berøring med Romerriget. Man kom samtidig i berøring med kristendommen og omvendte sig til denne. Efter utallige og langvarige konflikter og aftaler med Rom, trængte man i 408 ned gennem Italien og belejrede Rom. Efter over et års belejring overgav Den Evige Stad sig til vestgoterne.

Torrox fejrer XVI møde med Music-Bands

Det bliver førstkommende søndag den 29. september med deltagelse af seks grupper fra Axarquía og Málaga.

Det historiske centrum for Torrox er vært den kommende søndag den 29. september, startende kl. 10:30, det XVI-møde for byens musikbands. Det vil have deltagelse af op til seks grupper fra Axarquía- og Málaga-regionen og organisationen af ​​Cultural Association (AC) Vive la Música sammen med Torrox byråd. Der vil være en tidligere parade, hvorefter mødet vil blive afholdt, som rapporteret af rådmanden for kultur, populære traditioner og ferias, Salvador Escudero.

Den anden udgave af Sabor a Cómpeta fremhæver gastronomien for 25 af de 50 nationaliteter i Axárquico-kommunen

Denne gastronomiske begivenhed, som finder sted lørdag den 28. september, med start klokken 13.30 på Plaza de España, er en del af  el Día del Turista y del Residente de Cómpeta. Den vil have 30 boder, hvor du kan bestille retter fra mange europæiske lande, USA, Brasilien, Mozambique eller Zimbabwe.

Torre del Mar annoncerer en ny udgave af Oktoberfest den 12. og 13. oktober

Et arrangement, der bliver ved med at vinde følgere hvert år og involverer flere dage med musik, gastronomi og god stemning på Avenida de Toré Toré.

Torre del Mar annoncerer en ny udgave af Ølfestivalen, 'Oktoberfest', som afholdes på Avenida de Toré Toré den 12. og 13. oktober. En begivenhed, der fortsætter med at få følgere hvert år og involverer flere dage med musik, gastronomi og god stemning i dette område af Torre del Mar.

Spanien under los Reyes Católicos

 Isabel de Castilla (1451-1504) og Fernando de Aragón (1452-1516)

----------------------------------------

I de fire lange tiår der gik fra kåringen af Isabella til dronning af Castilien – det skete den 12. december 1474 – til Ferdinand af Aragoniens død den 23. januar 1516 i den extremenske by Madrigalejo, skete der slag i slag historiske begivenheder af den største betydning for den spanske historie.

______________________________________________________________________

Los Reyes Católicos - Isabella og Ferdinand - lidt forhistorie

I de fire lange tiår der gik fra kåringen af Isabella til dronning af Castilien – det skete den 12. december 1974 – til Ferdinand af Aragoniens død den 23. januar 1516 i den extremenske by Madrigalejo, skete der slag i slag historiske begivenheder af den største betydning for den spanske historie.. Begivenheder, som fik afgørende indflydelse på Halvøens middelalderriger. Som f.eks. den dynastiske forening af Castiliens og Aragoniens kroner, indlemmelsen af Navarra i det ny monarki og erobringen af det islamiske kongerige, Granada, de spanske muslimeres sidste tilflugtssted på iberisk jord. Der var også afgørende ændringer i det religiøse liv, som f.eks. skabelsen af den moderne inkvisition, udvisningen af jøderne og den mere eller mindre tvungne omvendelse til kristendommen af den muslimske befolkning. Der var initiativrige og ambitiøse projekter for at udvide rigerne udenfor Halvøen, som f.eks. Columbus’ rejser og begyndelsen på erobringen og koloniseringen af Amerika. Der var en udenrigspolitisk orientering, hvor man styrkede grænserne og gjorde brug af moderne diplomati, administrative-, militære- og finansielle strukturer.

Disse historiske milepæle og andre lige så betydningsfulde indenfor kultur og kunst, har ført til erklæringer som denne: De Katolske Monarkers regeringstid repræsenterede et ekstraordinært højdepunkt i Spaniens historie, og i mange kommende generationer har man fastholdt mindet om den storhed og ligevægt, der blev skabt i perioden.

---------------------------------------------------------------------------

Indledende historie

I året 711 erobrede muslimer fra Nordafrika det vestgotiske rige på den Iberiske Halvø; Hispania blev en del af Dar-al-Islam, det islamiske imperium, som blev skabt af Muhamed 100 år tidligere. I den nordlige del af Halvøen – i de Cantabriske bjerge og Pyrenærerne – gjorde indbyggerne i de næsten ufremkommelige bjergområder modstand mod de nye herrer, som de havde gjort det mod romerne og vestgoterne. Fra Asturien over Pamplona til Aragonien. Og længst mod øst – i det nuværende Catalonien – besatte karolinerne de gamle vestgotiske områder og skabte efterhånden en række uafhængige hertugdømmer under hertugen af Barcelona. Disse folk og folkeslag, som fra begyndelsen ydede modstand mod den islamiske okkupation, var politisk delt op i næsten lige så mange fraktioner, som der var dale i området, men de havde religionen til fælles. De orienterede sig mod Europa på samme måde som muslimerne i al-Andalus orienterede sig mod den afrikanske- og orientalske verden.

Kort der viser grænsen mellem Granada og Castilien/Aragonien før 1492

I første halvdel af det XIII århundrede var al-Andalus efter emirater og kalifater og efter nye invasioner fra Nordafrika skrumpet ind til kun at omfatte kongeriget Granada (Granada-, Almería-, Málaga- og en del af Cádiz-provins). Det kristne Spanien var organiseret i forskellige riger – ikke uden spændinger og vanskeligheder – men alle klart forbundne med Europa. De største var Castilien med León, Toledo, Andalusien og Aragonien med Catalonien, Valencia, Mallorca m.m. Kongeriget Granada havde vasalstatus i forhold til Castilien, men fik endnu et par hundrede år lov til at leve i relativ fred og ro.

Spanien, Præhistorien

Fra Præhistorien til fønikerne:

Når man vil skrive om la Axarquías historie, er man også nødt til at skrive lidt om Andalusiens. Og når man vil skrive om Andalusiens historie, er man også nødt til at skrive lidt om Spaniens. Der følger derfor et kort resume af den spanske historie fra de første tegn på menneskelig beboelse og frem til den endelige kristne generobring af Halvøen med særlig vægt på La Memoria Andalusí – den arabiske periode fra 711 til 1492 – idet det især er den periode, der har sat sit præg på la Axarquías historie og hele egnens udvikling.

De første spor af menneskelig tilstedeværelse finder man i udgravninger, der går så langt tilbage som til 1.000.000 år før vor tidsregning. Disse udgravninger er dog af tvivlsom værdi. Nylige arkæologiske fund ved Atapuerca bekræfter dog, at mennelignende  væsener, Homo Hábilis, som var intelligente, samfundsbevidste, og som benyttede redskaber, slog sig ned på Halvøen 800.000 år f.K. (Ældre Stenalder).

Senere, fra omkring 300.000 år f.K. og fremefter, bliver fundene af bedre kvalitet. Man kan konstatere tilstedeværelsen af neanderthal-mennesker, man har bl.a. gjort et fund i Zafarraya-passet i Alcaucín kommune i la Axarquía , og senere af homo sapiens som vi kender dem i dag. Dette takket være de mange hulefund med stentegninger, man har gjort især på nordkysten af Spanien. Det mest kendte og berømte er fundet af Altamira-grotten i Cantabria, ca. 15.000 til 13.000 år f.K. Men også grotterne i Nerja stammer fra den periode, dog lidt senere, ca. 8.000 til 10.000 år f.K. Se billedet.

Ibererne var efterkommere af disse primitive, præhistoriske kulturer af libysk - afrikansk - oprindelse. Og som iberere blev de betegnet af de græske, klassiske historikere - disse oprindelige indbyggere på Halvøen, som var en blandingsrace af forskellig oprindelse og kultur.

Den Iberiske Halvø gennemlevede som resten af Europa Sten- og Bronzealderen, ca. 4.000 til 1.000 f.K., hvor man lærte at bruge redskaber i det daglige arbejde af hhv. sten og bronze. Stendysserne i Antequera – den største og mest kendte hedder La Menga – stammer fra denne periode.

Kelterne var et folk af indoeuropæisk oprindelse. De stammede fra Centraleuropa. Det var et krigerisk nomadefolk, som gennemrejste store områder. De trængte ind på Halvøen øst og vest for Pyrenæerne ca. år 1000 f.K. De slog sig ned i Katalonien og i Ebro-dalen og bredte sig mod nord til Cantabrien, Asturien og Galicien. Herefter fulgte de Atlanterhavskysten mod syd gennem det nuværende Portugal. På den iberiske højslette, på østkysten og i Andalusien blandede de sig med ibererne, mens de i Galicien og Portugal oprettede deres egne bosættelser, uafhængige af ibererne.

Med fønikernes ankomst ca. 800 år f.K. indledtes Jernalderen, idet fønikerne bragte kunsten at udvinde jern med sig til Halvøen.  

Merche, Juanlu Montoya, Aslándticos og La Húngara, blandt de fantastiske forestillinger på la feria de Torrox

Torrox kender allerede både hovedpersonerne og hovedforestillingerne på la feria, der afholdes fra 2. til 6. oktober. Somos del Sur, Merche, Juanlu Montoya, La Húngara og Aslándticos byder på hovedkoncerterne. Disse kunstnere får følgeskab i Caseta del Mayor af Rafa Garcel og Sandra Cabrera, Joana Jiménez og Sylvia Pantoja. Som det blev afsløret natten til torsdag den 19. september, er reklameplakaten den unge Araceli Lupiáñez' værk, og Radio Torrox-teamet vil stå for leveringen af ​​den officielle proklamation.

Det komplette program er nu tilgængeligt på webadressen https://online.fliphtml5.com/viwxq/abpn/#p=1.

Rincón de la Victoria vil fejre El Día Mundial del Turismo med et aktivitetsprogram fra 27. til 29. september

Cueva del Tesoro, Cueva de la Victoria og Villa Antiopa tilbyder gratis billetter og guidede ture den 27. og fra 27. til 29. september vil la Plaza Al-Andalus være vært for det internationale gastronomiske møde 'Gastroworld Festival' med live-popmusikkoncerter. 

Rincón de la Victoria vil fejre El Día Mundial del Turismo for tredje år i træk med et aktivitetsprogram for alle publikummer fra 27. til 29. september.

La Maroma, bjerget som ikke hedder sådan!

Provinsens tag hedder i virkeligheden La Tejeda, og el Instituto Geográfico Nacional har afgjort polemikken, toppen befinder sig i Málaga.

La Maroma med sine 2.068 meter over havets overflade er provinsens naturlige tag. Men i virkeligheden hedder denne imponerende bjergtop, som rejser sig majestætisk mod himlen, og som udgør den naturlige grænse mellem la Axarquía og Granada provinsen, ikke La Maroma, men La Tejeda. Den historiske fejltagelse er resultatet af en misforståelse: Beboerne på La Maroma brugte dette navn på den enorme "sima" (grubbe) eller brønd, hvor folkene hentede is, simaen lå meget tæt på la cima (toppen). For at hente isen op brugte man "maromas" (trosser som anvendes af søfolk), som man hentede i Caleta de Vélez.

Tilsyneladende skyldes det, at størsteparten af de folk, som genbefolkede området ved Canillas de Aceituna efter udvisningen af los moriscos kom fra Córdoba, deres udtale af "seseo"-lydene (af s og c). bevirkede, at når man troede, de talte om la cima, var det i virkeligheden la sima. Denne dans med s'er og c'er og med ord som "sima" og "cima", gjorde at bjerget blev kendt under navnet las maromas eller grove trosser, som man brugte til at hente den værdsatte is, som blev brugt til at konservere fødevarer gennem århundrede, indtil man opfandt elektriciteten, og det blev almindeligt at bruge køleskabe for knap 50 år siden.

Navnet La Tejeda skyldes de utallige tejos (taks), som tidligere fandtes på bjerget, og hvoraf der i dag kun findes et fåtal i enkelte områder. Det skyldes, at træerne blev fældet næsten fuldstændigt gennem århundreder, hvor de blev brugt som brændsel i sukkerfabrikkerne.

Den naturlige rigdom er uimodsigelig. Faunaen er en af hovedattraktionerne, eftersom bestanden af bjerggeder de sidste år har genvundet styrken, der er nu ca. 2000 eksemplarer alene på den malagensiske side. Stor ørne, falke, geder, rovfule og duehøge er kun nogle få af de fugle, man kan observere på bjerget. Floraen er domineret af nåletræer.

La Maroma, set fra Vélez-Málaga / 

Palacio de Buenavista, Málaga

 Kultur- og historiske oplevelser i Picasso-museet

Som bekendt blev Museo Picasso i Málaga åbnet og indviet  i det nybyggede og –restaurerede Palacio de Buenavista af det spanske kongepar den 27. oktober 2003. Det er naturligvis først og fremmest mesterens værker, det drejer sig om, men……, med fødderne i de historiske spor…., fønikisk murværk, græsk keramik, romerske vaskekummer, arabiske bade og kristne krukker og kar….., man finder hele Málagas fortid i det indre af Museo Picasso, som udstiller de historiske genstande i en sal på 430 m2.

Flere malagensere vil få sig en overraskelse, når de besøger Museo Picasso. Man skal betale entré for at få oplevelsen af at se Pablo Ruiz Picassos excellente malerkunst, men man vil få mere end det! Fordi det er ikke kun kunstgenstande, man opbevarer i Palacio de Buenavista. I kælderen fremvises de genstande, man er stødt på under udgravningerne, og som udgør en rejse gennem Málagas historie fra den fønikiske epoke til den kristne via den græske, romerske og arabiske.

Denne invitation til at opleve hovedstadens historie fra VIII – VII århundrede f.K. under den fønikiske periode er uden tvivl en af byens største, arkæologiske landvindinger. Udgravningerne har givet oplysninger om Málagas oprindelse og bebyggelse under de forskellige civilisationer.

En spadseretur i fortiden
I Palacio de Buenavista har man indrettet hele kælderetagen på ca. 430 m2 til fremvisning af de fortidige fund, mens Picassos værker vises i etagerne oven over. Kælderen var beregnet til lager- og maskinplads, men fortidsfundene gjorde, at man ændrede planerne. Salen med udstillingen er indrettet af arkitekterne Isabel Cámara y Rafael Martín Delgado sammen med deres amerikanske kollega, Richard Gluckman.

Fønikisk befæstning
Det mest interessante fund, man stødte på under udgravningerne til museet ved paladset og de tilstødende bygninger, stammer fra ca. VII århundrede f.K. Det drejer sig om fønikiske murværker, som var en del af en større bebyggelse med boliger m.m., hvor man også har fundet værksteder til behandling af metaller. Endvidere har man fundet lignende, men nyere fønikiske murværker fra VI århundrede f.K. o.s. Alt dette beviser, at Málaga blev grundlagt, bebygget og befæstet af fønikerne.

De første bade
Ud over “MLK fenicia”, byens fønikiske navn, som allerede figurerede på forskellige mønter fra epoken, vil Picasso-museet fremvise fund fra andre civilisationer og perioder, som har bragt ny viden til forskerne. Fra den fønikiske periode har man fundet store mængder af græsk keramik, hvilket beviser, at der har været en livlig oversøisk handel på det fønikiske Málaga.

Overgangen til romersk dominans (ca. 210 f.K) ses tydeligt i fundene under paladset, hvor man har afdækket vaskekummer og –bassiner og mange andre romerske værktøjer, som tillige viser, at romerne ændrede byplanen og -planlægningen på flere punkter. Romerne latiniserede også byens navn, som nu hed Malaca.

Den efterfølgende store forandring indtræffer med den islamiske erobring (711). Man har udgravet raffinerede, arabiske bade, som er de første, man har fundet i hovedstaden. Det unikke fund, som stammer fra mellem XIII og XIV århundrede er opbygget i flere afdelinger med bassiner med hhv. koldt, tempereret og varmt vand.
 
Palacio de Buenavista
Over disse arabiske bygninger opførte man til slut el Palacio de Buenavista i 1530. Og i dag er den nybyggede og –restaurerede bygning hjemsted for og rammerne omkring en af Spaniens mest eksklusive maleriudstillinger. 
Arkæologi-udstillingen i kælderen rummer også fund fra den kristne periode (1487), såsom krukker og vaser fra XV århundrede.

El área de Cultura de Vélez-Málaga lukker sin sommersæson med en hyldestkoncert til andalusisk rock i Cerro auditoriet

Koncerten finder sted lørdag den 21. september med gratis adgang, for at mindes de fantastiske andalusiske rocksange af gruppen Almijara.

Det kulturelle område i Vélez-Málaga byråd afslutter sit sommerprogram med en hyldestkoncert til andalusisk rock i Cerro Auditorium  lørdag den 21. september, startende kl. 21.00. En gratis kulturbegivenhed.

En af Málagas flotte basílicas

 

Santuario de la Victoria (Málaga): La Basílica, Real Santuario y Parroquia de Santa María de la Victoria y de la Merced er en af de førende kirker i Málaga, den udmærker sig ved at huse billedet af Santa Maria de la Victoria, Málagas skytshelgeninde og hendes tempel og med sin imponerende krypt fra los condes de Buenavista.

Man finder stedet, hvor kong Fernando el Católica havde sin lejr under belejringen og erobringen af byen i 1487. Málaga var i det øjeblik nøglehavn i kongeriget Granada (reino nazarí de Granada). Basilikaen konstrueredes for at opbevare billedet af Santa María de la Victoria. Samtidig er det en kirke med stor broderskabsdeltagelse. fordi den er eller har været hjemsted for forskellige broderskaber til Semana Santa i Málaga, i øjeblikket inkluderer det broderskaberne Humildad (Ydmyghed) og Amor (Kærlighed). Broderskabet Monte Calvario begynder sin pønitensprocession langfredag inde fra kirken. Hvad angår ærefulde broderskaber må man fremhæve la Real Hermandad de Santa María de la Victoria, hvis billede er indviet i helligdommen.

Historie: Under belejringen af byen blev kong Fernando besøgt af brødrene fra Orden de los Minimos, som trøstede kongen med meddelelsen fra San Francisco de Paula, deres stifter, om, at han annoncerede en hurtig sejr, som ville komme om tre dage, og det skete.

Billedet af la Virgen blev overdraget til byen som skytshelgeninde ( man tillagde billedet en betydning lige så mirakuløs som afgørende), af kongen. Man opførte samme sted som kongens lejrplads et kapel bevogtet af eremitten Bartolomé de Coloma. I 1493 overgik kapellet til los Minimus, som byggede et kloster og en kirke, hvoraf der kun resterer enkelte rester d.d. Dette var ordenes første byggeri i Spanien.

Den primitive kirke, som opførtes i begyndelsen af det 16'ende århundrede, og den tilstand, den befandt sig i i slutningen af det 17'ende århundrede, kunne ikke berettige til nye tilføjelser og forøgelser. Det anbefaledes, at den blev revet ned og i stedet, at der blev opført en ny. Arbejderne varede fra 1693 til 1700, hvor man indviede den ny kirke. I begyndelsen tilbad man jomfruen fra kapellet, men fra 1606 flyttede man til hovedalteret.

Fra et arkitektonisk synspunkt er det mest bemærkelsesværdige ved bygningen la torre camarín, et af de første, der blev opført i Spanien og meget lig det i Guadalupe eller la Virgen de los Desamparados i Valencia.

Mellem de skulpturelle værker må man fremhæve udgaven af Santa María de la Victoria, et værk af formentlig en tysk kunstner, fordi det blev foræret til kong Fernando af kejser Maximilian I, far til Felipe el Hermoso (den smukke); altertavlen af San Francisco de Paula, af Luis Ortiz de Vargas og José Micael y Alfaro; la Virgen en Bélen, af Jerónimo Gómez de Hermosilla, fra anden halvdel af det 17'ende århundrede; la Virgen de las Ánimas, af Juan Nino de Guevara; en Dolorosa af Pedro de Menea, og billederne af Xto. del Amor og la Virgen de los Dolores, som er værker af  Fernando Ortiz.

I slutningen af tiåret 1990, reformerede kommunen området omkring bygningen for at sætte den i stand. Derfor blev utallige bygninger på calle Fernando el Católico, som stod op mod den gamle plads, revet ned, og grundene blev anvendt til at udvide pladsen. Indgangsporten til templet blev flyttet til calle Compás de la Victoria ved krydset Fernando el Católico med Mitjana. Pladsen fik den udformning, den har i dag, ombygningen indviedes i 1998. I 1993 flyttede man resterne af el Siervo de Dios (Guds tjener), i en proces af beatificación (pavelig deklaration), D. José Gálvez Ginachero fra San Miguel-kirkegården til krypten under kapellet for den ubesmittede, hvor han hviler sammen med sin kone, Doña María Moll Sampelayo.

Den 20'ende maj 2007 overdrog pave Benedicto 16 titlen af Basilica Menor til kirken. Derfor er den nu det tredje tempel i Málaga, som har den pavelige ære. Efter la Catedral Basilica de la Encarnación de Málaga og la Basilica de la Esperanza (1998).

El panteón de los Condes de Buenavista (Begravelsesmonument for flere personer)

Man må også fremhæve el panteón for hertugerne af Buenavista, en af de mest dystre i Spanien som konsekvens af sin dekoration med sort baggrund, over hvilken flyver skeletter og dødens figurer i hvidt gips. Husk på samlingen af Middelalderens dødedans. Det må forstås som en udstilling af en barokdiskussion over døden.

Panteón'et er temmelig ukendt, til trods for at den arkitektoniske og skulpturelle værdi ikke kan diskuteres.

Det har dimensioner på 8,5 meter i bredden og 3,3 meter i højden, området er kvadratisk og har støtte af fire søjler. Søjlerne udtrykker relationen mellem det jordiske og det ophøjede. det bærer den afdøde til paradis.

Nicherne er adskilt med svære søjler med figurer ved siden af hinanden, hvor man fremhæver døden i alle de kunstneriske udtryk: Skeletter, kranier og knogler. Denne type begravelsesplads bidrager til til at understrege kontrasten liv-død og tilbyder en paralel til de franske begravelsespladser, hvor man præsenterer personen levende og død, det skal forstås som et symbol på destruktion og død af kroppen overfor at redde sjælen.

Åbningstider:

Vinter (oktober til maj), mandag til fredag: 09:00 til 19:30. Lørdag 09:00 til 19:30, søndag 10:00, 11:00, 12:00 og 19:30 (messe).

Sommer (juni til september, mandag til lørdag 09:30 til 20:00, Søndag 12:00 til 20:00.