
Kina, den asiatiske gigant avancerer med magtfuld styrke og fast kurs mod at detronisere USA som verdens førende økonomiske magt. I dette avancement er en hel legion af kinesiske borgere i de seneste år landet i provinsen, hvor de har startet hundredvis af forretninger, for det meste restauranter og bazarer. Således er der iflg. formanden for Foreningen af kinesiske forretningsdrivende i Andalusien, Leticia Chen, i øjeblikket omkring 8.000 forretninger med kinesiske ejermænd i Málaga provinsen, et tal der betyder en stigning på ca. 60% de sidste fem år. Af disse forretninger er det store flertal restauranter, fødevareforretninger og bazarer, ca. 70%, mens de resterende 30% er grossistvirksomheder, som ofte ligger i industrikvarterene som i Guadalhorce i hovedstaden. "Vi - kineserne - beskæftiger os ikke kun med handel og restaurationer, hele tiden starter der firmaer i mange andre sektorer som undervisning, ejendomshandel, køreskoler og international handel", understreger Chen (Taiwan 1966), som har en oversættelsesvirksomhed, og som er professor i la Escuela de Idiomas (sprogskole) i Málaga. Efter oprettelsen af den kinesiske handelsforening i Andalusien for ca. otte måneder siden har denne ambitiøse forretningskvinde sat sig i spidsen for et projekt, hvor man forsøger at skabe beskæftigelse og forretningsmuligheder, idet man vil forvandle provinsen til en forretningsplatform for distribution af kinesiske produkter og tjenester til det europæiske kontinent.
Det er ikke forgæves, forklarer denne kinesiske forretningskvinde, at tusindvis af landsmænd vil gøre forretninger i Europa, at de er besluttede på at etablere sig her med investeringer, som når op i nærheden af de 1.5000 millioner euros de nærmeste par år. "Vi vil få brug for støtte fra alle offentlige administrationer og fra virksomheder i provinsen. Det er på tide, at Málaga ser med andre øjne på det kinesiske samfund, for således at skabe virksomheder og beskæftigelse", siger hun.
Med samme ordvalg udtrykker Yuebiao Liu sig. Han er formand for den nye kinesiske handelsforening i Andalusien, som er oprettet senere, for knap tre måneder siden i Málaga. Efter ni år, hvor han arbejdede i Madrid, etablerede Liu sig i Málaga i 2011, hvor han har oprettet en rådgivnings- og advokatvirksomhed for sine landsmænd.
Det store flertal af hans klienter er ejere af restauranter, bazarer, fødevareforretninger, som er de mest udbredte kinesiske forretninger.
"Det er sikkert, at kineserne arbejder mere end spanierne, men hvis spanierne ikke holdt hviledage lørdag og søndag ville de have flere indtægter end udgifter", refleksionerer Chen, som tror at de lavere kinesiske lønninger i Málaga er en af de største fordele for de kinesiske forretninger. "Kineserne ønsker at etablere sig her, købe huse, oprette hoteller og drive hospitaler. Der er stadig mange sektorer at udforske", understreger Chen.
Selv om langt de fleste varer, som sælges i bazar-butikkerne er fabrikerede i Kina, er der en procentdel, stadig stigende, der produceres i Spanien, især rengøringsartikler og parfume. Motivet hertil forklarer formanden: "Transporten af varerne er for dyr!".
Med hensyn til kvaliteten af varerne "Made in China", udtaler Liu, at det er både og; "Hvis man ønsker at købe noget, ved man, at det er meget billigt, og at kvaliteten derfor afhænger af prisen". Iflg. Liu, er der i bazarerne stadig flere spanske varer og et mere righoldigt udbud af priser, mellem hvilke kunden kan vælge.