
La Fuente del Cid finder man ved at gå ned ad la Avenida Alcalde Miguel del Pilar Cabello i Sayalonga.
Denne kilde har været kendt gennem historien som Fuente del Cid, fordi iflg. legenden drak el Cid Campeador vand fra den, selvom det formentlig har været en anden Cid eller en maurisk konge. Iflg. legenden har der altid på fronten af kilden eksisteret el Cids håndaftryk. hånden som hjalp ham med at drikke, og som efterlod et aftryk på kilden.
Traditionelt har man i landsbyen også kendt kilden som Fuente de Abajo. Borgerne stod i kø ved kilden nat og dag for at hente vand, vand som sagdes at være helbredende. Den dag i dag er der borgere, som kun drikker vand fra denne kilde, vand som nylige kemiske undersøgelser har erklæret af høj kvalitet.
Vandet fra la Fuente del Cid har altid haft utallige egenskaber. Om vinteren var det ikke koldt, og om sommeren var det friskt. Borgerne vidste ikke hvorfor. I 2004 under arbejderne med at anlægge en ny adgangsvej til Sayalonga opdagede man en vandbeholder af stor dimension (tre meter i diameter gange næsten tre meter i højden) og bygget i en hvælvet form med sammensatte sten, lignende beton, og som man fandt nedgravet i mere end to meters dybde.
Beholderen har to afvandingsområder konstrueret ved hjælp af en kanal af tagsten, en dækket af pizarra og en anden af tagsten, som med en dybde på ca. tre meter garanterer en konstant forsyning af vand. Alt tyder på, at den blev konstrueret af romerne, da disse forlod fabrikkerne ved kysten og slog sig ned i området og gav navn til landsbyen og byggede denne vandbeholder for at garantere forsyningen.
Rodrigo Díaz de Vivar, El Cid Campeador var en meget farverig og mytisk person i den spanske historie fra denne periode, en professionel kriger fra Burgos, som førte en omtumlet tilværelse, og som fik stor indflydelse på mange af de afgørende begivenheder i slutningen af XI årh.
El Cid gjorde tjeneste i Castilla for Alfonso VI, indtil kongen udviste ham af riget p.g.a. en konflikt han havde med en højtstående adelsmand. El Cid tilbød sine tjenester til taifa-kongen af Zaragoza, Muqtadir de Zaragoza. Han kæmpede flere år for Zaragoza mod hertugdømmerne i Katalonien.
Efter los almorávides’ store sejr over de kriste ved Sagrajas, var de kriste riger nødt til at stå sammen for at afvise truslen fra los almorávides. El Cid fik atter adgang til Castilla. Han blev sat i spidsen for en hærafdeling, som skulle undsætte den mauriske vasal-konge i Valencia, og da kongen blev dræbt i 1092 overtog El Cid regeringsmagten i byen, og han udøvede den til sin død i 1099 efter at have indgået aftaler med Castilla og hertugdømmet Barcelona om at bekæmpe den almoráviske trussel. Efter El Cids død forsøgte Alfonso VI af Castilla at beholde magten i Valencia, men han blev tvunget til at forlade byen – dog først efter at have sat den i brand.
PS I begyndelsen af XII årh. invaderede los Almorávides, et islamisk folkeslag fra Sahara, Al Andalus. De kom Sevilla og Badajoz til hjælp, da disse taifas blev truet af de kristne. Los Almorávides vandt en strålende sejr over de kristne ved Sagrajas, tre mil fra Badajoz.