Almuñécar, Granada

Almuñécar

Almuñécar kommune dækker et areal på 81 km2 og ligger i den syd-østlige ende af Granada-provinsen. Mod vest grænser den op mod Nerja, den malagensiske provins, og mod nord og øst mod kommunerne Otívar, Jete og Salobrena. Byen har ca. 30.000 indbyggere, et tal der stiger meget i sommermånederne p.g.a. tilstrømningen af turister.

Ud over selve Almuñécar omfatter kommunen andre befolkningscentre, det mest betydningsfulde er La Herradura. P.g.a. stedets størrelse og skønhed har man afsat flere afsnit udelukkende til dette sted i slutningen af artiklen. 

Turismen har stor betydning for Almuñécars økonomi og derfor også for den arbejdsduelige del af befolkningen, som hovedsagelig arbejder i servicefagene, forretningslivet og byggebranchen. I modsætning til andre turistcentre fortsætter landbrugsproduktionen imidlertid med at nyde godt af et boom, det samme gælder for produktionen af subtropiske frugter.

Som andre turistcentre ved Middelhavet byder Almuñécar først og fremmest sine gæster på havet. Men som en tilføjelse til dette kan man nævne en serie elementer af stor interesse -  dette forklares mere detaljeret senere i artiklen - som giver Almuñécar en særlig feature indenfor turistudbuddet, byens eget naturlige miljø og de nærliggende områder med vidt forskellige karakteristika (Sierra Nevada, La Alpujarra, Costa del Sol, Granada etc.), en lang handlingsfyldt historie og betydningsfulde monumenter; et komplet og varieret fritidstilbud (sport, havne, parker, museer, natursport, landturisme etc.); et fortræffeligt klima, infrastruktur og et acceptabelt vejnet. Så sammen med de allerede nævnte attraktioner vil Almuñécar blive en stor oplevelse for den besøgende i dette hjørne af Granada.

Almuñécar kommune er et bjergrigt område. De yderste bjergskråninger fra la Almijara hviler praktisk taget på havet. Dette har en del konsekvenser for området ud over det rent æstetiske. På den ene side fungerer bjergene som en barriere for de kolde vinde, der blæser fra nord, hvilket indvirker favorabelt på klimaet i området. På den anden side, når klipperne rammer havet, skaber de rolige og maleriske grotter mellem klippestykkerne og tilbyder således attraktive steder for turisten. Fænomenet har også en favorabel effekt på den naturlige vegetation. Bækkene som kommer ned fra bjergene gavner landbruget og p.g.a. det milde klima, kan man også dyrke subtropiske frugter. Blandt bjergtoppene i kommunen er den højeste Albita, som er 594 m høj. Tre floder gennemløber kommunen fra nord til syd. Río Jate som udmunder i La Herradura, og floderne Seco og Verde, som udmunder i selve Almuñécar. 

Markerne omkring floderne, i særdeleshed Seco og Verde, har vist sig egnede til at udvikle et blomstrende landbrug baseret på subtropiske frugter. De vigtigste er avocados, mango, æbler, papaya, mispel og sukkerrør. 

Byrådet i Almuñécar har støttet denne landbrugsmæssige udvikling, især m.h.t. forundersøgelser på byrådets initiativ og den eksperimenterende afdeling kaldet ”El Zahori”.

Imponerende klippestykker rejser sig, især i den vestlige del af kommunen. Når man bevæger sig ud i området kommer man til Cantarriján nudiststrand. 

Derefter begynder el Gordo, en meget oplevelsesrig kystlinie, som p.g.a. sin økologiske styrke er katalogiseret som Naturreserve. Cerro Gordo grænser op til La Herradura-bugten i den vestlige ende, og den østlige ende grænser op til Punta de la Mona. Her begynder stranden Berengueles, og her ligger lystbådehavnen Marina del Este. Der er tre andre strandområder, inden man kommer til selve Almunecar, nudiststranden Muerto Cotobro og China. Mere eller mindre i udkanten af bykernen møder man strandene San Cristóbal, Puerta del Mar og Velilla. Til slut, i den østlige ende, findes Tesorillo, Cala Bajio, El Pozuelo, Cabria og Barranco de Enmedio.

Almuñécars excellente og konstante klima har bevirket, at man kalder kysten for Costa Tropical. Selv om den geografisk set falder ind under Middelhavsklimaet er den meget tæt på subtropisk klima: Milde vintre (gennemsnitstemperaturer over 10 graders celcius) og somre som ikke er for varme (gennemsnitstemperaturerne er normalt højere end 25 grader celcius). Både bjerge og hav tempererer klimaet sommer og vinter, hvilket resulterer i en næsten uafbrudt forårssæson. Der er kun lidt regn, og solen skinner næsten hver dag. Og ud over, at klimaet tilbyder turisten en attraktiv lokalitet, favoriserer den også en rig høst af subtropiske frugter. Knapheden på regn bliver kompenseret af de mange vandløb fra bjergene.

Rigdommen på naturområder og landområder i Almuñécar tiltrækker også turister og byder på et komplement til den almindelige turisme i byen. Af denne grund er landturismen blevet en seriøs faktor.

 

I det nordvestlige område af kommunen, som er det bjergrigeste område (toppe på over 1000 m) finder man det økologiske turistkompleks Pena Escrita. Det dækker mere end 400 ha, hvor man kan dyrke forskellige slags sportaktiviteter midt i den smukke natur sammen med andre aktiviteter såsom ridning, cykling, paragliding. Der er alle faciliteter i området, kabiner, veludstyrede hytter og restauranter, hvor man kan nyde Middlhavets fristelser. I området findes mange vilde dyr, geder, bjørne, ræve og ørne.

Tilbuddet af traditionelle turistfaciliteter er stort. Almuñécar tilbyder et antal hoteller, Bed & Breakfast, campingpladser m.m. Endvidere kan man leje eller købe hus eller lejlighed, hvis man ønsker et mere permanent ophold. Almunecar tilbyder også de grundlæggende faciliteter, som kræves af den moderne turisme: Vandland, golfbane (15 km fra byen), udstyr til en række sportsgrene (tennis, ridning og sejlsport), barer, restauranter, natklubber, kulturcentre etc. Turisttoget, Trópical Express, kører gennem byens nøgleområder. Disse områder (monumenter, museer og tema-parker) bliver omtalt mere detaljeret senere i artiklen. Et område, turisten skal lægge mærke til er Marina del Este, lystbådehavnen. Den ligger mellem La Herradura og Almuñécar på den østlige side af Punta de la Mona i læ for vestenvinden. Den har kajplads for 227 fartøjer på mellem 8 og 30 meter. Dette luksuskompleks er forsynet med lejligheder, tennisklub, dykkerskole, organiserede besøg og udflugter og alle former for rekreationsinstallationer.

Hovedlandevejen fra Almunecar er N340. Den forbinder Almuñécar med Málaga (80 km) og Almería (140 km). For at komme til Granada (75 km), Sierra Nevada og La Alpujarra skal man tage N323, som går fra N340 mellem Salobrena og Motril ca. 16 km fra Almuñécar. Der er en smuk bjergvej fra Almuñécar, som går gennem Jete og Otívar, den går ud i N323 ved Puerto del Suspiro del Moro, som er tæt på Granada.

Ad disse veje fra Almunecar kan man besøge interessante steder, som ikke ligger langt væk, og som tilbyder et attraktivt komplement til opholdet her. Mod nord med retning ind i provinsen vil man møde det farverige og enestående bjerglandskab, La Alpujarra, det året rundt snedækkede Sierra Nevada og Ciudad de Granadas skønhed med alle byens monumenter. Mod øst ligger byerne Salobrena og Motril. Mod vest grænser Almunecar til Nerja i Málaga-provinsen og den internationalt berømte Costa del Sol.

Almuñécar har gennemlevet et antal betydningsfulde historiske begivenheder. Det er ikke kun den kulturelle overlevering af disse begivenheder, men også de synlige efterladenskaber i form af monumenter og andre synlige elementer, som forsyner Almuñécar med et varieret udvalg af steder at besøge. De ældste historiske begivenheder med relation til Almuñécar daterer sig til år 2000 f.Kr. det er fund fra bronzealderen, fra Argar-kulturen, som er fundet i La Herradura.

Det første relevante kapitel i koloniseringen handler

om fønikerne. Fønikerne kom fra Mellemøsten, hvad der i dag er kendt som Libanon, de var herrer i Middelhavet i det første årtusinde før Kristus. De konkurrerede med grækerne. Fra Cádiz til Alicante har de opbygget kommercielle handelsstationer og fabrikker, især i det 8. og det 6. årh. f.Kr.

Der er et antal arkæologiske spor efter dette folk i Almuñécar. Dette var ex-kolonien, som romerne kaldte Sexi i deres krøniker. I det historiske museum i Castillo de San Miguel er der en model af den fønikiske ex-koloni. Flertallet af disse konstruktioner blev genbrugt af de bølger af kolonisatorer, som fulgte efter, hvilket forklarer den dårlige stand, de befinder sig i.

  Man kan imidlertid beundre en del af disse rester på Akæolgisk Museum. Mod øst i byen ligger Necropolis de Puente de Noy. I det gamle historiske kvarter har man også gjort fund (i den nordlige del af den romerske fabrik for saltning af fisk, i grundstenene til castillo de San Miguel og i Necropolis de Laurita y Velilla). Det mest betydningsfulde fund i Necropolis de Puente de Noy er begravelses-”brøndene”. De går så langt ned som fire meter, hvor forskellige genstande er afsløret, urner indeholdende aske fra de afdøde, keramik, juveler etc. De mest betydningsfulde genstande fra den fønikiske periode fremvises på det arkæologiske museum. En særlig bemærkelsesværdig genstand i denne samling er en ægyptisk vase fra det 7. årh. f.Kr. med hieroglyf-inskriptioner, der daterer den til Apophis 1.s regeringstid. Teksten anses for at være den ældste, som findes i Spanien. Man kan også betragte skulpturer i museet (der er en bemærkelsesværdig sandstensløve), forskellige juveler og begravelsesting.

Senere blev disse fønikiske bosættelser overtaget af kartagenserne i den anden halvdel af det første årtusinde f.Kr. Kartagenserne, arvinger til fønikerne, kom fra Kartago (i dag på kysten af Tunesien). De mødte snart den stærkere koloniseringsmagt, romerne, som genopbyggede den gamle fønikiske by og gav den navnet Manoba Sexi Firmun.

Beliggende centralt i Almuñécar ved foden af højen, hvor castillo de San Miguel ligger, finder man den romerske fabrik for saltning af fisk. Der er spor efter dette helt tilbage fra den fønikiske periode. Man fremstillede ”garum”, en slags fiskesauce, som var meget eftertragtet på den tid. Det blev også brugt i den kartagensiske periode (5. til 3. årh. f.Kr.), men hovedsagelig af romerne (op til 4. årh. e.Kr.)

La Cueva de siete Palacios er en hvælvet

k

konstruktion, som ligger rundt om højen, hvor Castillo de San Miguel er beliggende. Det var muligvis den laveste del af et romersk tempel og daterer sig til det 1. århundrede efter Kristus. Det arkæologiske museum blev bygget her, da det indre blev ryddet. Museet tilbyder en udstilling af de mest interessante eksempler på de forskellige kulturer, som har været i Almunecar. Fra romertiden har man bevaret en del af en skulptur af gudinden Minerva.

Udenfor det historiske bycenter kan man besøge den velbevarede romerske akvædukt, som transporterede vand til Almuñécar. Den er dateret til det første årh. e.Kr. Et af de bedst bevarede steder er arbejderklassekvarteret Torrecuevas, tæt ved río Verde.

Til slut er der to begravelsespladser eller columbarios, der er blevet bevaret. De ligger begge i udkanten af byen. Den ene er Torre del Monje, to km væk og tæt på vejen, som fører til Jete.

Indenfor kan man se nicherne, som opbevarede urnerne, som indeholdt asken fra de afdøde. Den anden, Columbario Albina er i en mere forfalden stand. Man kan kun se nogle få nicher.

Perioden med maurisk besættelse havde stor indflydelse på byen, ligesom den havde det på resten af kongeriget Granada. Det var næsten 800 år med arabisk herredømme, hvilket man ser i alle synlige referencer. Araberne gav byen navnet Sexi Heisn Almunecab, som betyder fæstning og er oprindelsen til det navn, byen har i dag.

Der er mange interessante øjeblikke. man kan mindes, fra den arabiske periode. Et af dem er landingen på stranden i Almuñécar i 756 af Abd-al-Rahman 1., et medlem af Umeya-dynastiet. Han skabte emiratet i Córdoba uafhængigt af Damascus. Et monument på playa de San Cristóbal mindes denne begivenhed. Du kan læse et vers:

Åh, palmetræ

du er som mig

en fremmed i Vesten

                                                                                et langt suk fra dit hjemland

I det 10. årh. oplevede man oprøret i Al-Andalus, som blev anført af Umar ben Hafsun imod den centrale magt i Córdoba. En af disse konfrontationer, Jate-kampagnen, fandt sted i området omkring Almuñécar. Det var her Abd-Al-Rahman 3. besejrede rebellerne

El castillo de San Miguel, fæstningen, har spillet en nøglerolle i Almuñécars historie. Oprindelsen til denne fæstning er muligvis fønikisk eller kartagensisk. Den blev også brugt af romerne. Men det var under araberne, at fæstningen fik sin endelige udformning, især i den sidste periode af Nazari-kongedømmet i Granada, hvor den blev brugt til at opbevare kongens skatte. Almuñécar blev overtaget af De Katolske

Monarker i 1489 efter Bazas fald. Fæstningen blev renoveret og forstærket, især under Carlos V. I det 18. årh. fungerede fæstningen som militærkvarter. I dag huser den Museo Arqueológico ”Cueva de Siete Palacios” , hvor man kan studere genstande fra de forskellige perioder, som er fundet i fæstningen. Man kan også bese mange modeller af byen fra forskellige tidsperioder. Under uafhængighedskrigen (begyndelsen af 19. årh.) blev fæstningen bombarderet af den engelske flåde, hvilket forårsagede store ødelæggelser.

Man kommer ind i fæstningen fra den nordlige side, hvor man møder Torre del Homenaje, som var Caid'ens (chefens) residens. Indenfor er der ud over det militære kvarter andre bemærkelsesværdige features: Et nazari-hus, en brønd, nogle bade og et fangehul. I dette fangehul, som er syv meter dybt og hugget ud i klippen, har man fundet nogle skeletter.

Det arabiske forsvarssysem blev kompletteret med et antal Torres de Vigia (vagttårne). To af disse står i La Herradura og to andre øst for Almuñécar ved stranden Tesorillo.

En af de mest betydningsfulde rester fra den arabiske periode er den gamle historiske Barrio Mudéjar (arabiske bykerne), især i San Miguel-kvarteret, som ligger omkring fæstningen, med smalle gader, asfalterede pladser med de særegne fliser, hver krog er dekoreret med blomsterkrukker.

Centralt i Almuñécar kan man besøge interessante

steder som den romerske fabrik for saltfisk, La Cueva de siete Palacios og el castillo de San Miguel. 

Man vil også, ikke langt derfra, finde to temaparker af høj kvalitet, Botanical-Arqueological Park Majuelo, en excellent frugthave i byen. 

Ud over den økologiske interesse, kan man tilføje en permanent udstilling af håndværk. 

Den anden er Park Ornitológico Loro Sexi (fuglepark). Parken indeholder 200 forskellige fuglearter.

Et andet af de mere repræsentative monumenter i Almuñécar er Iglesia de la Encarnación. Opførelsen begyndte i det 16. årh. og den blev færdiggjort i det følgende århundrede. Indenfor finder man en statue af Virgen de la Antigua, byens skytshelgeninde, hun bliver fejret den 15. august.

Også fra det 16. årh. er Pilar de la Calle Real, et renæssance springvand. Fra midten af det 19. årh. daterer det lille palads Najarra sig. Det er i neo-arabisk stil, og efter renovering er det blevet turistkontor.

Til slut i denne kulturelle udflugt gennem Almuñécar er der et antal mindre betydningsfulde monumenter, som er en del af byens kunstneriske katalog - personer man ærer og vil huske i Almuñécar: Fønikeren, Abd-al-Rahman, Manden ved Havet, triumfbuen til ære for Blas Infante og mange flere.

Der er to hovedfester i Almuñécar, begge til ære for byens skytshelgeninder: Den 15. august er det La Virgen de la Antigua og den 8. september La Virgen de la Cabeza. 

Dette er to superbe arrangementer. Et særligt højtideligt øjeblik er, når La Virgen de la Antigua bæres ud i havet fra stranden San Cristóbal, mens man afskyder fyrværkeri.

La Herradura

La Herradura har næstflest indbyggere i Almuñécar kommune. Navnet stammer fra bugtens perfekte form (hesteskoform) mellem de

imponerende højder, som omgiver den. Cerro Gordo mod vest, som er katalogiseret som Naturbevaringsområde, og Punta de la Mona mod øst. Andre strande tæt ved la Herradura er: Cantarriján mod vest og Berengueles mod øst. I selve bugten ved stranden La Calaiza, strømmer floden Jate ud i Middelhavet. Det var her i nærheden, at præhistoriske fund fra Argar-kulturen (bronzealderen) blev gjort. Fundene var karakteristiske for den sydvestlige del af den Iberiske Halvø og er dateret til midten af det andet årtusinde f.Kr. Længere mod øst efter Punta de la Mona har man afdækket et antal grave, som tilhørte Angar-kulturen.

I La Herradura-bugten, som er en slags naturhavn, skete der et katastrofalt skibsforlis i midten af det 16. årh. P.g.a. stærke østenvinde søgte Filip IIs kejserlige flåde, flere end 20

skibe, at få ly i bugten. Da vinden skiftede forsøgte de at bringe skibene øst for Punta de la Mona, men kun tre skibe overlevede forliset.

Hovedmonumentet i La Herradura er fæstningen, en forsvarskonstruktion, som daterer sig til det 18. årh. Ligeledes er der to vagttårne ved kysten i udkanten af La Herradura: Vagttårnet Cerro Gordo fra det 16. årh. og vagttårnet Punta de la Mona, som er fra det 18. årh., skønt der tidligere var et ældre tårn af arabisk oprindelse, i dag er det ændret til fyrtårn