Kunst og arkitektur i Al-Andalus
I Islams første år opstod der en rig og varieret kunst baseret på den klassiske tradition, på den byzantinske kunst, den persiske kunst og på de undertrykte, østlige folkeslags traditioner. Til trods for dette giver originaliteten i de arkitektoniske strukturer og i de udsmykkede motiver en egen islamisk kunst, typisk for den muslimske verden. I alle de islamiske, kunstneriske værker ser man et indiskutabelt slægtsskab og en fælles udtryksform.tilstand som er kendt som "horror vacui". Ved hjælp af gentagelse af motiverne, som ofte er geometriske, og den fine kombination af de anvendte materialer og strukturen i opsætningen opnår man en tredimensional effekt, som giver bygningerne en vis mystik og lethed. Lys og vand er uundværlige elementer for at opnå denne næsten uvirkelige effekt. Både bygningerne og de dekorerede objekter, skønskriften, de sammenvævede stjernemotiver og de stiliserede, vegetale motiver, udstråler et smukt samspil med omgivelserne. De symbolske, figurative motiver bruges ofte på kunstgenstande i hjemmene i modsætning til den almindelige opfattelse af, at den islamiske tradition forbyder det. Sandheden er, at skønt traditionen ikke forbyder det, så frarådes det i høj grad, eftersom guddommeligheden ville miste sin ikke-materielle oversanselighed ved at forsøge at give den ansigt. Af den grund findes der aldrig billedfigurer i de religiøse bygninger. Et andet meget karakteristisk arkitektonisk dekorationselement er de såkaldte "mocárabes", som adskiller forskellige rum, og som er opbygget som halvrunde eller prismatiske biceller. Motivet gentages og gentages, så det virker som en ægte bisværm.
F.s.v.a. arkitekturen er der mange spansk-muslimske bygninger, man kan beundre i dag. Blandt de religiøse bygninger må fremhæves moskeerne. Oprindelsen til moskeerne skal tilsyneladende søges i profeten Muhameds eget hus, som havde en overdækket del og en anden del under åben himmel. Dette enkle udgangspunkt udviklede sig gradvist for til sidst at forvandle sig til et perfekt, funktionelt tempel velegnet til hjemsted for menighedens bønner.
Næsten alle moskeerne - man siger næsten, fordi i al-Andalus var der mindre afvigelser - vender mod "qibla", i Mekka, fordi der i muren på denne moské er anbragt en "mirab", hvorfra imanen dirigerer bønnerne. Moskeen er udstyret med en "alminar" (minarettårn), hvorfra "almuédano" indkalder til bøn fem gange om dagen. Et andet karakteristisk element er "shan" (haven), hvor man finder renselseskilden. Den lukkede del af moskeen, kaldet "haram", er normalt indrettet som en stor, aflang sal med skibe, som vender vinkelret mod "qibla". Skibene forlænges undertiden, så de omkranser haven. Blandt de største moskeer, som blev bygget i al-Andalus, kan nævnes moskeen i Córdoba og blandt de mere beskedne moskeen Almonaster la Real.
En anden meget karakteristisk bygning fra den islamiske verden er "madraza" (højere læreanstalt), hvor man underviste i religiøse emner og retsvidenskab. Man opførte madrazaen i en rundkreds omkring et haveanlæg, hvortil man fik adgang gennem fire store døre fra fire store "iwanes" (sale). Oven over var der værelser til studenterne. Man har bevaret en del af madrazaen i Granada, men de mest imponerende ser man i Fez (Nordafrika) og i særdeleshed madrazaen "Bu Inania".

opretholde hygiejnen, som er så vigtig for Islam. Den klassiske indretning består af forskellige trin, hvor vandet bliver gradvist varmere. For at opnå dette ledte man den varme luft i underjordiske rør. Luften blev opvarmet fra et centralt fyr. Der findes bevaret pragtfulde badeanstalter i Jaén og Ronda (Málaga).
Og endelig må man ikke glemme at nævne "qisarias" (lukket torv), hermetisk lukkede områder på markedspladsen, hvor man solgte de mest kostbare varer. Man har i god restaureret stand bevaret qisariaen i Granada.


















