mandag den 26. august 2024

Antequera, monumenter

 En gennemgang af byen, dens historie og monumenter

BYEN
Antequera er beliggende nord for el Torcal på den venstre bred af río Guadalhorce midt i flodens strålende floddal. Med sine 45.000 indbyggere er den en af provinsens (Málagas) førende byer. P.g.a. beliggenheden nord for Sierra del Torcal, som skærmer for havet, er det koldt om vinteren og tørt og varmt og sommeren. Med kun 46 km. til Málaga Capital og forholdsvis kort afstand til de andalusiske provinshovedstæder, Córdoba, Sevilla og Granada, fremstår Antequera som et landligt centrum i Andalusien. Man kalder Antequera for "El corazón de Andalucía" (Andalusiens hjerte).

VIGTIGE MONUMENTER
”El Arco de los Gigantes” (kæmpernes bue) er et iøjnefaldende bygningsværk, som er opført i 1585 med den interessante idé at placere en række stentavler, mindeplader og statuetter på murene som et minde om den romerske storhedsperiode i byen og andre byer fra egnen. Det betragtes som det førende museum for romerske fund i Spanien.

El Arco de los Gigantes

El Castillo árabé (den arabiske fæstning) med flotte haveanlæg er meget bedre bevaret end fæstningen i Vélez-Málaga. Det meste af murværket og flere tårne er intakte som la Blanca (det hvide) og el Homenaje (ærestårnet), dette sidste med det legendariske ur Papabellotas og dækket af et lille renaissancetempel, hvor man opbevarer byens klokker. Fæstnings- og haveanlægget har været lukket et par år p.g.a. restaurering, men er nu atter åben for offentligheden. Haveanlægget er en smuk park, hvorfra der er fantastiske udsigter over byen og floddalen.

Museo Municipal (det kommunale museum) er indrettet i el Palacio de Nájera, en smuk bygning fra den første tredjedel af XVIII årh. Oprindelig var paladset bolig for familien Eslava. Man har brugt indgangspartiet fra den oprindelige bygning fra det XVI årh. Den indvendige patio i smuk barokstil er et typist udtryk for antequeransk stil. Paladset indeholder mange, forskellige sale, som viser byens høje kulturelle, arkitektoniske niveau. Museet er delt mellem en stueetage med åbne sale med søjler ud til patioen, et rummeligt trapperum, sale ovenpå og yderligere sale i øverste etage. I et af bygningens hjørner kan man beundre det flotteste udsigtstårn i Antequera. I museet udstiller man utallige interessante genstande som El Efebo de Antequera, en bronzeskulptur fra det første årh.e.k. Skulpturen blev fundet på marken udenfor byen, den forestiller en nøgen, ung mand og er uden tvivl den smukkeste og bedst bevarede genstand fra romertiden, man har fundet i Spanien. Alene den retfærdiggør et besøg i Antequera! Endvidere en buste i marmor af Druso el Mayor (Druso den store), et maleri af en romersk prins fra det første årh.e.k. I de forskellige sale udstiller man malerier af bl.a. Bocanegra, Mohedano og mexicaneren Juan Correa, guld- og sølvsmedearbejder med religiøse og andre motiver, smukt vævede og broderede klæder og tæpper o.m.m.





























Fotos fra museet blandt dem bronzefiguren El Efebo de Antequera (ynglingen), som anses for det vigtigste fund fra den romerske periode

I en af de mange sale udstiller man 16 malerier af den samtidige, antequeranske maler, Cristóbal Toral, en af Spaniens bedste, nutidige malere.
































Fem af Cristóbal Torals fremragende malerier

Cristóbal Toral er en berømt spansk maler, han blev født i Cádiz, men hans forældre flyttede til Antequera kort efter hans fødsel. Torals realistiske malerier har været udstillet i de bedste gallerier over hele verden. 16 af hans malerier kan ses i el Palacio de Nájera, det kommunale museum i Antequera. Kvaliteten af hans kunstneriske produktion har gjort ham fortjent til en bred international anerkendelse og til mange udmærkelser som Hijo Predilecto y Medalla de Oro de la Ciudad de Antequera (udvalgt søn og guldmedalje i Antequera), Medalla de Oro de Andalucía (Andalusiens guldmedalje) og Académico de Honor de la Real Academia de Bellas Artes Santa Isabel de Hungría (Æresdoktor i det kongelige akademi for skønne kunster Santa Isabel i Ungarn.

Der er forskellige, pragtfulde skulpturer bl.a. af Francisco de Asis (Frants af Asisi), han har sin egen afdeling i museet, et værk af den store kunstner Pedro de Mena.
Samlingen af guldsmedearbejder og –kunst er imponerende og dækker alle områder, Mantos de Virgenes (jomfrukapper), kunstgenstande fra las Cofradías de la Semana Santa (påskesammenslutninger), altertavler, møbler o.m.m.
I kælderetagen er der en samling af folkeligt anvendte brugsgenstande, et stort arkiv og et bibliotek.
Adresse: Plaza del Coso Viejo. Åbningstider: Fra tirsdag til fredag fra 10:00 til 13:30 og fra 16:30 til 18:30, lørdag fra 10:00 til 13:30, søndag fra 11:00 til 13:30. Mandag lukket.
Pris: Voksne 3 euros. Grupper 1 euro.

Museo Conventual de "Las Descalzas" (Klostermuseet “De barfodede”). Dette museum ligger i el Convento de las Carmelitas Descalzas (1632). Det blev oprettet med det formål at give de besøgende information om Carmelo (Karmelbjerget i Palæstina, hvor ordenen blev stiftet) og bidrage til Antequeras kulturelle liv. Klosterordenen blev stiftet af Santa Teresa de Jesús (en meget kendt, religiøs skikkelse i Spanien XVI årh.). Hensigten var, at prædike evangeliet fra deres klausur (klostertvang) og dele klosteret kunstneriske rigdom med befolkningen.
Museo Las descalzas


Museo Taurino (museet for tyrefægtning). Museet ligger på la Plaza de Toros, arenaen er en af de smukkeste i Spanien, det er opført i det XIX årh. Tyrefægtning i Antequera går dog længere tilbage i tiden (XVII årh.) og har udviklet sig siden dengang, hvilket der gives betydningsfulde beviser for i museets samling.

Museo Taurino

Museo del Aceite (olivenoliemuseet) viser Antequera-egnens store tradition for fremstilling af olie fra oliven, som er den største økonomiske aktivitet i byen/egnen. Museet er oprettet af gruppen Hojiblanca, som har hjemsted i byen, og som besluttede at oprette museet som en æresbevisning overfor olieindustrien i området.

Rincón de la Victoria vil fejre la Verbena Granadillas fra den 5. til den 8. september med et særligt program i anledning af dets 25 års jubilæum



Det er en festival, der er forpligtet af traditioner, med blandt andet båndløb, populær paella, scooterrute, haneskydning og sparegriselotteri.

Afdelingen for kultur, messer og festivaler i byrådet i Rincón de la Victoria sammen med fejringskommissionen fra Torreón de Albendas Granadillas de vecinos har denne fredag ​​præsenteret plakaten og programmeringen af ​​aktiviteterne for Granadillas-festivalen, der vil blive afholdt i september 5 til 8.

Blandt festens mest bemærkelsesværdige musikalske præstationer vil være Litiyo, Dj Franzum og Dj Leo Vargas, Mayel Jiménez, Metrópolis-orkestret, Quique og Manu, sangene fra Natalia Móralo & Sergio Pérez, samt El Mortas humor.

Fejringen af ​​festlighederne vil finde sted på anlægget placeret på Benagalbón-motorvejen ved siden af ​​Granadillas-broen. Alle forestillinger er gratis.

lørdag den 24. august 2024

Festen "Fin de Verano" (Slut på Sommeren) i Torre del Mar byder på optræden af ​​Henry Méndez

Den traditionelle 'Fin de Verano'-festival, der afslutter månederne med den største turisttilstrømning i Vélez-Málaga kommune, vil i 2024 byde på stjerneoptræden af ​​dominikaneren Henry Méndez, som indtager scenen på El Copo-stranden fredag ​​den 30. august , med start kl. 22:00.

torsdag den 22. august 2024

Torre del Mar viser sin historiske arv denne august måned med en udstilling på Calle del Mar

Kulturcentret Nuestra Señora del Carmen vil huse de tyve informationspaneler, der udgør udstillingen.

Indtil 1. september vil Torre del Mar være vært for en udstilling om byens historie, permanent i Nuestra Señora del Carmen, Centre de Cultura, og som igen vil gå på gaden for at nærme sig naboer og besøgende. Det forklarede første viceborgmester i kommunen og viceborgmester i Torre del Mar, Jesús Pérez Atencia, onsdag morgen.

onsdag den 21. august 2024

Málagas historie, Teatro Romano

Teatro Romano: El Teatro Romano de Málaga er de arkæologiske rester af et gammelt teater i Málaga og er et hovedvidne om den romerske periode i byen. Det ligger i byens historiske centrum ved fødderne af Alcazaba-bakken. Det er et værk fra imperiets første år, designet udviser en blandet konstruktion, hvor man udnytter bakkeskråningen til tilskuerpladser - på samme måde som de græske teatre.


Det drejer sig om et teater af mellemstor dimension, som har bevaret en stor del af tilskuerpladserne, det er rigt dekoreret med store marmorfliser. Man har genskabt fortovene med et træparket, som det var, da det blev brugt. Scenen lukker i bunden med en facade dekoreret med søjler og skulpturer, af hvilke man har renoveret adskillige eksemplarer.

Teatret blev opdaget i 1951 under nogle arbejder med opførelsen af et haveanlæg. I begyndelsen troede man, at det drejede sig om en port i murværket. Senere fandt man ud af, at det var et teateranlæg fra romertiden. Den lå neden under bygningen Casa de la Cultura.

Efter mange års undersøgelser og debatter tager man i 90'erne beslutning om at nedrive Casa de la Cultura og derefter udgrave hele området, renovere det og sætte det i stand.


I dag er det en arkæologisk enklave, hvis administration styres af Junta de Andalucía. Det er åbent for publikum fra tirsdag til søndag. Der er et oplysningscenter i annekset til teatret, en gennemgang er mulig på nogle træstier.


El Teatro Romano er deklareret Bien de Interés Cultural (BIC) i kategorien Kunstnerisk Monument ved Dekret af 16, marts 1972.

Sunny view of ancient amphitheater Teatro Romano de Malaga, Malaga ...

Historie: Oprindelsen til det, der skal blive Malaka romano stammer fra 7'ende og 6'te århundrede f.K. med opbygningen af den fønikiske by Malaka.

Selv om de dokumenterede arkæologiske rester stammer fra 8'ende århundrede f.K., er det i løbet af 6'te århundrede f.K., at byen indtager en plads i første række mellem havnene i Middelhavet og grundlægges som  handelscenter.

I den første halvdel af dette århundrede opbygges et første forsvarsmæssigt bælte og man opfører nye bygninger, hvor man generaliserer brugen af murværk. I slutningen af det 6'te århundrede eller begyndelsen af det 5'te, opretter man et nyt defensivt system typisk orientalsk og med større spændvidde, som udnytter det tidligere murværk. Herfra foregår der en udvidelse af lokaliteten mod de tilstødende områder, hvorved byen opnår et udseende, som forbliver uændret til 3'die århundrede f.K.

Den romerske by, specielt i den første tid efter indlemmelsen i den romerske stat, var indstillet på at opretholde både den bymæssige fysionomi af orientalsk tradition som sin kultur. Det viser de arkæologiske udgravninger med fund af puniske (kartagensiske) inskriptioner på keramik importeret fra Rom og mønter præget i byen i den romerske epoke, men stadig med puniske skrifter.

En af de få bygninger, som er dokumenteret indtil dette øjeblik fra den første romerske epoke, er rester af nogle varme bade, som lå under Teatro Romanos niveau.


Efter republikken blev indført i Rom begyndte byen i sin udvikling og i sine monumenter at fremvise billedet af det nye politiske liv, økonomisk og religiøst, man begyndte på Alto Imperio. Man bygger utallige bygninger som varme kilder, bygninger for underholdning, nye administrationsbygninger etc. Det er i denne kontekst, man bygger Teatro Romano, tendensen fortsætter til den første halvdel af det 2'det århundrede.

I slutningen af det 2'det århundrede bruges teatret ikke meget. Man konstaterer det begyndende forfald fra det 3'die århundrede.

I det 3'die århundrede er området okuperet af bygninger med relation til salazón-industrien (fiskepasta), som var aktivt til det 5'te århundrede.

Senere anvendes området til begravelser.

Den handelsmæssige aktivitet vendte tilbage med den byzantinske (Østromerriget) besættelse, men dette slutter i det 7'ende århundrede. Fra den tid faldt befolkningstallet, man emigrerede til andre nærliggende områder.

Málaga, 3 emblematic places to see in Málaga, Andalucia

Bygværket: Teatro Romano i Málaga blev opført i h.t. den arkitektoniske model fastsat af Vitruvio, en romersk arkitekt. Fra et konstruktionssynspunkt er det et blandet arbejde, idet man på den ene side udnyttede en del af bakkeskråningen for at bygge en betydningsfuld sektion af tilskuerpladserne, mens man til resten brugte kunstcementering. Den øverste del er ikke dokumenteret undtagen trapperne, der fører der op.

Ved foden af tilskuerpladserne findes "la orchesta", hvor en udvalgt gruppe kunne sætte sig i marmorstole. Denne afdeling var rigt dekoreret med store marmorfliser, som fortsatte mod sidegangene, som var dækket af en hvælving.

Konstruktionen af denne type bygværk betød tilstedeværelsen af betydelige pengesummer, hvorfor det var den lokale elite, som betalte gildet. Det gavnede deres prestige, popularitet m.m. over for befolkningen.

Tilskuerpladserne udgjorde et stort rektangulært område, forhøjet over la orchesta, adskilt ved en dekoreret mur. Scenen lukker foran med en ornamental facade dekoreret med søjler og billeder både af kejsere og medlemmer af den kejserlige familie samt udvalgte fra byen. Iflg. de arkitektoniske regler er der i muren anbragt tre døre bygget symmetrisk på begge sider af hoveddøren.

Roman Ampitheatre in Malaga City - Ronda Today

Teatro Romano præsenterer et andet aspekt af stor interesse, som vi kan læse i de juridiske tekster fra dengang, er opmærksomheden rettet mod, hvordan man har disponeret med tilskuerne. Her finder man hele befolkningen repræsenteret i overensstemmelse med en streng orden, som formede den sociale struktur og hver og ens rolle indenfor den. Slaver og kvinder sad længst bagude.

Teaterbygningen var i brug til langt hen i det 3'die århundrede, hvor man - efter at teatret er forladt - installerer et område med fabrikker til fremstilling af fiskesalat og udvikling af sovse som garum (fiskepasta). Dette var aktivt til det 5'te århundrede, herefter blev det genbrugt som begravelsesplads, det forvandledes til en necropolis (gravplads). Den handelsmæssige vitalitet vendte tilbage med den byzantinske besættelse, men det sluttede i det 7'ende århundrede. Efter den muslimske erobring i 711 byggede man en militærlejr og en moske i området.

Genvinding: Beslutningen om at nedrive la Casa de la Cultura for at genvinde Teatro Romano og nedlæggelsen af trafikken rundt calle Alcazabilla tillod, at man kunne istandsætte et stort område foran monumentet. På den anden side besluttede man at opføre et besøgscenter. D.d. har teatret genvundet sit sceniske brug, man har genvundet værdien af vores romerske fortid samtidig med, at man hjælper den professionelle scene i Andalusien.

File:Centro de Interpretacion malaga.JPG - Wikimedia Commons

Centro de Interpretación (oplysningscenter): I 2010 blev Centro de Interpretación indviet i Teatro Romano. Bygningen, der er designed af arkitekten Antonio Tejedor, er en firkantet prisme af stål, træ og glas. På ydervæggene har man opsat fragmenter af Lex Flavia Malacitana. Centret tjener til introduktion af den romerske verden i almindelighed og til Teatro Romano i særdeleshed ved hjælp af audiovisueles og originale stykker fra udgravningerne, som man har foretaget i og omkring monumentet.

tirsdag den 20. august 2024

La "Malagueña"

 "Malagueña" er en sang som er skrevet af den cubanske komponist Ernesto Lecuona. Han skrev et værk på et større antal melodier som en hyldest til Andalusien. Malagueña er en speciel hyldest til Málaga. Han skrev også tekst til sangen på spansk. Malagueña  blev en stor succes i Europa og USA i 1950'erne. Teksten er oversat til adskillige andre sprog. Sangen er siden blevet en folke-, jazz-, march- og trommekorpsstandard. Almindeligvis anses Malagueña for en flamenco-dansestil fra Málaga. På den efterfølgende video bliver Malagueña sunget af Caterina Valente. En optagelse fra 1955. God fornøjelse.


Málagas historie, fæstningen Gibralfaro

 

Vista superior del Castillo de Gibralfaro

El castillo de Gibralfaro: eller alcázar de Gibralfaro er en fæstning, som ligger i Málaga.

Det gamle fønikiske område havde et fyrtårn, som har givet navn til bakketoppen Gibralfaro (Jbel-Faro, bjerget med fyrtårnet). Det var Abderrahmán III (kalifatets skaber i 929) som ændrede de gamle ruiner, som havde ligget der siden før romertiden, til et forsvarsværk, Borgen blev udvidet og forvandlet til en fæstning af nazarí-kongen (Kongeriget Granada) Yusuf I i 1340. Fæstningen blev udsat for en stærk belejring af De Katolske Monarker hele sommeren 1487. Efter belejringen og erobringen oprettede kong Fernando sin residens her, mens Isabel I de Castilla blev boende i byen.

Man ombyggede for at kunne huse tropperne og for at beskytte la Alcazaba (den nedenfor liggende større fæstning), fordi man normalt brugte bakketoppen til artilleriet.

Castillo de Gibralfaro var en af de mest uindtagelige fæstninger på den Iberiske Halvø. Den omkranses af to murrækker og otte tårne. Det ydre murværk forener sig med "la coracha" (dobbeltmur som forbinder til byen). Murene går i zigzag og holder fæstningen forbundet med la Alcazaba. Den indre mur tillader, at man gør en runde hele vejen omkring fæstningen.

The Gibralfaro Castle: a balcony overlooking Málaga

Fæstningen kan deles i to afdelinger. Den øverste har navnet "patio principal", og i den finder man el Centro de Interpretación (Oplysningscenter). I det samme område finder man la torre Mayor (Det store Tårn), det måler 17 meter i højden, den fønikiske brønd og bade, Brønden er udgravet i ren klippe og måler 40 meter i dybden.

Den nederste afdeling, eller "patio de armas", var troppernes kaserne og hestestalde. La torre Blanca (hvide tårn) vendte mod nordøst, det er et af de mest synlige, og det rummer en vandbeholder, kontorer og lagerrum.

Muelle Uno y la Farola vista desde Gibralfaro

For tiden kan fæstningen besøges, og fra torre del Homenaje (ærestårn) er der nogle fantastiske udsigter over byen Málaga, og på klare dage er det muligt at se nogle bjerge i la cordillera del Rif (i Afrika) og Gibraltarstrædet.

Katalog: Bien de Interés Cultural, kategori Monument, iflg. Ley 16/1985 af 25 juni. Erklæret Monumento Histórico Artístico den 3 juni 1931.​

Centro de interpretación de Gibralfaro: I "krudtkammeret" i fæstningen er der en udstilling, som viser begivenheder fra historien om det daglige militærliv, uniformer, som er typiske for soldater fra regimenterne på forskellige tider. I det 16'ende årh. en drabant; I det 17'ende en bueskytte; i det 18'ende en soldat fra Fixo de Málaga; i det 19'ende en officer fra infanteriet Reding og i det 20'ende en soldat fra regimento Borbón 17.

Åbningstider på Castillo de Gibralfaro de Málaga

  • vinter: 9:00 a 18.00.
  • sommer: 9:00 a 20:00.

Priser

  • Normalpris: 3,50 €
  • Samlet besøg Alcazaba-Gibralfaro: 5,50 €
  • Reduceret pris: 1,5 €
      • Pris for skolebørn la Alcazaba: 2€
      • Pris for skolebørn la Alcazaba og Gibralfaro: 3,50€
  • Gratis besøg hver søndag fra 14:00 til lukketid.

Kunst og arkitektur i Al-Andalus

 Kunst og arkitektur i Al-Andalus

Når man taler om islamisk kunst, er det ikke en entydig kunstnerisk udtryksform. I virkeligheden refereres der til den samlede skabende kunst og arkitektur, som var fælles for et område af enorm geografisk udstrækning, en kunst som ikke var begrænset til en enkelt etnisk gruppe, men som omfattede så forskellige områder som en stor del af det mørke Afrika, Magreb (Nordafrika), Indonesien, Den Persiske Golf og forskellige zoner i Kaukasus, Europa, Kina og Indien. Under denne overnationale betegnelse, skjuler der sig mange kulturelle forskelligheder, som er bestemt lokalt eller regionalt.

  I Islams første år opstod der en rig og varieret kunst baseret på den klassiske tradition, på den byzantinske kunst, den persiske kunst og på de undertrykte, østlige folkeslags traditioner. Til trods for dette giver originaliteten i de arkitektoniske strukturer og i de udsmykkede motiver en egen islamisk kunst, typisk for den muslimske verden. I alle de islamiske, kunstneriske værker ser man et indiskutabelt slægtsskab og en fælles udtryksform.

Udsmykningen er uden tvivl den kunstart, der udviser de største fællestræk. Man ser de samme temaer i udsmykningen, både i arkitekturen og i de lusuriøse dekorationer, uanset hvilket materiale det drejer sig om eller hvilken teknik, der anvendes. Den store overdådighed i de udsmykkede facader gør, at den oprindelige konstruktion er delvist kamufleret, en
tilstand som er kendt som "horror vacui". Ved hjælp af gentagelse af motiverne, som ofte er geometriske, og den fine kombination af de anvendte materialer og strukturen i opsætningen opnår man en tredimensional effekt, som giver bygningerne en vis mystik og lethed. Lys og vand er uundværlige elementer for at opnå denne næsten uvirkelige effekt. Både bygningerne og de dekorerede objekter, skønskriften, de sammenvævede stjernemotiver og de stiliserede, vegetale motiver, udstråler et smukt samspil med omgivelserne. De symbolske, figurative motiver bruges ofte på kunstgenstande i hjemmene i modsætning til den almindelige opfattelse af, at den islamiske tradition forbyder det. Sandheden er, at skønt traditionen ikke forbyder det, så frarådes det i høj grad, eftersom guddommeligheden ville miste sin  ikke-materielle oversanselighed ved at forsøge at give den ansigt. Af den grund findes der aldrig billedfigurer i de religiøse bygninger. Et andet meget karakteristisk arkitektonisk dekorationselement er de såkaldte "mocárabes", som adskiller forskellige rum, og som er opbygget som halvrunde eller prismatiske biceller. Motivet gentages og gentages, så det virker som en ægte bisværm.

Indenfor den spansk-islamiske udsmykningskunst fortjener følgende objekter især at blive fremhævet: Kister og skrin, krukker og bøtter - af ypperste kunstnerisk- og håndværksmæssig kvalitet - mortere, røgelseskar og (vand)haner i bronze, træskærerarbejder, lerfade og -kar, kander og vaskefade i glaseret keramik, stenbassiner og elegante søjler og pidestaler i marmor, guldsmedekunst, pragtfuldt vævede silketæpper og fremragende bogindbindinger.
 
F.s.v.a. arkitekturen er der mange spansk-muslimske bygninger, man kan beundre i dag. Blandt de religiøse bygninger må fremhæves moskeerne. Oprindelsen til moskeerne skal tilsyneladende søges i profeten Muhameds eget hus, som havde en overdækket del og en anden del under åben  himmel. Dette enkle udgangspunkt udviklede sig gradvist for til sidst at forvandle sig til et perfekt, funktionelt tempel velegnet til hjemsted for menighedens bønner.
Næsten alle moskeerne - man siger næsten, fordi i al-Andalus var der mindre afvigelser - vender mod "qibla", i Mekka, fordi der i muren på denne moské er anbragt en "mirab", hvorfra imanen dirigerer bønnerne. Moskeen er udstyret med en "alminar" (minarettårn), hvorfra "almuédano" indkalder til bøn fem gange om dagen. Et andet karakteristisk element er "shan" (haven), hvor man finder renselseskilden. Den lukkede del af moskeen, kaldet "haram", er normalt indrettet som en stor, aflang sal med skibe, som vender vinkelret mod "qibla". Skibene forlænges undertiden, så de omkranser haven. Blandt de største moskeer, som blev bygget i al-Andalus, kan nævnes moskeen i Córdoba og blandt de mere beskedne moskeen Almonaster la Real.

En anden meget karakteristisk bygning fra den islamiske verden er "madraza" (højere læreanstalt), hvor man underviste i religiøse emner og retsvidenskab. Man opførte madrazaen i en rundkreds omkring et haveanlæg, hvortil man fik adgang gennem fire store døre fra fire store "iwanes" (sale). Oven over var der værelser til studenterne. Man har bevaret en del af madrazaen i Granada, men de mest imponerende ser man i Fez (Nordafrika) og i særdeleshed madrazaen "Bu Inania".

Ligeledes af religiøs karakter byggede man i al-Andalus utallige mausolæer, hvor man begravede konger og hellige mænd. Mausolæerne var dækket af kupler og havde normalt en kvadratisk konstruktion.

F.s.v.a. den militære arkitektur må man nævne befæstningen af byerne med murværk, som med regelmæssige mellemrum var forsynet med tårne. Foran murværket havde man opført lavere forsvarsværker med skydeskår og forstærkede brystværn. Adgangsportene i murene konstruerede man ofte i vinkel med muren. Man har bevaret interessante murværker i Niebla og Sevilla.

"Las Alcazabas" (fæstningene) var også typiske, forsvarsmæssige konstruktioner, som i visse tilfælde var så store, at de indeholdt mindre byer, som f.eks. i Málaga og Almería. På billedet t.h. La Alcazaba i Málaga.

Indenfor bygningsarkitekturen må man også nævne paladserne og alcázares (kongelige slotte) som la Alhambra (Granada) og Medina Azahara (Córdoba) - sidstnævnte var en hel palads-by.
    
Et andet udtryk for spansk-muslimsk arkitektur er den store udbredelse af "hammam" (badeanstalter), nødvendige for at
opretholde hygiejnen, som er så vigtig for Islam. Den klassiske indretning består af forskellige trin, hvor vandet bliver gradvist varmere. For at opnå dette ledte man den varme luft i underjordiske rør. Luften blev opvarmet fra et centralt fyr. Der findes bevaret pragtfulde badeanstalter i Jaén og Ronda (Málaga).

Og endelig må man ikke glemme at nævne "qisarias" (lukket torv), hermetisk lukkede områder på markedspladsen, hvor man solgte de mest kostbare varer. Man har i god restaureret stand bevaret qisariaen i Granada.

"Funduq" (kornkammer) var beregnet til at opbevare varer og til indlogering af handlende. Herfra stammer ordet (det spanske ord) fonda (gæstgivergård). Man har bevaret det såkaldte Corral de Carbón i Granada.   

søndag den 18. august 2024

Ruterne i la Axarquía

 Ruterne i la Axarquía, avokado-, vin-, mudéjar-, rosin-, oliven- og bjergruten:

La Axarquía: Med sin gode beliggenhed øst for Málaga tilbyder la Axarquía besøgeren meget mere, end man kunne forestille sig. Med sine kun 1000 km2 er la Axarquía en verden helt for sig selv. Strande med det klareste vand, klippeskrænter, rekreative centre, hoteller, restauranter, barer, diskoteker, golfbaner, lufthavn, lystbådehavn... Og fra havet mod bjergene: Usædvanligt smukke landskaber, vandreservoir, floder, bjergkæder af ubeskrivelig skønhed, hvide landsbyer, venlige mennesker. Alt findes her.
Turistmyndigheder har tilrettelagt forskellige ruter i La Axarquía, som hver omfatter de byer og landsbyer, som geografisk og typemæssigt hører sammen. Kommunenavnene i de efterfølgende rutebeskrivelser er links til beskrivelser af de forskellige byer:

--------------------------------------------------------------------------------



Avokadoruten:

Kystområdet, stranden, solen og de frugtbare marker i det indre er hovedpersonerne på denne rute.

Ruten består af kommunerne Rincón de la Victoria, Macharaviaya, Vélez-Málaga, Benamocarra, Iznate og Benamargosa. Det er den rute, som ligger nærmest hovedstaden, Málaga.

Med sine kirker, klostre og paladser, som er opført mellem det XVII og XVIII årh., den monumentale by Vélez-Málaga, egnens hovedstad med forstaden Torre del Mar med Europas bedste strandpromenade og Caleta de Vélez med lystbåde- og fiskerihavn, er denne rute noget enestående.

Rincón de la Victoria huser en af de berømteste præhistoriske grotter i Málaga provins: Skattegrotten eller Higuerón-grotten.

Macharaviaya, Benamocarra, Iznate og Benamargosa er omkranset af tropiske frugtbuske og -træer, bl.a. avokadoer, som har givet denne rute navn.

--------------------------------------------------------------------------------



Vinruten:

Hvis man fortsætter langs kysten og ind i landet fra Torre del Mar mod øst indtil grænsen til Granada provins møder man kommunerne Algarrobo, Sayalonga, Cómpeta, Canillas de Albaida, Torrox, Nerja og Frigiliana.

Sammen med en smuk kyst med dejlige sandstrande, f.eks. Algarrobo Costa, Torrox Costa og Nerja, hvor bjergene ofte går helt ud til kysten, vil man opleve bjergskråninger beplantede med vinbuske, bøndergårde og arbejdshuse, hvor man fremstiller den berømte, søde egnsvin. Og i fabrikken i Frigiliana laver man stadig sukkerrørsmelasse. (Fabrikationen er dog d.d. indstilet, men fabrikken, El Ingenio, ligger der endnu).

I dalene langs med kysten dyrker man først og fremmest subtropiske frugter og grøntsager, mens vindyrkningen er den alt dominerende, når man bevæger sig ind- og opad i området.

--------------------------------------------------------------------------------



Mudéjarruten:

I det indre af la Axarquía finder vi kommunerne Arenas, Árchez, Salares, Sedella og Canillas de Aceituno Her præsenteres vi for en historisk, arkitektonisk rigdom i form af minaret-tårne og andre monumenter.

Samtlige byer på ruten ligger for foden af de store bjergkæder Tejeda og Almijara.

Landsbyer af ægte arabisk oprindelse, som får os til at føle, at vi overskrider historiske tidsgrænser.

-------------------------------------------------------------------------------


Rosinruten:

I kommunerne Moclinejo, Almáchar, El Borge, Cútar, Comares og Totalán tillader de særlige klimatologiske forhold, at markerne er blomstrende vinbuske, hvis frugter - moskateldruen - forvandles til rosiner i rosinbænkene, som ligger udstrakt op ad bjergsiden.

En ældgammel kunst, hvis mester er solen.

Det er et område fyldt med bløde bakker, som er udløbere fra Los Montes de Málaga. Comares ligger dog på en bjergtop som en ørnerede, hvorfra man kan overskue næsten hele la Axarquía. Byen kaldes da også El Balcón de la Axarquía.

--------------------------------------------------------------------------------



Olivenolie- og bjergruten:

Mellem bjergenes frodige skønhed, de bjerge der omkranser hele la Axarquía, finder vi landsbyerne Viñuela, Alcaucín, Periana, Alfarnatejo, Alfarnate, Colmenar og Riogordo. De udstråler en egen, stærk personlighed.
Oliventræer af typen "Verdial" giver en af verdens bedste olivenolier. Også ferskenerne fra Periana er berømte.
Landturismen er hovedpersonen i dette område. Smukke naturlandskaber, sport, idylliske travestier, indkvartering i landhuse, små landsbyer og lækre egnsretter.
---------------------------------------------------------------------

onsdag den 14. august 2024

Den 31. august vil Vélez-Málaga opleve anden udgave af Noche en Vela med flere aktiviteter, flere pladser og med stjernekoncerter af Javier Ojeda og Modestia Apart

Ungdomsrådmanden, Lourdes Piña, har præsenteret hovedlinjerne i anden udgave af la Noche en Vela sammen med rådmanden for Det Historiske Center, Juan Fernández Olmo, og kulturrådmanden Alicia Ramírez, hvor de har forklaret, at Vélez -Málaga vil genåbne alle udstillingscentre i den gamle del af byen indtil daggry, man vil distribuere op til 20.000 stearinlys i gaderne og vil have adskillige aktiviteter i den store kulturfestival.

Efter succesen med den sidste udgave af Noche en Vela, vil Vélez-Málaga igen opleve en anden udgave af den store fest denne sommer, der vil fylde byen med mennesker og kultur. Det bliver næste lørdag den 31. august fra kl. 20.00 til 03.00, hvor gaderne og udstillingscentrene i Det Historiske Center kommer til live igen, for at blive oplyst med 20.000 stearinlys og have mere end hundrede aktiviteter. af alle slags.

mandag den 12. august 2024

Flamencokunstneren El Amir vil præsentere sit internationale show 'Andalucía' i Rincón de la Victoria

Kommunens Auditorium er vært for arrangementet den 29. august klokken 22.00 med fri adgang.

Kulturministeriet i byrådet i Rincón de la Victoria har præsenteret showet 'Andalucía' af den flamenco-multiinstrumentalistiske virtuos Amir John Haddad, El Amir.

fredag den 9. august 2024

Cómpeta fejrer den 49. udgave af Noche del Vino med omkring 1.000 liter moscatel ledsaget af migas med bacalao og salat

Festen begynder den 15. august ved middagstid med, at sangeren Miguel Romero Pérez 'Miguel Botana' stamper druerne. Der vil også være markeder med håndværksmæssige og gastronomiske produkter. Udråber bliver Luisa Ruiz López, som også vil modtage Sølvdruerne sammen med Marina Inocencia Fernández Ávila og Steffen Brondegaard.

Formanden for sammenslutningen af ​​kommuner på Costa del Sol Axarquía, Jorge Martín og rådmanden for turisme i Cómpeta byråd, Mónica Ruiz, præsenterede i morges den 49. udgave af Cómpeta Vino del Noche, der finder sted den 15. august .

Hvad synes du om artiklerne?