Torrox - fødeby for den store arabiske hærfører, Almanzor
Torrox ligger ca. 15 km. øst for Vélez-Málaga/Torre del Mar og ca. tre km. fra kysten - Torrox Costa - 125 m. over havet. Byen er helt tydelig af arabisk oprindelse, som det især kommer til udtryk i den gamle bydel, El Callao. Byens rødder går dog tilbage til den romerske periode, idet man har fundet rester af en romersk bosættelse ved fyrtårnet i Torrox Costa. Romerne drev landbrug og fremstillede ”garum” (en slags fiskepasta) mellem I og IV århundrede e.K. I den arabiske periode udviklede Torrox sig til en håndværks- og handelsby. Man producerede silkestoffer og en særlig slags væske til at farve stofferne.Torrox blev som resten af byerne i la Axarquía generobret af Det Katolske Kongepar i 1487. I dag er hovedindustrien turisme. Om sommeren er det især spanske bilturister, om vinteren er det et stigende antal nordeuropæere, blandt disse mange danskere. Byens turistslogan er ”El mejor clima de Europa” (Europas bedste klima), hvilket måske ikke er helt forkert, idet Torrox ligger beskyttet mod vind og vejr af de store bjerge, Sierra Almijara.
Almanzors vugge
Den store, arabiske hærfører og førsteminister i kalifatet i Córdoba, Almanzor, blev født i Torrox. Selv om historikerne er uenige, er man i Torrox overbevist om, at hans fødsel fandt sted i Castillo de Torrox. Man kalder byen for La Cuna de Almanzor (Almanzors vugge), og man mindes begivenheden med utallige stednavne. Almanzor døde under en mindre skærmydsel på slagmarken den 10. august 1002. I Torrox mindedes man 1000-året for Almanzors død, den 10. august 2002, med afsløringen af en buste af den arabiske chef og hærfører på byens rådhusplads. Busten er lavet af den unge, lokale billedhugger Antonio Rico Núñez. Almanzor blev iflg. overleveringerne født i byen i året 937.
Almanzors vugge
Den store, arabiske hærfører og førsteminister i kalifatet i Córdoba, Almanzor, blev født i Torrox. Selv om historikerne er uenige, er man i Torrox overbevist om, at hans fødsel fandt sted i Castillo de Torrox. Man kalder byen for La Cuna de Almanzor (Almanzors vugge), og man mindes begivenheden med utallige stednavne. Almanzor døde under en mindre skærmydsel på slagmarken den 10. august 1002. I Torrox mindedes man 1000-året for Almanzors død, den 10. august 2002, med afsløringen af en buste af den arabiske chef og hærfører på byens rådhusplads. Busten er lavet af den unge, lokale billedhugger Antonio Rico Núñez. Almanzor blev iflg. overleveringerne født i byen i året 937.Læs mere HER om "Almanzors Vugge", om oprettelsen af kalifatet i Córdoba og om afslutningen på den mest glorværdige periode i Al Andalus' historie.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar