lørdag den 20. juli 2013

Torre del Mar byder velkommen til en galla med det bedste fra karnevallet i Cádiz

La comparsa de Juan Carlos Aragón (comparsa = gruppe udklædt på samme måde) og las chirigotas (spasmagere), Selu og Yuyu optræder lørdag den 10. august i en galla med det bedste fra karnevallet i Cádiz. Det finder sted i teltet på feriapladsen i Torre del Mar fra klokken 22:00. Begivenheden, som er organiseret af firmaet Andaluza de Contenidos i samarbejde med rådhuset i Vélez-Málaga og borgmesterkontoret i Torre del Mar tilbyder i en galla på mere end fire timer en antologi over de tre mest kendte grupper fra karnevallet i Cádiz. "Det bliver ern strålende oplevelse", siger arrangørerne.
Arrangørerne oplyser, at de tre grupper vil tilbyde en antologi over repertoiret for copla, som er de mest præmierede i el Gran Teatro Falla de Cádiz. "Vi ønsker, at de ca. 1500 tilskuere, som der er plads til, får den største glæde og nydelse ved at se disse mestre, som er "honning og sukker" fra Cádiz-karnevallet.. Det bliver en aften med smil, glæde og store overraskelser".
Billetter til showet er allerede til salg, prisen er 15 euros, i supermarkedet Eroski og på nettet på siden Ticketbox. Ved køb i billetlugen på selve dagen koster billetterne 18 euros. Dørene til teltet åbner om aftenen klokken 20:30.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?