torsdag den 4. juli 2013

25. opførelse af korværker "José Hidalgo" i Torre del Mar

Borgmesteren i Torre del Mar, Francisco Delgado Bonilla, og lokalborgmesteren for Torre del Mar, Emilio Martín, har i dag (torsdag 04.07) i Club Nautico i Torre del Mar deltaget i præsentationen af den 25. udgave af Encuentro de Corales (korværker) ‘José Hidalgo’ de Torre del Mar, som man fejrer de kommende dage 5. og 6. juli i kirken San Andrés
Borgmesteren har sammen med formanden for Coral Stella Maris i Torre del Mar, som arrangerer begivenheden, Cristóbal Jimémez, har understreget betydningen af det 25. jubilæum for disse opførelser.
"Jeg ønsker at fremhæve den store betydning Coral Stella Maris' arbejde for at festligholdelsen af denne begivenhed er mulig, også for at mindet om José Hidalgo forsat kan leve i vor by", udtalte borgmesteren, som samtidig henviste til det store økonomiske bidrag, kommunen har ydet.
Program: Korværkerne afholdes med start fredag (05.07) fra klokken 21:00 med optræden af  Coro El León de Oro (Asturias), dirigeret af  Marcós A. García de Paz, et kor som har optrådt over hele Spanien og i lande som Frankrig, Marokko, Italien, Slovenien, Bulgarien, Bélgien, Sverige og USA m.fl.
Den følgende dag også klokken 21:00 forsætter korværkerne med Coro del VIII Curso de Dirección e Interpretación CoralCoro las Voces Blancas de Ave María (Granada), og Coro El León de Oro, Coral Juvenil Stella Maris og la Coral Stella Maris.
"Vi inviterer alle byens borgere til at komme og nyde disse koropførelser, som vi har arrangeret siden 1982 og som har en stor tradition og prestige også udenfor vores lille by", understreger formanden for Coral Stella Maris. Under præsentationen idag i Club Nautico havde Coral Stella Maris organiseret en udstilling med plakater fra de 25 års opførelser.
PS José Hidalgo var en kendt musikelsker, som hele sit liv underviste i og spredte musikken til hele La Axarquía. Conservatoriet i Torre del Mar er opkaldt efter ham.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?