fredag den 31. august 2012

Brand i Marbella: Kamp for at kontrollere ilden inden mørket falder på

18:30 Myndighederne forklarer, at størsteparten af brandstederne nu er stabiliserede bortset fra Ojén og Monda, som man forventer at kunne kontrollere i løbet af de næste to timer før mørket falder på. Man vil herefter fortsat operere med 25 slukningsfly. En ny militærbrigade vil klokken 23:00 slutte sig til slukningsarbejdet i dette område, hvorefter der ialt er indsat 400 mand fra militæret på jorden. Hertil kommer de 850 mand fra Infoca (brandvæsenet), som har arbejdet med slukningen hele dagen. Nøglen til slukningsarbejdet er at forvandle de to eksisterende brændpunkter i Ojén og Monda til et og forsvaret af parken i Sierra Blanca og Juanar, som har stor økologisk betydning.
Borgerne i Ojén, som blev evakuerede i morges sammen med tusindvis af andre personer fra fem kommuner i Málaga provinsen, som er berørt af skovbranden, har tilbragt en mareridtsnat, hvor de måtte forlade deres huse "med hvad de kunne bære" og med nerverne uden på tøjet.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?