Bridge-afdelingen i klubben

Under en samtale med et klubmedlem d.d. fik jeg at vide, at ”vi” – det blev ikke nøjere defineret, hvem ”vi” er, men jeg er sikker på, at det inkluderer mig! - var ude på at ødelægge bridge-afdelingen i klubben. Intet kunne være mere forkert!

Hvis det, at jeg og flere andre er ophørt med at spille i klubben, opfattes som en demonstration eller måske ligefrem en provokation (som jeg ved en lejlighed har fået at vide), er det bestemt ikke en demonstration mod vores kolleger i afdelingen, men en demonstration mod klubbens bestyrelse.

Vi mindes alle de gode, gamle onsdage i klubben, hvor Connie stod i køkkenet, servicerede os og efter spillet serverede dejlige, danske retter, hvor vi sammen under måltidet og et par flasker rødvin fik lejlighed til at dyrke det sociale samvær.

Hvis den nuværende bestyrelse havde evnen, viljen og lysten til at genskabe denne tilstand, er der ingen tvivl om, at både jeg og flere andre med glæde ville vende tilbage til onsdagsspillet. Vi savner det faktisk. Men intet tyder desværre på, at bestyrelsen har denne evne, vilje eller lyst. I stedet har man barslet med tanker om, at bridgespillerne, ud over det normale klubkontingent, skulle betale en form for entré for overhovedet at kunne spille i klublokalerne! For hvad? For ingenting?

Da denne negative holdning fra bestyrelsens side formentlig ikke kun rammer bridgespillerne, kan man frygte for klubbens fremtid. Medlemstallet falder, tilslutningen til de forskellige arrangementer falder, interessen for klubben som samlingspunkt for danskerne i området falder.

Man må håbe, at der er yngre, mere kompetente medlemmer, der er villige til at træde til og gøre en indsats for at vende skuden, inden det går helt galt.

Gud bevare klubben!