Lærerige, oplysende og interessante artikler om livet og naturen i Torre del Mar, la Axarquía, Málaga- og andre spanske provinser.
Send mail: hamburgo2@gmail.com
Særdeles velholdt landvilla beliggende i Alcaucín kommune - ca. to km. fra Alcaucín bycentrum - i la Axarquías smukkeste område, få kilometer nord for el Pantano de la Viñuela (vandreservoiret) og ca. 20 km. nord for Torre del Mar og Vélez-Málaga.
Læs mere om villaen, om beliggenheden, pris og øvrige salgsbetingelser her
Første afdeling af Danske Bank-turneringen i bridge blev afholdt den 21. november 2009 i Mijas på restaurant El Potro, et dejligt spillested med store, rummelige lokaler. Desuden bar og selskabslokaler.
Turneringen blev afviklet som en 8-bords holdturnering, hvor hver by, Marbella, Mijas, Fuengirola og Torre del Mar, stillede med to hold. Vi var det eneste par fra Torre del Mar. El Coto-klubben fra Fuengirola havde været så venlig at levere tre substitutpar, så vi kunne være fuldtallige. Næste afdeling spilles 31. januar 2010 i Fuengirola. Vi håber, at Torre del Mar kan stille med fuldt hold ved den lejlighed.
Turneringen var arrangeret af Marianne og Anthony Svane med Martin Davidsen og Vagn Søllested i turneringsudvalget. Det var et rigtig flot arrangement, tak til udvalget og især til Marianne og Anthony.
Vi ankom til El Potro klokken 10:00. Der blev serveret morgenkaffe og dejlig morgenbrød. Klokken 10:30 startede spillene. Der var en kaffepause midtvejs og efter spillene, ca. klokken 14:30, gik vi til bords og fik serveret en dejlig middag med diverse vine m.m.
Stemningen var rigtig, rigtig god. Vi nød vores udflugt til Mijas. Det er dejligt at være i godt selskab. Især tak til vores to holdkammerater, Marianne og Birthe.
Resultatet af turneringen foreligger ikke i skrivende stund, men det lykkedes os at få to flasker rødvin med hjem, idet der også var præmie til det dårligst placerede hold! Vi havde ikke den bedste dag. Og da det samme gjorde sig gældende for Marianne og Birthe, var der ikke meget kamp om placeringen. Det skal dog bemærkes, at vi finder pointssystemet uretfærdigt. Det favoriserede de par, der havde kortene og honorerede ikke godt modspil med få points.
Alt i alt en dejlig dag i Mijas. Vi glæder os til næste afdeling.
”Jammen, jamen, din hund løber bort, den er forsvundet rundt om hjørnet!” - ”Tag det roligt, den ved, hvor jeg er, den skal nok komme tilbage”. Vi sad på Tapa Rica i strålende solskin og drak øl og hyggede os. Pigerne var på shopping i Málaga. Magnus løb frit rundt og var nu forsvundet om hjørnet. Orla var bekymret, men jeg kendte min hund. Den var dog ikke dukket op, da vi forlod restauranten. ”Rolig Orla”, sagde jeg, ”den sidder ved indgangen til Hamburgo”. Men det gjorde den ikke, og nu var Orla virkelig bekymret. ”Så, så Orla”, prøvede jeg at berolige ham, ”den sidder foran døren til lejligheden”. Vi tog elevatoren til 8. etage, og hvem sad pænt foran døren: MAGNUS. Så kunne Orla slappe af. ”Hunden er jo intelligent”, udbrød han.
Der var dinner i den internationale bridgeklub i Torre del Mar., Vejret var godt, vi sad ved bordene udenfor, alle danskerne ved det samme bord. Stemningen var god. Efter middagen sang vi, danskerne, for resten af selskabet. Orla var med sin smukke, kraftige stemme forsanger. Sådan var Orla, en glad mand, der atter havde fundet lykken sent i livet.
Efter et langt liv i Vejen i Jylland som forsikringsagent med hus, kone og to børn blev Orla alene. Efter et par år traf han Birthe, og de fik to gode år sammen dels i Vejen og dels i København og Alcaucín. Vi havde den store lykke at lære ham at kende. Det blev til flere besøg i Vejen, endnu flere i Alcaucín. Vi var sammen ved mange festlige lejligheder. Her var Orla rigtig i sit es. Han elskede at synge – Orla havde været medlem af en teatergruppe i Vejen, og han havde en smuk sangstemme. Han kunne sætte liv i enhver forsamling.
Desuden havde vi den fælles interesse at spille bridge. Utallige er de bridgetimer, vi har haft sammen. Og de turneringer vi har deltaget i.
Men nu er det slut. Orla er ikke mere.
Gennem nogle måneder klagede han over smerter i venstre ben, og han kunne næsten ikke gå. Han blev undersøgt på Kolding Sygehus og skulle have været scannet den 25. november. Billetterne til hjemrejsen fra Alcaucín var købt til den 18. november. Men natten mellem den 15. og 16. november blev Orla dårligere, og klokken ca. 04:00 var det slut.
Tabet af Orla er et hårdt slag for os alle, men især for Birthe. Vi må alle være der for hende.
Tankerne går også til hans børn og familie i Vejen.
Diana Navarro: Hendes sang er som fra en sirene af kød og blod, den griber dig og løfter dig op på ryggen af en grøn og lilla drage, de samme farver som hendes malagensiske jord. En drage som bygger rede i struben på denne pige på endnu kun nogle og tyve år. Og før du ved af det, er du løftet mod den uendelige himmel af denne smukke kvindestemme...., smukke stemme, smukke kvinde, kvinde. En stemme med så dybe rødder som troen på moderen, La Señora, hun som folk i Syden beder til på deres helt egen måde, og for hvem hun synger ”las Saetas” (andalusiske folkelige, religiøse hymner), som hun lærte at synge som lille pige. Saetas som den uforlignelige ”la Amargura” (bitterhed, sorg)……. [snip]…Du vil aldrig glemme hende. Hun hedder Diana Navarro (og det er hendes rigtige navn), og du kan ikke glemme hende, når du én gang har hørt hende synge. Og især ikke, hvis du har fulgt hendes karriere fra hun startede i konkurrencer og hendes drømme og hørt hende synge, synge, synge. På ferias, i Semana Santa, i lokal-TV, i landsbyerne, synge, dag og nat. Synge som kun hun kan, denne forstadspige fra den malagensiske bydel Huelin beboet af ydmyge fiskere som hendes far, ”el Moralla”, ved Middelhavets kyst. Det gamle hav, som hun synger om fra Tyrkiet til Portugal, med dets tyste bølgeslag under halvmånen eller en måne fuld af sitrende folkesang fra sine planetariske, havsalte lunger.
Uddrag af en artikel af: Domi del Postigo, Skuespiller og journalist.
Video: Diana Navarro (klik på play-knappen for at starte videoen)
Læs mere om Diana Navarro på hendes hjemmeside http://www.diananavarro.es/. Her kan man høre flere af sangene fra CD'en med "Sola" og to senere CD'er.
Forår, sommer og efterår kommer der traditionelt mange danske turister til Torre del Mar og la Axarquía.Mange af disse er familiemedlemmer eller venner og bekendte til fastboende danskere. Fælles for de fleste er, at de under deres ophold ønsker at besøge fæstningen/paladset la Alhambra i Granada.
Der er efterfølgende indsat en lille artikel om la Alhambras historie, om billetbestilling/billetkøb, åbningstider, oplysning om beliggenhed m.m.
Biletter til la Alhambra kan købes online med credit card hos ServiCaixa http://www.alhambra-tickets.es/. Endvidere på Nazarí Viajes på http://www.nazariviajes.com/lastminuteeng.asp. Endelig kan man købe dem i komplekset i billetkontoret og i forskellige rejsebureauer, men det er nok en god ide at købe dem i forvejen - især om sommeren.
Den største seværdighed på Alhambra - og for de fleste årsagen til, at de kommer der - er det mauriske palads, Palacios Nazaríes. Udefra får man knap nok øje på bygningerne, fordi Carlos d. 5 fjernede hovedindgangen for at få plads til sit palads. Man går derfor ind ad en sideindgang, men når man først er kommet ind, åbner der sig rum og gårdhaver, som består af verdenskunst fra gulv til loft.Man bør bestille billet i god tid og sikre sig, at man også har billet til Palacios Nazaríes. Publikum lukkes ind til Palacios Nazaríes i grupper med en halv times mellemrum. Hvis man ikke er der på præcis det tidspunkt, som står på billetten, er besøget spildt. På SeviCaixas web-bestilling vil tidspunktet stå forneden på bestillingsformularen.
Væggene i Palacio Nazaríes er overalt dekorerede, og selv kupler mange meter over jorden er dekorerede - flere steder med stuk formet som drypsten - stalakit - som gør lofterne næsten levende. Minutiøst udførte stuk-dekorationer præger hundredevis af kvadratmeter vægge, og selv hvis man giver sig god tid, kan man kun nå at se et lille udvalg. Mest kendt er Løvegården, El Patio de los Leones, hvor 124 søjler omkranser en fontæne omgivet af løver og den elegante Myrtegård. Mange af rummene er dog kunstnerisk mindst lige så interessante, men de er vanskeligere at fotografere og derfor mindre kendte fra turistbrochurerne
Der er indsat et skema med åbningstider året rundt.Billetterne koster 10 euros/person (i 2008 er prisen steget til 13 euros, 10 for pensionister) plus 5 euros for at se haverne, der er nedsatte priser for pensionister fra EU.
Åbningstider
Fra november til februar:
Om dagen (diurno)
Mandag til søndag: fra 8:30 til 18:00
Billetkontor: fra 8:00 til 17:00
Om aftenen (Nocturno):
Fredag og lørdag fra 20:00 til 21:30
Billetkontor: fra 19:30 til 20:30
Fra marts til oktober:
Om dagen (diurno)
Mandag til søndag: fra 8:30 til 20:00
Billetkontor: fra 8:00 til 19:00
Om aftenen (Nocturno):
Tirsdag til lørdag: fra 22:00 til 23:30
Her følger en kort historisk introduktion:La Alhambra, som har fået sit navn p.g.a. de røde mure, som omgiver fæstningen («qa'lat al-Hamra'», Castillo Rojo, Den røde Borg), ligger på toppen af højdedraget al-Sabika på den venstre flodbred af floden Darro, øst for byen Granada og foran bydelene Albaicín og la Alcazaba.Fæstningens strategiske position, hvorfra den dominerer hele byen og floddalen, får én til at tro, at der var et fæstningsanlæg før muslimernes ankomst. Anlægget, som er fuldstændig omgivet af mure, har en usymmetrisk facon. Det begrænses mod nord af Darro-floddalen, mod syd af højdedraget al-Sabika og mod øst af la Cuesta del Rey Chico (Cuesta=højdedrag, Rey Chico=Drengekonge=Boabdil som var den sidste islamiske hersker i Al-Andalús (1492)), som samtidig skiller den fra Albaicín og El Generalife, som ligger i El Cerro del Sol.Man har oplysninger om fæstningen, som går tilbage til IX årh., da Sawwar ben Hamdun i 889 måtte søge tilflugt i la Alcazaba (fæstningen) og reparere den p.g.a. de borgerkrige, der på det tidspunkt fandt sted i emiratet i Córdoba (som Granada hørte under). Senere begyndte man at udvide arealet indenfor murene og området blev befolket. Dette skete dog først noget senere, idet de første muslimske konger bosatte sig i det, der senere blev til Albaicín (forstad til Granada).Til trods for at man inddrog fæstningen la Alhambra bag byens mure i det XI årh., hvilket forvandlede den til et fort, som dominerede hele byen, var det ikke før end det XIII årh. med ankomsten af den første nazari-konge (nazari-slægten oprettede i 1238 Kongeriget Granada, den sidste muslimske bastion på den Iberiske Halvø), Mohammed ben Al-Hamar (Mohammed I, 1238-1309), at man gjorde la Alhambra til kongeligt residenspalads. Dette var starten på fæstningen/paladsets mest strålende periode.
Først forstærkede man den ældre del af la Alcazaba og opførte tårnene "Torre de la Vela" og "Torre del Homenaje", man pumpede vand op fra floden Darro, man byggede lagerbygninger, depoter og begyndte på opførelsen af det kongelige palads og muren omkring. Dette arbejde blev fortsat af Mohamed II (1273-1302) og Mohamed III (1302-1309), som også opførte en offentlig badeanstalt og la Mezquita (moskeen), over hvilken man senere har bygget den nuværende kirke, Santa Maria.
Vi skylder Yúsuf I (1333-1353) og Mohamed V (1353-1391) de enorme forbedringer på la Alhambras mange bygninger, som kan beses den dag i dag. Fra restaureringerne af la Alcazaba og paladserne, udvidelserne af murværket, la Puerta de la Justicia, udvidelserne og dekoreringerne af tårnene, opførelsen af badeanstalter og el Cuarto de Comares, la Sala de la Barca til el Patio de los Leones og de tilstødende haver.
Fra epoken under los Reyes Católicos (De Katolske Monarker) til vore dage har der fundet et arkitektonisk forfald sted på la Alhambra med Carlos V's opførelse af et palads, som bærer hans navn, samt opførelsen af las Habitaciones del Emperador og el Peinador de la Reina. Til dette kan føjes det almindelige forfald p.g.a. manglende vedligeholdelse fra det XVIII årh.
Under det franske herredømme (Uafhængighedskrigen i begyndelsen af XIX årh. - Napoleonskrigene) blev en del af fæstningen revet ned, og man begyndte først restaureringsarbejder i slutningen af det XIX årh. Disse restaurerings- og vedligeholdelsesarbejder fortsætter den dag i dag.
Alhama de Granada ligger i Granada Provins ca. 55 km. sydvest for hovedstaden, Granada. Afstanden til Vélez/Torre del Mar er ca. 50 km. Fra Vélez kører man nordpå gennem Zafarraya-passet og ind i Granada Provins. Fra passet går landevejen mod nordøst lige til Alhama.
Alhama de Granada ligger i ca. 850 m. højde over havet. Bykærnen læner sig op ad en høj, stejl klippevæg i kløften, som er skabt af floden, Merchánts, løb. Man imponeres af denne enestående "tajo" (kløft), som er skabt af flodens erosion. (Kløften er således IKKE skabt af det store jordskælv i 1884, som ellers er den mest gængse forklaring). Floden løber gennem byen. Der er ca. 6000 indbyggere.
Der har boet mennesker i Alhama de Granada siden stenalderen, senere iberere, fønikere, karthagensere, romere og arabere. Det var araberne, som skabte byen, som vi kender den i dag, og som gav den navn. Al-hama betyder "bad, varme kilder" på arabisk. Den dag i dag er de varme kilder stadig byens største trækplaster. Folk strømmer til fra nær og fjern for at bade i det helbredende vand og for at få kureret deres skavanker. Kilderne gjorde Alhama berømt i mange århundreder.
De forhistoriske ruiner, man har udgravet ved "La Cueva de la Mujer", som ligger ved flodbredden, viser, hvor tidligt (3500 - 1500 f.K.), der har været menneskelige bosættelser i området. Romerne benyttede også de varme kilder, men det var araberne, som oprettede byen og byggede badeanstalterne. Ikke langt fra bycentrum langs med floden ligger den enorme poppelalle, som dækker og beskytter de to kuranstalter. Man har i god stand bevaret et indendørs bassinanlæg opført i Almohade-perioden (XII årh.). Den smukke buekonstruktion hviler på støbt, romersk gulv og er dækket af tag med hvælvinger, hvori er indsat tagvinduer, som tillader dagslyset at passere. Der er bassiner med varmt vand, og afdelinger, hvor de badende kan hvile og slappe af. Underneden udspringer den ældste varme kilde i Alhama de Granada. Tæt ved badene, som ligger ca. fire km. fra bycentrum, ligger en gammel romersk bro (ca. I årh. f.K) over floden og ruinerne af en landsby fra den tid. En nyere kilde opdagede man i forbindelse med det store jordskælv i 1884 (se længere nede).
I kongeriget Granada (1238-1492) havde Alhama de Granada stor militær/strategisk betydning, hvilket bevirkede, at det var et hårdt slag for sultanen i Granada, Muley Hasán, da Alhama i 1482, i starten af Generobringen, blev erobret af greven af Cádiz, D. Rodrigo Ponce de León. Grevens erobring, som var et svar på sultanens erobring i 1481 af byen Zahara (østlige del af Cádiz Provins), var en genial militæroperation, idet det lykkedes ham at føre hæren uset frem til byens mure (man holdt sig skjult om dagen og avancerede om natten). Greven tog ingen fanger. Alhamas gader var fyldt med lig, ingen levende sjæl blev sparet, hundene holdt festmåltid i dagevis. Alhamas fald udløste en rasende reaktion hos sultanen. Han belejrede uden held ved tre senere lejligheder byen for at genvinde den. Alhama de Granada forblev på kristne hænder, indtil den endelige generobring i 1492.
Under Uafhængighedskrigen (Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet) fik Alhama de Granada tildelt titlen "Muy Noble y Muy Leal", hvilken kan ses i byvåbnet. Den 2. februar 1810 blev byen besat af Napoleons tropper, som fór frem med bål og brand. En husindsamling fra dør til dør på 100.000 reales reddede livet på mange af indbyggerne, som ellers skulle have være henrettet af franskmændene. De franske tropper forlod Alhama den 17. august 1812 efter hårde kampe med guerillastyrker.
Det mest triste kapitel i byens historie er det store jordskælv i 1884. Skælvet havde epicentrum tæt ved Alhama i Sierra Tejeda-bjergene. Jordskælvet, der fandt sted juledag, havde frygtelige virkninger ikke blot i Granada Provins, men også i store dele af la Axarquía. Der var over 1000 døde. Alhama var den by, det gik værst ud over. Der var 463 dødsfald og 473 hårdt sårede. 70% af byen blev lagt i ruiner. Efterskælvene varede ca. et år - ét langt mareridt. Den mindre naboby, Arenas, blev totalt udslettet. Da Spaniens konge, Alfonso XII, i 1885, besøgte de ramte områder, har man siden kaldt den genopbyggede Arenas for "Arenas del Rey" (Kongens Arenas) - ikke at forveksle med la Axarquías Arenas, som har tilnavnet "Arenas de los Reyes", fordi de katolske monarker camperede her under belejringen af Vélez-Málaga i 1487.
Turismen til kuranstalterne er et århundredgammelt fundament i Alhamas økonomi. Der er i dag to hoteller med direkte adgang til bad og kilder, Hotel Balneario og Hotel Bano Nuevo, de har en kapacitet på hhv. 220 og 120 pladser. Hotellerne og badene er åbne fra maj til oktober.
I det XX årh. startede man i byen forskellige industrier i forbindelse med skovhugst og kvægdrift. Industrierne fremstillede forarbejdede landbrugsvarer, forskellige kødprodukter, mælk og ost. Vandmøllerne tabte deres betydning og blev nedlagt. Alhama er først og fremmest landbrugsland. I kommunen dyrker man grøntsager, lækre ærter og vinbuske. Man producerer egnsvin og rosiner.
Indtil for få år siden udvandt man brunkul i Arenas del Rey, men egnens største, mineralske rigdom er strontium, som man udvinder i Montevives og Escúzar.
Sognekirken i Alhama er i renæssancestil med gotiske detaljer og barokdekorationer. Facaden er meget interessant og seværdig, og indvendig er kirken meget rummelig og velbygget. Kirketårnet er af udpræget militær karakter, idet det er et tidligere borgtårn.
En af de mest interesante bygninger i Alhama er kirken Iglesia del Carmen. Kirken har mange nyklassiske- og barokdetaljer og er for nylig restaureret. I klostergården, som er delvis i ruiner, afholder man festivaler, flamenco-opvisninger og andre sommerarrangementer. Der er tillige kommunal udstillingssal. La Casa de la Inquisición ligger tæt ved kirken.
El Torcal de Antequera
El Torcal de Antequera leder tankerne hen på en by i ruiner! Den besøgende, som fortaber sig i labyrinten af korridorer og klippeblokke, bemærker imellem klipperne frodige græsmarker omkranset af egetræer og hurtige bevægelser af reptiler, som soler sig på de stejle klipper. Beliggenhed
El Paraje Natural del "Torcal de Antequera" ligger i den centrale del af Málaga Provins. El Torcal er en del af den "kalkbue", som udgøres af bjergkæden Sierra Subbéticas, som strækker sig fra Cádiz til Jaén. Området ligger i Antequera kommune undtagen en smal strimmel, som går ind i Villanueva de la Concepción.El Torcal de Antequera er det første område i Andalusien, som blev anerkendt som Espacio Natural Protegido (beskyttet naturområde), idet området i 1929 blev erklæret for "Sitio Natural de Interés Nacional" (naturområde af national interesse). Kørevejledning
Fra Antequera kommer man til El Torcal ved at køre ad landevej 3310 mod Villanueva de la Concepción, man drejer fra i krydset mod El Torcal ca. 12 km syd for Antequera, efter man har passeret passet "La Boca del Asno".Fra Vélez-Málaga/Torre del Mar kører man ad El Arco udenom Vélez, forbi El Pantano de Vinuela, via Riogordo og Colmenar til Casabermeja, herfra kører man ad landevejen mod Villanueva de la Concepción og kort efter byen møder man krydset med vejen til El Torcal. Oprindelse
El Torcal består af tre forskellige slags kalkklipper: oolíticas, brechoides og clásticas. Alle tre stammer fra havets bund fra Juraperioden, d.v.s. mellem 250 og 150 mill. år tilbage i tiden. Havbunden blev cementeret p.g.a. den konstante kalkaflejring og havets påvirkning. Under den store alpine jordfoldning i den senere juratid blev havbunden presset op til overfladen, men den bevarede i vid udstrækning sin vandrette facon til trods for, at den blev løftet til over 1000 m over havoverfladen. Senere opstod der revner, sprækker og "korridorer" i overfladen p.g.a. en række rystelser i klipperne. Erosion og sammenstyrtning mellem revnerne har skabt det, vi i dag kalder "vejsystemer" eller "korridorer". Herefter blev området udsat for en karakteristisk erosionsproces, "el modelado cárstico". Sprængninger i klipperne p.g.a. regnvand, som blev optaget, og som siden frøs til is samtidig med forandringer forårsaget af CO²-syren, som er til stede i regnvandet, har modelleret klipperne i de fantastiske former, vi ser i dag. Som i alle andre kalkbjerge, er der i El Torcal en enorm mængde slugter og afgrunde, grotter og andre former for underjordiske huler, nogle af stor historisk betydning som f.eks. Cueva del Toro. Denne grotte er ligeledes opstået p.g.a. nedbrydning og udvidelse af de underjordiske kalklag forårsaget af regnvandet. Geologiske enheder
El Torcal rummer indenfor sit begrænsede område (20 km²) et af de mest imponerende karstiske landskaber i hele Europa. Geologisk set består området af fire forskellige områder:
1. Sierra Pelada, i den østlige ende af området med det højeste punkt på 1198 m.
2. Torcal Alto, rummer det største område med karstiske bjergformationer. En stor klippekam adskiller det fra Torcal Bajo, her ligger det højeste punkt i reservatet, El Camorro de las Siete Mesas (1336 m).
3. Torcal Bajo, som ligger mellem de to førstnævnte, ligner Torcal Alto, men er ikke så iøjnefaldende.
4. Tajos y laderas (skrænter og bjergskråninger), adskiller næsten perimetrisk reservatet. Området er mest spektakulært i den sydlige ende, den magtfulde klippestørrelse og de geologiske variationer giver det et næsten skrækindjagende udtryk. Flora Kalkbjergene i El Torcal udgør en geografisk zone med en rig og varieret flora, som i høj grad bidrager til områdets ry som naturreservat. Man finder en mængde forskellige plantearter, man har katalogiseret 664, grupperet i knap 100 forskellige familier. De mest udbredte planter i El Torcal er de såkaldte "rupícolas" (planter som udelukkende vokser på klipper), de kan finde fodfæste i de mindste revner og sprækker. Planterne er meget sarte, hvorfor man har afspærret områder i El Torcal for at beskytte dem. De mest kendte rupícolas i El Torcal er Linaria anticaria, Saxifraga biternata, Linaria oblongifolia, Viola demetria, Saxifraga reuterana, Polypodium australe og mange andre.Den større vegetation i El Torcal udgøres af egetræer, bjergeg, rønnebærtræer og ahorn. Tjørne- og brombærkrat dækker en stor del af El Torcal Alto, man ser kaprifolium, stauder og skovblomster (brombær, rosenbuske, vildtvoksende skovblomster, pæoner etc.). Endvidere er der i forbindelse med kvægdriften mange græsningsområder. I El Torcal Alto finder man også utallige efeu-planter. Fauna Lige som floraen, har faunaen i El Torcal været under påvirkning af menneskets tilstedeværelse. Der er f.t. 116 forskellige arter hvirveldyr i reservatet. Der er utallige hvirvelløse, først og fremmest insekter, som udgør føden for de fleste af hvirveldyrene. Der er utallige fuglearter, enten fastboende eller arter, der gør ophold på rejser længere syd- eller nordpå, lige som mange bruger bjergene til redebygning. Man ser ofte gribbe, som er på gennemrejse, og som benytter lejligheden til et måltid på evt. døde kreaturer. Der er mange horn- og almindelige ugler, høge og falkearter, mursejlere, røde alliker og et utal af mindre fugle. Tilstedeværelsen af reptiler mellem klipperne er sæsonbestemt, de er især aktive forår og sommer, hvor man ser dem overalt. Følgende kan fremhæves: Firben, iberiske murøgler, snoge og andre slanger, hugorme (som er farlige p.g.a. giftigt bid). Af pattedyr kan nævnes ræve, grævlinge, væsler og kaniner som de mest talrige. Mennesket i El Torcal
Den menneskelige tilstedeværelse i El Torcal går tilbage til præhistorien, hvilket bevises af rester af stenalderbebyggelser, man har fundet i udgravninger, den vigtigste har man gjort i Cueva del Toro. På samme måde har man fundet rester af romersk oprindelse, som viser, at romerne havde stenbrud i området, idet man benyttede kalkstenene til opførelsen af de nærliggende landsbyer: Anticaria, Osqua y Nescania.
Den arabiske tilstedeværelse i El Torcal var langvarig, og resterne af et et arabisk vagttårn kunne indtil for få år siden ses i La Chimenea. Man har fundet mange arabiske gravsteder og diverse materialer fra epoken. Der boede stadig mennesker i El Torcal indtil XIX årh., hvor den sidst kendte boplads i bjergene, kaldet Las Sepulturas, blev forladt. Det drejede sig om en samling grotteboliger med stalde og græsningsområder. Indbyggerne var dygtige stenhuggere, som man kan se af de efterladte arbejder.
Den industrielle udvikling i XIX årh. medførte en stærk skovhugst, man brugte egetræ som brænde i sukkerfabrikkerne, der blev anlagt mange nye stenbrud og græsningen af kvæg intensiveredes. Det er grunden til det lidt øde og forladte udseende, man møder mange steder i bjerget i dag.Efter Junta de Andalucía for nylig har overtaget administrationen af naturområdet, har man påbegyndt restaureringsarbejder af det unikke geografiske område, hvor naturen viser et af sine mest usædvanlige ansigter. Faciliteter for offentligheden
OMRÅDE TIL OFFENTLIG BRUG "TORCAL ALTO":
Man kommer til området ved at følge landevejen, som starter i krydset med C-3310, efter ca. 3,7 km finder man:Centro de Visitantes (Besøgscenter): Interaktiv udstilling over områdets natur- og kulturelle værdier og fremvisning af film på 10 minutters varighed. Der er toiletforhold og informationskontor på centret. Åbningstid
Alle dage fra 10:00 til 17:00. Fri og gratis adgang (max 40 personer ad gangen). Telefon 952031389. Det er en fordel at ringe i forvejen, så man kan regulere de enkelte gruppers besøgstal. Parkering
Der er masser af parkeringspladser, også for busser og autocampere. Mirador de las ventanillas (Udsigtsbalkon)
Der er udsigtsbalkon ved besøgscentret. Man følger stien ca. 100 m. Meget flotte udsigter over Villanueva de la Concepción og området Río Campanillas. Vandreruten "Ruta Verde (den grønne rute)"
Vandresti, som starter ved parkeringspladsen og går gennem El Torcal Alto (1410 m)Lav/middelsvær rute (forsigtighed tilrådes på regnvejrsdage). Varighed 40-60 minutter. Ideel for at gøre observationer om vegetationen, geologien, de erotive bjergformationer, kvægdriften, dyrelivet (medbring kikkert) og velegnet til at studere miljøet. Ruten er afmærket med papirskurve.OBS: Der er ikke andre vandreruter åbne for offentligheden, med mindre man har myndighedernes tilladelse og er i en guidet gruppe.
Kilde: Junta de Andalucía, Consejería de Medio Ambiente
Antequera ligger i Málaga Provins i 509 m. højde over havet ca. 45 km. nord for hovedstaden og ca. 10 km. nord for El Torcal (Tallerkenbjergene). Byen er omgivet af de store subbetiske bjergformationer, som strækker sig fra Cádiz til Jaén.
Fra Torre del Mar/Vélez kører man ad El Arco via el pantano de la Viñuela og Riogordo til Colmenar og ind i Comarca de Antequera. Her tager man autovíaen, A45, gennem passet puerto de las Pedrizas og afkørslen til Antequera.
Læs om Antequera, om byen, dens historie og monumenter her
God fornøjelse!
Den 6. november havde vi besluttet os for en tur til Almuñécar. Anledningen var en aftale med Egon Kjær, den dejlige musiker, som spiller i byen på sin søns, Lars', restaurant, El Globo, på strandpromenaden.
Almuñécar ligger ved kysten, Costa Tropical, ca. 22 km. øst for Nerja i Granada Provins. Der er dejlige badestrande, en lang strandpromenade mod Middelhavet og de mægtige bjerge, Sierra Nevada, i baglandet mod Granada capital.
Da der var udsigt til både dans, sang og bægerklang bestilte vi værelser på hotel Casablanca. Hotellet er smukt beliggende på Plaza de Abderrahman 1 med udsigt til statuen og bjergknolden med det lysende kors ca. 500 meter fra El Globo. På pladsen ligger også indgangen til El Parque Ornitológico Loro Sexi, fugleparken med flere end 1500 forskellige fugle af 200 arter. Nok et besøg værd. Endvidere den botaniske have og den gamle arabiske fæstning San Miguel.
Abderrahmán er et kapitel for sig selv. Han var den første emir i emiratet Al-Andalús med hovedsæde i Córdoba.
Halvøen blev som bekendt invaderet og erobret af arabere og berbere fra Norafrika i 711, den blev en provins under Omeya-kalifatet i Damascus. I 755 ankom omeya-prinsen, Abderrahmán, som flygtning til Al-Andalus fra Damascus. Han gjorde landgang i Almuñécar - derfor statuen. Omeya-dynastiet, som hidtil havde haft magten i Damascus, var detroniseret og massakreret af et rivaliserende dynasti. Abderrahmán blev efter nogle indledende besværligheder i 756 udråbt til den første emir af Córdoba i et selvstændigt emirat, Al-Andalus. Abderrahmán I skabte orden i riget. Han døde i 788 og efterfulgtes på tronen af sine efterkommere i flere hundrede år.
Inden sin død nåede Abderrahmán I blandt meget andet at opføre moskeen i Córdoba. Selvom moskeen er tydeligt orientalsk inspireret er den også et bevis på den arkitektoniske nytænkning, der fandt sted i den vestlige ende af Dar-al-Islam. Bygningen er næsten kvadratisk med 76 m. på hver led. Bøn-salen fylder ca. halvdelen. Det virkeligt revolutionerende ved Córdoba-moskeen er måden, man har anvendt for at øge lofthøjden i bøn-salen. Man har anvendt to bueniveauer i loftet, hvilket dels giver mere højde, og dels får en til at tro, at man befinder sig i en skov af høje, slanke træer. Man mener, at denne buekonstruktion kan være inspireret af de romerske akvadukter. Alle Abderrahmán Is efterfølgere byggede til og ud på moskeen. Sønnen Hisham I byggede minarettårne, Abderrahmán II udvidede bøn-salen fra 12 "rum" til 20 og Abderrahmán III udvidede haveanlægget, konstruerede en ny minaret og forstærkede søjlerne på facaden mod haveanlægget. Hakkam II isatte porten San Esteban, og endelig i 987 udvidede Al Manzor bøn-salen og tilføjede mange pragtfulde dekorationer. Således stod moskeen som et symbol på Córdoba-dynastiets magt og områdets kulturelle udvikling.
Vi ankom til byen ved 15:00-tiden i strålende solskin, dog nogen vind. Efter indcheckning på hotellet gik vi tur på promenaden og fik kaffe på en strandbar. En halv time efter kom vores gode venner. Vi spillede kort i hotellets restaurant, indtil vi kort før halv otte begav os mod El Globo. Egon havde instrueret os om vejen, men den var ikke nem at finde. Det endte med, at han måtte komme og hente os! Nå, vel ankommet til den lille, men flotte og smagfuldt indrettete bar med fem seks borde indvendig og et par stykker udvendig plus en stor bar, fik vi serveret lækre spareribs plus rødvin. Der var fuldt hus. Ca. klokken 20:00 startede musikken, dæmpet dinnermusik. Da alle havde spist færdig, åbnede Egon for sluserne i tangentinstrumentet og efterhånden som rødvinen (og andet) gled ned, steg danselysten. Der var ikke meget plads, men det var ingen hindring. Egon Kjær kom gennem hele repertoiret, på dansk, engelsk, tysk og spansk. Som han dog kan spille og synge den mand, man bliver i godt humør. Sønnen Lars gav et par amerikanske evergreen, og vores Orla sang "Sidder på et Værtshus" af John Mogensen, så ikke et øje var tørt. Bragende bifald. Og sådan fortsatte det til ca. 02:00, hvor alle dannede kæde og sang "Skuld' gammel venskab rejn forgå".
Vi (den ene mere end den anden) dinglede hjem til hotellet, som i mellemtiden havde låst døren. Vi havde dog nøgle til sideindgangen og efter en del besværligheder nåede vi op til 4. etage, ned med to hunde og i seng.
Næste formiddag fik vi kaffe på terrassen i dejlig sol. Derefter gik det mod Torre del Mar dog med en afstikker til La Herradura, den smukke bugt vest for Almuñécar, som i sig selv er et besøg værd.
Adressen til Nerja Bridgeklub er: Avda Castilla Perez,1 (de blå dobbeltdøre ved siden af AutoEscuelas Nerja).
Første gang man besøger klubben, bør man være i selskab med en eller flere, der har været der før. Ellers er det umuligt (eller næsten umuligt) at finde. Klubben disponerer over et stort rummeligt, højt kælderlokale med plads til flere end ti borde. Der er køkken med kaffemaskine og andre faciliteter, man giver 50 cents for en kop kaffe plus et par småkager.
Klubben er ejet og administreret af englændere, men der kommer spillere af mange nationaliteter. Der spilles fast mandage klokken 19:00, onsdage og fredage klokken 14:30. Desuden er der en række arrangementer og spil på forskellige datoer. Disse vil fremgå af opslagstavlen i klublokalet og på klubbens hjemmeside www.tinyurl.com/nerjabridgeclub
Man kan læse om november måneds arrangementer i Sur in English på adressen http://www.surinenglish.com/20081017/news/costasol-malaga/nerja-bridge-club-november-200810171317.html
Man behøver ikke at være medlem for at spille i klubben, alle er velkomne. Det koster fire euros pr. gang for ikke-medlemmer og tre euros for medlemmer. Man bliver medlem ved at indbetale 10 euros.
Den sidste fredag i måneden spiller man om penge. Vinderen får 40 euros (eller 40% af månedens pulje), nr. to får 20 euros (eller 20% af puljen).
Fredag den 30. okt. var vi to par fra Torre del Mar, som tog turen til Nerja for at prøve pengespillet. Der var 10 par som spillede ved fem borde. Vi, danskerne, fik lov til at starte mod hinanden, hvilket ikke var en god begyndelse for undertegnede og makker. Vi havde tre kontrakter, som gik hhv. fire, to og en ned! Nå, man skal ikke lade sig slå ud af en dårlig start. Senere gik det da også bedre, resultatet blev en delt andenplads og 20 euros i præmie.
Det kan varmt anbefales andre bridgespillere at tage en tur til Nerja Bridge Club, lokalet er stort, lyst og rummeligt, modspillerne er søde og rare - vi mødte i hvert fald ikke andre, og der er som sagt penge at tjene.
Bridgeafdelingen i Torre del Mar har eksisteret i mange år. Undervisning om mandagen og spil om onsdagen.
På gode dage spillede vi ved seks borde. Deltagerne betalte en euro pr. gang for at deltage, og man skulle være medlem af klubben. De opsparede midler blev anvendt til indkøb af bridgematerialer, meldekasser kort og borde. Det overskydende beløb blev anvendt til afholdelse af fester, normalt en forårs- og en efterårsfest.
Spillet foregik som regel i patioen eller indvendig, hvis vejret var dårligt. Efter spillet kunne man i Connies periode i køkkenet få serveret en dejlig middag til en rimelig pris, hvilket ud over den kulinariske oplevelse styrkede det sociale samvær.
Bridgeafdelingen havde ingen egentlig ledelse, det økonomiske blev bestyret af Hanne Holmbo, som dog ikke ønskede titlen af formand, og det administrative (turneringer med andre klubber m.m.) af Knud Jespersen, som ligeledes stod for undervisningen.
Connie holdt desværre op i køkkenet i 2007. Samtidig fik klubben en ny bestyrelse. Den ny bestyrelse har ikke været i stand til, eller ikke ønsket, at ansætte en ny køkkenchef, som kunne servicere bridge- og billardspillere om onsdagen. Hvis man ville spise, måtte man i byen. Der har udelukkende været servering i klubben torsdage og ved forskellige arrangementer. Hvis man ønskede drikkevarer, var det selvbetjening. Sådan har det foregået 2008/09, hvilket har bevirket, at et antal medlemmer, der stort set kun kommer i klubben for at spille bridge, ikke har ønsket at betale kontingent til klubben, når servicen har været så ringe eller ikke eksisterende, som tilfældet er. De er ophørt med at spille i klubben. Denne faneflugt vil fortsætte med årets udgang, hvilket gør det mere end tvivlsomt, om bridgeafdelingen i klubben kan fortsætte - hvilket naturligvis er kedeligt, men under de givne omstændigheder meget forståeligt.
Meningen med denne demonstration er naturligvis at forsøge at gøre indtryk på klubbens bestyrelse, så serviceringen af onsdagsmedlemmerne kunne komme op på det tidligere niveau. Der er dog indtil nu intet, der tyder på, at det skulle være tilfældet. En kedelig bivirkning har været, at de tilbageblivende bridgespillere åbenbart har optaget begivenhederne som en personlig fornærmelse mod dem, hvilket jo absolut ikke har været tilfældet.
Denne mistillid kom tydelig til udtryk ved bridgeafdelingens fest den 28. okt. på restaurant Shan Hai, som mig bekendt var arrangeret af Knud Jespersen. Disse fester starter altid med en bedre middag efterfulgt af musik og dans til ud på de små timer. Stemningen har tidligere været god og det sociale samvær helt i top. Sådan var det ikke denne gang. Da de udtrådte medlemmer også havde betalt til afdelingens kassebeholdning, blev de inviteret med til festen, hvilket helt tydelig ikke faldt i alles smag. Peter Holmboe, der ellers er et høfligt, beskedent og civiliseret mennneske, fandt anledning til at overfuse undertegnede på det allergroveste, jeg blev fuldstændig mundlam over at se ham i den rolle. Anledningen var, at jeg havde lagt en CD på musikanlægget efter opfordring af Knud Jespersen! Og det ironiske var, at jeg var i færd med at tage CD'en af, da det måske var lidt tidligt at starte musikken. Nå, anledningen var nok en anden, jfr. ovenstående, jeg håber Peter har genvundet ligevægten. Det er hans problem.
Mit selskab for enden af bordet lod sig dog ikke afficere af de dårlige vibrationer, der strømmede op fra den anden ende af bordet. Orla sang med sin smukke tenor de gode danske evergreens, alle sang med og havde det rigtig godt, især da Holmboe og resten af de dårlige vibrationer brød op og gik hjem allerede ved 22:30-tiden.
Der er nok ingen tvivl om, at bridgeafdeling i klubben ikke vil kunne overleve. Spørgsmålet er, hvad der skal ske med den resterende kassebeholdning og med bridgematerialerne, meldekasser, kort og borde. De personer, der administrerer disse ting bør levere en redegørelse til de tidligere og nuværende medlemmer, der har bidraget til anskaffelsen. Men det sker nok ikke.
Endelig skal nævnes, at der spilles bridge i Torre del Mar, i Alcaucín og flere steder i Nerja under forhold, der servicemæssigt langt overgår, hvad der bydes på i klubben.
Solen skinner fra en skyfri himmel, mændene har lige været i swimmingpoolen, vandet er azurblåt og 24 grader. Det er næsten ikke til at forlade de lune bølger. En forfriskning på terrassen med de elegant flettede kurvemøbler. Udsigt til den velplejede have med palmer og store blomsterkrukker. Alt er kuperet - 10 meter over terrassen rejser den store jernportal sig, indgangen til haciendaen, fjernbetjent naturligvis som alt andet i det store, rummelige hus.
Idyllen brydes et øjeblik, da en af de tre hunde - hvor af vi selv har medbragt den ene - laver pølser på den veltrimmede græsplæne. Frem med spaden og væk med pølsen. Idyllen er genoprettet.
Man lader blikket glide ud over den lave søjlemur, langt, langt nede ligger Benalmádena Costa og det blå Middelhav, der er roligt som et spejl. Til højre vider bugten sig ud med Fuengirola helt ud til vandkanten, til venstre ligger Torremolinos og Málaga. Hele vejen ned er der bebyggelser, som er hugget ind i bjergsiden. Husene er omgivet af store stenmure og solide porte. Vi er kommet til de riges paradis på Costa del Sol. Om aftenen tændes lysene i villaens have, store glaskupler i blomsterbedene og lamper på alle facader, gavle og mure. Nedefra lysene fra kystbyerne. Et rent æventyrland.
Vi startede fra Torre del Mar sidst på formiddagen og ankom ved 13:00-tiden, vi skal være her i to dage inviteret af gode venner. Vi får eget anneks med badeværelse og alle andre faciliteter. Alt foregår via fjernbetjening.
At komme ned til kysten fra villaen er en slalomkørsel på pænt asfalterede veje. Alt er nydeligt og velholdt. Vi handler i Europacentret, kigger lidt på byen, hjem til villaen, lidt bridge- spil før middagen - og lidt efter.
Den følgende dag giver jeg frokost i restaurant Holger Danske - dejligt dansk smørrebrød - som vi kender fra tidligere besøg. Det viser sig, at restauranten står foran et jubilæum, hvor de dagen efter har jubilæumsbuffet og drikkevarer ad libitum. Til trods for at vi er udenbys gæster, alle fire, bliver vi inviteret. Musik af den kendte og anerkendte musiker Egon Kjær, der er uforlignelig på sit keyboard og med sin pragtfulde stemme. Vi kender ham fra flere tidligere lejligheder. Egon er et studie i sig selv med sin skaldede isse,og sit dejlige smil, der når helt op til øjnene. Vi får hele repertoiret, alle de kendte danske sange, vi kan synge med på, jazz og andet lødigt. Ubegribeligt at manden har stemme til at underholde 5 - 6 timer i træk.
Buffeten er formidabel, øllet frisk og skummende, huset er fyldt med glade gæster, der bliver sunget og danset. Vi kører hjem ved 16:00-tiden. Efter en kop kaffe går det mod Torre del Mar, der manglede en hund, som havde sneget sig ud, inden porten lukkede. Heldigvis dukkede den hurtigt op igen, og uden yderligere uheld nåede vi Torre del Mar ved 20:00-tiden.
Efter at have været på besøg i sognekirken, S.Juan Bautista, siden 20. oktober, vendte byens patrona (skytshelgeninde), la santísima virgen, Nuestra Señora de los Remedios, i går, søndag 10. november, tilbage til sit kapel på toppen af el Cerro de S.Cristóbal.
Tilbageturen startede fra sognekirken klokken 18:00, efter at biskoppen for Málaga stift, Antonio Dorado Soto, klokken 12:00 havde holdt en afskedsmesse i S.Juan Bautista til jomfruens ære.
Jomfruen forlader sognekirken, S.Juan Bautista under klapsalver
Turen foregik med fuld musik. Ikke færre end tre hornorkestre i flotte uniformer sørgede for hendes underholdning på turen gennem byen, som blev fulgt af mindst halvdelen af byens befolkning i deres stiveste puds.
Forrest med røde uniformsjakker, hvide bukser og guldhjelme med fjerbuske gik et orkester bestående af messingblæsere. Efter dem fulgte med blå uniformer med guldknapper og hvide kasketter endnu et blæserorkester - men tillige med trommer i forskellige størrelser. Efter jomfruens trone fulgte et orkester med mørke uniformer og lidt mere varieret besætning - foruden trompeterne disponerede de også over saxofoner og klarinetter. Forrest i processionen gik et antal kordrenge og –piger med røgelseskar, derefter damer med stave med religiøse motiver, så forskellige honoratiores, som bar religiøse faner. I midten af processionen kom jomfruen på sin pragtfulde trone bygget op i sølvfiligran. I hvert hjørne af tronen stod der en firearmet, snoet kandelaber, i midten højt til vejrs sad la santísima virgen med guldkrone og den mest elegante kåbe. 38 mandfolk – fra ca. 16 til ca. 65 år – bar hende rundt i byen. Efter tronen fulgte præsten og hans hjælpere og til sidst det tredje orkester og alle tilskuerne.
Efter ca. en times vandring gennem byen ankom processionen til Plaza de S.Francisco, hvor man gjorde et holdt. Orkestrene grupperede sig om jomfruen og truttede og trommede et par numre, mens bærerne samlede kræfter til sidste etape – opstigningen til kapellet på Cerro de S.Cristóbal. Folk løb i forvejen og fordelte sig på de forskellige etager af ”bjerget”. Mørket var faldet på, byens lys var tændt, hele cerroen med kapellet var oplyst, jomfruen havde lys i kandelabrene.
Så begynder det at gå op ad bakke!
Bærerne var ved godt mod, de sang, mens de bar! Da bakken begyndte, og det blev stejlere, hørte man med mellemrum raske ”Hip, hip”, hvortil alle bærerne råbte: ”Hurra!”. Damerne sang Ave- og Santa María. Bærerne ikke kun bar tronen opad og opad, de svingede den også i takt fra side til side. På det sidste meget stejle stykke hørte man taktfaste: ”Viva Jesús, viva Jesús”…, ”ARRIBA, ARRIBA, ARRIBA!” Og op kom de med jomfruen højt til vejrs til bragende klapsalver og afskydning af raketter og andet fyrværkeri i alle regnbuens farver.
Kapellet havde forberedt sig, de store døre stod åbne og bød velkommen, lyset strømmede ud, og man så koret i gavlen med jomfruens niche klar til at modtage sin faste beboer. Til tordnende musik fra samtlige blæsere og trommer bar man nu jomfruen det sidste stykke ind i kapellet. Orkesteret og så mange tilskuere, der var plads til, fulgte med. Kapellets smukke hvælvinger hvælvede sig en smule. Man anbragte jomfruen foran koret.
T.v. ser man jomfruen på vej ind i kapellet gennem de store døre. T.h. er hun anbragt foran nichen i koret, hvor hun bor.
På nedturen fra cerroen kunne man betragte det belyste fæstningstårn – Torre del Homenaje – på den arabiske fæstning, den ligeledes belyste sognekirke, S.Juan Bautista, kongens avenida til Torre del Mar og hele resten af Vélez-Málaga bycentrum oplyst by night. En stor oplevelse rigere.
I lighed med tidligere år skal jomfruen fra bedekapellet, la Virgen de los Remedios, i oktober/november på besøg i sognekirken, San Juan Bautista.
I år er hendes rejse fremskyndet, idet hun allerede den 18. oktober bliver båret til San Francisco-kirken på pladsen af samme navn. Dette p.g.a. ottehundredåret for franciskanerordenens oprettelse. Hun bliver i kirken til lørdag den 24. oktober, hvor turen går videre til San Juan Bautista.
Den 8. november på jomfruens festdag afholdes der messe i San Juan klokken 12:00. Klokken 18:00 starter tilbageturen til kapellet på toppen af El Cerro. Turen foregår med fuld musik. Ikke færre end tre hornorkestre i flotte uniformer sørger for underholdningen på turen gennem byen, som bliver fulgt af mindst halvdelen af byens befolkning i deres stiveste puds.
Det kan varmt anbefales at tage en tur til Vélez denne dag (eller en af de andre dage) og overvære processionen.
Læs i det efterfølgende indlæg, Jomfruens Hjemkomst, hvordan det foregik for et par år siden.
Lørdag aften d. 10.10.09 viste TV-2, hvad pressen kaldte den mest betydningsfulde fodboldkamp for Danmarks landshold i mands minde, nemlig den afgørende kvalifikationskamp til VM i Sydafrika i 2010, mellem "arvefjenderne" Danmark og Sverige. Kampen fandt sted i Parken i København.
Iflg. klubben i Torre del Mars officielle web ville kampen blive vist live i Club Danés i Fuengirola, hvilket jo er udmærket for alle fodboldinteresserede, som bor på den side af Málaga. Der har sikkert været fuldt hus!
Torre del Mar-klubben disponerer over et forholdsvis nyindkøbt 50-tommers væghængt fladskærms-TV, der iflg. bestyrelsens oplysning netop er indkøbt med henblik på at vise fodboldkampe. I foråret har man forsøgt sig med onsdagsvisninger af forholdsvis interesseløse (for et dansk publikum) kampe. Tilslutningen har da også været minimal. Men nu var chancen der for fuldt hus med arvefjendeopgøret. Udnyttede man så den? NEJ, ingen fodboldkamp i klubben i Torre del Mar! Hvorfor ikke, kære bestyrelse? Her var muligheden for en rentabel fodboldaften med en kamp, som virkelig havde medlemmernes interesse. Har man ingen situationsfornemmelse?
Nå, vi så kampen alligevel på TV-2 via Sputnik, og den gik jo godt, hvilket man ikke kan sige om programlægningen i klubben.
Særdeles velholdt landvilla beliggende i Alcaucín kommune - ca. to km. fra Alcaucín bycentrum - i la Axarquías smukkeste område, få kilometer nord for el Pantano de la Viñuela (vandreservoiret) og ca. 20 km. nord for Torre del Mar og Vélez-Málaga. 
Første afdeling af Danske Bank-turneringen i bridge blev afholdt den 21. november 2009 i Mijas på restaurant El Potro, et dejligt spillested med store, rummelige lokaler. Desuden bar og selskabslokaler.
Vi ankom til El Potro klokken 10:00. Der blev serveret morgenkaffe og dejlig morgenbrød. Klokken 10:30 startede spillene. Der var en kaffepause midtvejs og efter spillene, ca. klokken 14:30, gik vi til bords og fik serveret en dejlig middag med diverse vine m.m. 
”Jammen, jamen, din hund løber bort, den er forsvundet rundt om hjørnet!” - ”Tag det roligt, den ved, hvor jeg er, den skal nok komme tilbage”. Vi sad på Tapa Rica i strålende solskin og drak øl og hyggede os. Pigerne var på shopping i Málaga. Magnus løb frit rundt og var nu forsvundet om hjørnet. Orla var bekymret, men jeg kendte min hund. Den var dog ikke dukket op, da vi forlod restauranten. ”Rolig Orla”, sagde jeg, ”den sidder ved indgangen til Hamburgo”. Men det gjorde den ikke, og nu var Orla virkelig bekymret. ”Så, så Orla”, prøvede jeg at berolige ham, ”den sidder foran døren til lejligheden”. Vi tog elevatoren til 8. etage, og hvem sad pænt foran døren: MAGNUS. Så kunne Orla slappe af. ”Hunden er jo intelligent”, udbrød han.
Diana Navarro:
Den største seværdighed på Alhambra - og for de fleste årsagen til, at de kommer der - er det mauriske palads, Palacios Nazaríes. Udefra får man knap nok øje på bygningerne, fordi Carlos d. 5 fjernede hovedindgangen for at få plads til sit palads. Man går derfor ind ad en sideindgang, men når man først er kommet ind, åbner der sig rum og gårdhaver, som består af verdenskunst fra gulv til loft.Man bør bestille billet i god tid og sikre sig, at man også har billet til Palacios Nazaríes. Publikum lukkes ind til Palacios Nazaríes i grupper med en halv times mellemrum. Hvis man ikke er der på præcis det tidspunkt, som står på billetten, er besøget spildt. På SeviCaixas web-bestilling vil tidspunktet stå forneden på bestillingsformularen.
fandt sted i emiratet i Córdoba (som Granada hørte under). Senere begyndte man at udvide arealet indenfor murene og området blev befolket. Dette skete dog først noget senere, idet de første muslimske konger bosatte sig i det, der senere blev til Albaicín (forstad til Granada).Til trods for at man inddrog fæstningen la Alhambra bag byens mure i det XI årh., hvilket forvandlede den til et fort, som dominerede hele byen, var det ikke før end det XIII årh. med ankomsten af den første nazari-konge (nazari-slægten oprettede i 1238 Kongeriget Granada, den sidste muslimske bastion på den Iberiske Halvø), Mohammed ben Al-Hamar (Mohammed I, 1238-1309), at man gjorde la Alhambra til kongeligt residenspalads. Dette var starten på fæstningen/paladsets mest strålende periode.
Først forstærkede man den ældre del af la Alcazaba og opførte tårnene "Torre de la Vela" og "Torre del Homenaje", man pumpede vand op fra floden Darro, man byggede lagerbygninger, depoter og begyndte på opførelsen af det kongelige palads og muren omkring. Dette arbejde blev fortsat af Mohamed II (1273-1302) og Mohamed III (1302-1309), som også opførte en offentlig badeanstalt og la Mezquita (moskeen), over hvilken man senere har bygget den nuværende kirke, Santa Maria.
Alhama de Granada ligger i Granada Provins ca. 55 km. sydvest for hovedstaden, Granada. Afstanden til Vélez/Torre del Mar er ca. 50 km. Fra Vélez kører man nordpå gennem Zafarraya-passet og ind i Granada Provins. Fra passet går landevejen mod nordøst lige til Alhama.
Alhama de Granada ligger i ca. 850 m. højde over havet. Bykærnen læner sig op ad en høj, stejl klippevæg i kløften, som er skabt af floden, Merchánts, løb. Man imponeres af denne enestående "tajo" (kløft), som er skabt af flodens erosion. (Kløften er således IKKE skabt af det store jordskælv i 1884, som ellers er den mest gængse forklaring). Floden løber gennem byen. Der er ca. 6000 indbyggere.
De forhistoriske ruiner, man har udgravet ved "La Cueva de la Mujer", som ligger ved flodbredden, viser, hvor tidligt (3500 - 1500 f.K.), der har været menneskelige bosættelser i området. Romerne benyttede også de varme kilder, men det var araberne, som oprettede byen og byggede badeanstalterne. Ikke langt fra bycentrum langs med floden ligger den enorme poppelalle, som dækker og beskytter de to kuranstalter. Man har i god stand bevaret et indendørs bassinanlæg opført i Almohade-perioden (XII årh.). Den smukke buekonstruktion hviler på støbt, romersk gulv og er dækket af tag med hvælvinger, hvori er indsat tagvinduer, som tillader dagslyset at passere. Der er bassiner med varmt vand, og afdelinger, hvor de badende kan hvile og slappe af. Underneden udspringer den ældste varme kilde i Alhama de Granada. Tæt ved badene, som ligger ca. fire km. fra bycentrum, ligger en gammel romersk bro (ca. I årh. f.K) over floden og ruinerne af en landsby fra den tid. En nyere kilde opdagede man i forbindelse med det store jordskælv i 1884 (se længere nede).
Turismen til kuranstalterne er et århundredgammelt fundament i Alhamas økonomi. Der er i dag to hoteller med direkte adgang til bad og kilder, Hotel Balneario og Hotel Bano Nuevo, de har en kapacitet på hhv. 220 og 120 pladser. Hotellerne og badene er åbne fra maj til oktober.
El Torcal de Antequera
Kalkbjergene i El Torcal udgør en geografisk zone med en rig og varieret flora, som i høj grad bidrager til områdets ry som naturreservat. Man finder en mængde forskellige plantearter, man har katalogiseret 664, grupperet i knap 100 forskellige familier. De mest udbredte planter i El Torcal er de såkaldte "rupícolas" (planter som udelukkende vokser på klipper), de kan finde fodfæste i de mindste revner og sprækker. Planterne er meget sarte, hvorfor man har afspærret områder i El Torcal for at beskytte dem. De mest kendte rupícolas i El Torcal er Linaria anticaria, Saxifraga biternata, Linaria oblongifolia, Viola demetria, Saxifraga reuterana, Polypodium australe og mange andre.Den større vegetation i El Torcal udgøres af egetræer, bjergeg, rønnebærtræer og ahorn. Tjørne- og brombærkrat dækker en stor del af El Torcal Alto, man ser kaprifolium, stauder og skovblomster (brombær, rosenbuske, vildtvoksende skovblomster, pæoner etc.). Endvidere er der i forbindelse med kvægdriften mange græsningsområder. I El Torcal Alto finder man også utallige efeu-planter.
Lige som floraen, har faunaen i El Torcal været under påvirkning af menneskets tilstedeværelse. Der er f.t. 116 forskellige arter hvirveldyr i reservatet. Der er utallige hvirvelløse, først og fremmest insekter, som udgør føden for de fleste af hvirveldyrene. Der er utallige fuglearter, enten fastboende eller arter, der gør ophold på rejser længere syd- eller nordpå, lige som mange bruger bjergene til redebygning. Man ser ofte gribbe, som er på gennemrejse, og som benytter lejligheden til et måltid på evt. døde kreaturer. Der er mange horn- og almindelige ugler, høge og falkearter, mursejlere, røde alliker og et utal af mindre fugle. Tilstedeværelsen af reptiler mellem klipperne er sæsonbestemt, de er især aktive forår og sommer, hvor man ser dem overalt. Følgende kan fremhæves: Firben, iberiske murøgler, snoge og andre slanger, hugorme (som er farlige p.g.a. giftigt bid). Af pattedyr kan nævnes ræve, grævlinge, væsler og kaniner som de mest talrige.
Den 6. november havde vi besluttet os for en tur til Almuñécar. Anledningen var en aftale med Egon Kjær, den dejlige musiker, som spiller i byen på sin søns, Lars', restaurant, El Globo, på strandpromenaden.
Inden sin død nåede Abderrahmán I blandt meget andet at opføre moskeen i Córdoba. Selvom moskeen er tydeligt orientalsk inspireret er den også et bevis på den arkitektoniske nytænkning, der fandt sted i den vestlige ende af Dar-al-Islam. Bygningen er næsten kvadratisk med 76 m. på hver led. Bøn-salen fylder ca. halvdelen. Det virkeligt revolutionerende ved Córdoba-moskeen er måden, man har anvendt for at øge lofthøjden i bøn-salen. Man har anvendt to bueniveauer i loftet, hvilket dels giver mere højde, og dels får en til at tro, at man befinder sig i en skov af høje, slanke træer. Man mener, at denne buekonstruktion kan være inspireret af de romerske akvadukter. Alle Abderrahmán Is efterfølgere byggede til og ud på moskeen. Sønnen Hisham I byggede minarettårne, Abderrahmán II udvidede bøn-salen fra 12 "rum" til 20 og Abderrahmán III udvidede haveanlægget, konstruerede en ny minaret og forstærkede søjlerne på facaden mod haveanlægget. Hakkam II isatte porten San Esteban, og endelig i 987 udvidede Al Manzor bøn-salen og tilføjede mange pragtfulde dekorationer. Således stod moskeen som et symbol på Córdoba-dynastiets magt og områdets kulturelle udvikling.
Solen skinner fra en skyfri himmel, mændene har lige været i swimmingpoolen, vandet er azurblåt og 24 grader. Det er næsten ikke til at forlade de lune bølger. En forfriskning på terrassen med de elegant flettede kurvemøbler. Udsigt til den velplejede have med palmer og store blomsterkrukker. Alt er kuperet - 10 meter over terrassen rejser den store jernportal sig, indgangen til haciendaen, fjernbetjent naturligvis som alt andet i det store, rummelige hus.
Turen foregik med fuld musik. Ikke færre end tre hornorkestre i flotte uniformer sørgede for hendes underholdning på turen gennem byen, som blev fulgt af mindst halvdelen af byens befolkning i deres stiveste puds.
Så begynder det at gå op ad bakke! 
T.v. ser man jomfruen på vej ind i kapellet gennem de store døre. T.h. er hun anbragt foran nichen i koret, hvor hun bor.
I lighed med tidligere år skal jomfruen fra bedekapellet, la Virgen de los Remedios, i oktober/november på besøg i sognekirken, San Juan Bautista.
-->
