mandag den 29. januar 2018

LA PASARELA DE EL SALTILLO:DEN ANDEN 'CAMINITO DEL REY'

Perspectiva del Saltillo y su entorno/

Denne rute, som går fra Canillas de Aceituno, er begyndelsen på en af de mest svimlende stigninger mod toppen La Maroma

Ren adrenalin. Canillas de Aceituno præsenterer sig som et svimlende centrum for dem, der vil praktisere traveture. Denne axarquenske landsby, som er udgangspunkt for en af turene til toppen La Maroma, har for nylig istandsat "La pasarela de el Saltillo", som anses for 'El Caminito de la Axarquía'.

Beliggenhed
Denne rute forener bymidten i Canillas de Aceituno med "Paraje de La Rhíge", et område som ligger ved udspringet af río Almanchares, som løber ned ad Sierra Tejeda, bjergkæden, hvis højeste top er La Maroma. Dette område befinder sig inde i det beskyttede område Parque Natural de las Sierras de Tejeda, Almijara y Alhama.

Comarca Axarquía Sværhedsgrad Mellem, lav Varighed ca. 3 timer (udturen) Længde 4,5 kilometer Højde minimum 660 meter Højde maximum 870 meter.

Afgangspunktet for denne rute er selve landsbyen Canillas de Aceituna. Rent konkret kan man begynde ved rådhuset.

Beskrivelse af ruten
Starten og de første metre af denne rute er sammenfaldende med opstigningen til La Maroma. Derfor skal man begynde ved rådhuset ved et skilt, som indikerer vejen til La Maroma. Man skal igennem de mest krogede gader i bycentrum, indtil man forlader landsbyen. Således kommer man til en bred sti, hvor man skal finde en acequía (vandledning) i højre side.


Tras algo más de un kilómetro se alcanza a ver así Canillas de Aceituno

Når man har fundet acequíaen, skal man følges parallelt med den, man skal også over den på et godt stykke af vejen. Man skal være opmærksom på glatte strækninger, som er stejle eller andre, hvor vandet har opblødt kanten af acequíaen. Efterhånden kommer man til at vandre på fladt terræn i retning mod Sedella. Lidt efter lidt efterlader man bykærnen i Canillas bagude og får en pragtfuld udsigt med pantano de La Viñuela som baggrund.



Fra denne sti vil man til begge sider kunne se tæt beplantede kornmarker. I det fjerne vil man kunne se helt til landsbyen Casabermeja, Las Cabras-bjergene og indgangen til la Axarquía gennem korridoren ved Colmenar.

Efter ca en kilometer passerer man en dal, og efter den rejser sig området kendt som El Albercón, som er en gammel vandbeholder, hvor man stadig henter vand til overrisling af markerne i zonen. På dette sted skal man tage stien til venstre, som er mere abrupt og hård end vejen har været hidtil. Alligevel vil det være en af de få stejle stigninger på ruten. Herefter vil stien være fuldstændig plan.


Aunque el tramo del Saltillo tiene una barandilla, no hay que apoyarse nunca en ella

Uden at forlade acequíaen som guide kommer man til en for nylig opført caseta beregnet til afkalkning af vandet. Herfra har man en flot udsigt over det rekreative område La Rahíge, som krydses af floden Almanchares. Alligevel skal den travende ikke stige der ned, men fortsætte ad hovedstien. Man skal passere et stykke med kalkklipper. På denne sidste strækning kommer man til El Saltillo, en svimlende pasarela. Herfra kan man undgå de mest komplicerede strækninger ved at benytte en parallelsti, som fører til det samme punkt, d.v.s. Almanchares-flodens udspring og dens forfriskende brønde med krystalklart vand.

Den mest anbefalede hjemtur er den samme vej som udturen. Det er muligt at foretage lidt variation og gå ned ad en sti, som går ned fra La Rahíge og derfra på landevejen til landsbyen. Denne nedstigning er meget stejl og kan være meget glat på stækninger med småsten og sand. Man anbefaler ikke denne løsning, hvis man ikke er fortrolig med den slags stier.


El regreso se ha de hacer por el mismo camino

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?