onsdag den 29. november 2017

Vélez-Málaga satser på et bycentrum for personer - ikke for biler


El proyecto ha sido presentado en el Ayuntamiento veleño.


Kommunen i Vélez-Málaga satser på et bycentrum for personer, ikke for biler, og fodgængerbelægningen i byccntrum kommer for at gøre den påstand til virkelighed. Det siger borgmester Antonio Moreno Ferrer.


Borgmesteren har understreget, "at præsentationen, som vi har foretaget i dag, er meget vigtig, fordi den gør det muligt at forklare alle borgere om dette store projekt, for at de kan give deres mening til kende. Projektet har til hensigt at genoplive økonomien, skabe arbejdspladser og favorisere den lokale handel.

Bernardo Pozuelo, byarkitekt, udtaler, "at la Plaza de las Carmelitas vil blive omdrejningspunkt for det ny bycentrum".

Pozuelo har understreget, "at disignet af fodgængerområdet på Plaza de las Carmelitas udtrykkelig er tænkt til at rumme og skabe mere opmærksomhed omkring de traditionelle fester som Påskeugen, juledagene, karnavalet og naturligvis Feria de San Miguel sammen med andre kulturelle arrangementer".


Ved omdannelse til fodgængerområde har man også tænkt på, hvordan man kan afhjælpe mangelen på skygge på pladsen. Man vil installere et antal parasoller i sommerperioden. "Ydermere forudser man, at etablissementerne i området, og nye der kommer til, installerer deres terraza'er i skyggen", tilføjede Pozuelo.

M.h.t. busstoppestedet på Plaza de las Carmelitas har borgmesteren forklaret, "at borgerne kan være rolige, idet buskørslen ikke vil blive berørt. Man vil simpelthen oprette et nyt stoppested nærmest mulig pladsen".

Materialerne, som man anvender til møblerne på pladsen præsenterer et modernistisk design og både bænkene og planterne som papirskurvene vil løfte niveauet på pladsen samtidig med, at de passer perfekt ind med de klassiske bygninger. "Det er fundamentalt at pleje alle detaljer, eftersom det er den mest betydningsfulde plads i hele la Axarquía, ikke kun i Vélez-Málaga", siger Bernardo Pozuelo.

For at gøre handelszonen komplet har projektet også husket et parkeringsområde. "Man søger efter de mest ideelle områder omkring Parque Andalucía og gaden Pozancón; Samtidig har teknikerne set til, at projektet ikke berører ind- og udkørsel til/fra de private garager i området" udtaler Pozuelo.

Projektet om fodgængerområdet:


Området for projektet omfatter zonerne Plaza de las Carmelitas foran rådhuset med en overflade på 3.265 m2, calle Canelejas med 3.225 m2 og Camino de Málaga med 2.550 m2. Hertil kommer zonen omkring bydelen San Francisco, calle Luis de Rute med 1.521 m2 og calle Poeta Joaquín Lobato med 1.850 m2. Totalt drejer det sig om 12.500 m2 til fodgængerne i bymidten.

Projektet i sin helhed vil blive fulgt af seks forudgående handlinger til omlægning af trafikken og forskønnelse af fodgængerområderne, hvilket indebærer en investering på 600.000 euros De arbejder, der er forudset inden årets udgang berører en strækning mellem calle Camino Vieja de Málaga og Avenida de la Hispanidad og medfører bygningen af en ny rundkørsel.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?