søndag den 26. november 2017

Las Claras, en bygning for kulturen i Vélez-Málaga



Las Claras er ophørt med at være kloster for Clarissa-ordenen. Bygningen egner sig til mange forskellige, kulturelle formål, men trænger til vedligeholdelse. SAC (Sociedad Amigos de la Cultura (Foreningen Venner af Kulturen)) har sendt en anmodning til kommunen om fremtiden for Las Claras.

Klostret Nuestra Señora de Gracia, las Claras, har været beboet af nonner fra denne orden i mere end 500 år. Opførelsen af bygningen begyndte i midten af det 16. århundrede, hvor man oprettede klosterordenen, de forskellige tilhørigheder og kirken i mudejar-stil. Efter skaderne påført af jordskælvet i Lissabon genopførte man kirken i den seneste barok-stil med en udsøgt smag for rokoko. Af denne grund er den erklæret for Bien de Interés Cultural (BIC) (ejendom af kulturel interesse) af Junta de Andalucía.

Bygningen var, foruden at være lukket kloster, escuela primaria (skole) og i den seneste tid har den opbevaret og fremvist nutidig kunst, fungeret som teater og afholdt koncerter for forskellige kulturelle foreninger.

Vi opfordrer til en gennemgribende restaurering af bygningen og dens anvendelsesmuligheder for at glæde den almindelige borger med et stort hus og et centrum for kulturen, hvor man kan virkeliggøre enhver form for aktiviteter. SAC.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?