mandag den 8. maj 2017

Evaristo Guerra holder indvielsestalen på la Romería de Vélez med enkelthed og følelse

Der var forventning til, hvordan en verdensberømt maler forvandlede sig til åbningstaler, og forventningen var endnu større p.g.a. stedet, hvor Evaristo Guerra skulle holde sin tale: La ermita de la Virgen de Los Remedios (bedekapellet). Kunstneren var i sin "casa" omgivet af de høje mure, som han selv malede overalt i kapellet.

Snart blev det klart for alle tilhørerne, som fyldte kapellet, at taleren ved den 29. udgave af la Romería de la Virgen de los Remedios, universalgeniet Evaristo Guerra, ikke havde ret! Og det fordi Evaristo Guerra
indledte sin tale med fast at erklære, at "jeg er palettens mand ikke ordets". Det var langt fra virkeligheden, den velenske kunstner afleverede en tale, der var optimistisk, spontan, fyldt med følelser og med en gribende nærhed.

En indtrængende anekdote brugte Evaristo Guerra for at forklare hvorfor og siden hvornår, han føler så stærkt for den velenske skytshelgeninde og for hendes tempel. Evaristo, den mindste af 17 søskende, fortalte hvordan han i 1950 - da han blev konfirmeret for første gang og før familiens økonomiske problemer - af en fætter fik tilbudt at låne hans konfirmationssæt. Problemet opstod, da konfirmationerne fandt sted den samme dag, men efter aftale med præsten blev Evaristos udsat en uge, og ydermere blev den afholdt kun for ham i la Ermita de los Remedios. Evaristo huskede den glæde, han følte ved begivenheden i bedekapellet.


I sin tale fortalte Evaristo forskellige ting om la Romería og hans syn på den. Nedstigningen fra "el Cerro", hvor "det blå fra himmel og hav blandede sig med farverne fra bjergene og skabte denne specielle farve for Vélez-Málaga". Ankomsten til las Carmelitas og la Salve Nocturna (natmesse) var nattens hovedbegivenheder.
Henvisningerne til hans arbejder i bedekapellet var mangfoldige. Han fortalte "at mens han malede, følte han sig som "romero". Derfor er der ved indgangen motiver fra denne populære fest". De mange
trostilkendegivelser, som kunstneren har oplevet fra "mange, mange borgere, som kom for at finde hvile hos skytshelgeninden", fandt også plads i talen.
Evaristo var spontan og optrådte med stor dristighed og sikkerhed, dette sammen med følelserne, som han lagde i talen, bevirkede, at han tryllebandt publikum, som til slut belønnede ham med et stort bifald.
Der var optræden af Coro de la Peña Axarquía og kor og dansegrupper fra Vélez, som på strålende vis præsenterede en Malagueña og nogle verdiales.
Læs mere om Evaristo Guerra og hans arbejder i bedekapellet HER

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?