torsdag den 11. maj 2017

Den 58. Festival de la Cueva de Nerja udmærker sig som sommerens store begivenhed med flamenco, dans og lyrik

Fundación Cueva de Nerja har i dag (11.05) præsenteret den officielle plakat for den 58. udgave af Festival Internacional de Música y Danza, som i år finder sted fra 10. juni til 1. juli, og som nyhed inkluderer området omkring grotten som ny scene.
Præsentationen, som blev ledet af præsidenten for la Fundación, Miguel Briones, omfattede også første vicepræsident og borgmester i kommunen, Rosa Arrabal, anden vicepræsident Francisco Salado og direktøren for institutionen, Carlos García, som alle understregede kvaliteten af begivenheden som den store sommeroplevelse med flamenco, dans og lyrik fra både indenfor og udenfor provinsen.
Man har fremhævet, at festivalen i år tæller tre forskellige scener: Det indre af grotten, området udenfor og den centrale plads Plaza de España - denne sidste er med gratis adgang. Endvidere at programmet er udvidet til fem store optrædender af høj kvalitet.
Flamencooperaen Carmen den 10. juni
Den 58. udgave af Festival de la Cueva de Nerja starter den 10. juni i området udenfor grotten i hænderne på flamencooperaen Carmen af Salvador Távora, som har 20 års jubilæum, og som har haft over en million tilskuere til 1000 forestillinger i flere end 30 lande.
Den anden forestilling, på den samme scene, finder sted en uge senere, søndag den 18. juni, hvor den berømte sanger Arcángel præsenterer sin sidste plade, ‘Tablao’, en koncert som blev fremhævet på la Bienal de Flamenco de Málaga.
Denne nye udendørsscene modtager ligeledes den 22. juni optræden af Ballet Nacional de Cuba, som opfører ‘La magia de la danza’. 
I fortsættelsen, den 25. juni, er turen kommet til lyrikken og, lige som sidste år, kan denne optræden opleves i det indre af grotten. Til lejligheden tilbyder tenoren José Bros el recital Arias y Dúos de Ópera y Zarzuela akkompagneret af den malagensiske sopran Berna Perles og pianisten Rubén Fernández Aguirre, som også akkompagnerede Ainhoa Arteta sidste år.
Som prikken over I'et, vil den centrale plads, Plaza de España, som ligger ved Balcón de Europa, den 1. juli huse optræden af den kunstneriske opdagelse Paco Montalvo, der anses for Spaniens bedste violinist.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?