torsdag den 20. oktober 2016

La Memoria Andalusí (den arabiske periode 711 - 1492)

    et var mænd med mørkebrune ansigter, som var garvede af ørkenens vind, pragtfulde ryttere, som red på smukke fuldblods heste. Mænd som forstod at nyde livets sensuelle sider, som det kom til udtryk i deres skik med eksotiske harem’er. 

I foråret 711 steg 12.000 mand under kommando af guvernøren af Tanger, berberen Tariq b. Ziyad, og i profeten Muhameds navn i land ved Gibraltar. Kavaleriet var bevæbnet med lette lanser, sabler og spyd, og de blev fulgt af infanteriet, som mødte fjenden med lange sværd, buer, pile og skjolde. En ny sol skinnede over dem, og de drømte om at indtage Hispania. Fra Djebel-al-Tariq indledte disse mænd et forbavsende togt. De besejrede den vestgotiske konge, Rodrigo, ved Guadalete og trængte frem til Toledo. Den hellige krig for Allah, den medfølende og barmhjertige – for Allah er stor – var et strålende rygstød for dem af metafysisk karakter. De kæmpede for disse principper, så alle måtte vige. De repræsenterede Halvmånen med deres krumsabler.

Læs mere HER

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?