mandag den 15. august 2016

En fest med dybe rødder i Cómpeta

Cómpeta fejrer i dag en af de uundgåelige og mest traditionelle af sommerens fester i la Axarquía, den 41. udgave af "la Noche del Vino", hvor man venter flere end 9000 gæster til fejringen af denne begivenhed, der er erklæret "Singularidad Turística", og hvor man uddeler ca. 2500 liter moscatelvin fra egnen.

Således forklarer borgmesteren i byen, Obdulio Pérez (PP), som har stået i spidsen for præmieuddelingen denne middag den 15. august, helligdag i hele Spanien. Begivenheden begyndte klokken 11:00 med en messe til ære for Nuestra Señora de la Asunción. Fejringen i gaderne begyndte klokken 13:00 med det traditionelle druetramp på Plaza de la Vendimia med eks-fodboldspilleren Nacho Rodríguez som ærestramper.


Klokken 14:00 var der gratis frokost med migas med bacalao og egnens vin for alle de præmierede. Der er i løbet af dagen planlagt forskellige musikalske arrangementer med gruppen ‘Fiestasur’  og DJs. Gennem hele dagen har publikum kunnet besøge det traditionelle middelaldermarked fra plaza Almijara til plaza de la Vendimia.


Indvielsen af denne den 41. Noche del Vino fejrer man i aften ca.klokken 22:00. I forbindelse med ceremonien er der overrækkelse af ‘Uvas de Plata 2016’(Sølvdruerne).

Underholdningen slutter denne aften med Festival de Cante Flamenco (flamenco-sang) med sangerne Virginia Gámez, Evaristo Cuevas og Alonso Núñez akkompagneret af guitaristerne Andrés Cansino, Juan Manuel Cadenas ‘El Chino’ og Antonio Higuero og danserne los Fandangos de Cómpeta og el cuadro flamenco de José Lucena.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?