lørdag den 25. juni 2016

Ainhoa Artetas lyriske poesi indleder den 57. Festival de la Cueva de Nerja

La Cueva de Nerja indleder i aften den 57. udgave af Festival Internacional de Música y Danza, en festival der i år tæller en stjerneåbning i hænderne på sopranen Ainhoa Arteta, således at lyrikken og poesien vil trænge ud i hvert et hjørne i grotten. Det foregår i dag og i morgen.

Forestillingen ‘La voz y el poeta’, (stemmen og poeten) har udsolgt alle billetter til begge forestillinger. Den lover en fantastisk gennemgang af det poetiske og musikalske værk af Federico García Lorca på en enestående scene. Pianisten Rubén Fernández-Aguirre og danserinden Pilar Astola akkompagnerer den berømte sopran, som lige har modtaget Medalla de Oro de las Bellas Artes (Guldmedalje for skønne kunster), og som fejrer 25 års jubilæum på scenen med denne æresbevisning til det granadinske geni på 80 års dagen for hans død.

Begge forestillinger bliver optaget af RTVE for senere at blive udsendt på de statslige kanaler. Arteta bliver således udødeliggjort med sit besøg i grotten. En begivenhed der tæller tilskuere som præsidenten for Fundación Cueva de Nerja, Miguel Briones, direktøren for institutionen, Ángel Ruiz, og borgmesteren for Nerja, Rosa Arrabal (PSOE), blandt andre lokale koryfæer.

Koncerten indeholder stykker af ‘Canciones españolas antiguas’, (gamle spanske sange), sat i musik af García Lorca selv, sammen med ‘Tres canciones españolas’, (tre spanske sange) sat i musik af Antón García-Abril. Ydermere indeholder forestillingen en gennemgang af musikalske tekster af Jesús García Leoz, de blander sig med de ekstraordinære ‘Canciones para niños’  (sange for børn) af Xavier Montsalvatge , bygget op om seks tekster af Lorca og med versioner af Miguel Ortega, af de delikate ‘Memento’, ‘Romance de luna, luna’ og ‘La canción del jinete’.

På samme måde som Ainhoa Artetas stemme tilføjes der  stemmerne fra Paco Rabal y Rafael Alberti,  de synger celebre Lorca-tekster. Det bliver uden tvivl en uforglemmelig åbning af den 57. festival i grotten i Nerja.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?