onsdag den 2. september 2015

Almachar fejrer denne lørdag sin Fiesta del Ajoblanco (hvidløgssuppe)

Almachar byder lørdag den 5. september på en ny udgave af "La Fiesta del Ajoblanco". En hærskare af frivillige samarbejder for at uddele 2000 liter kold suppe og 100 liter moscatelvin tilligemed ca. 400 kilo druer og andre 100 kilo rosiner. Festen går tilbage til 1968, hvor den blev startet af en gruppe borgere i byen.

Festen begynder klokken 12:00 med en fotografiudstilling, "La moscatel y la Axarquía, un vínculo compartido", som kan beses til klokken 20:00 i Centro de Arte y Desarrollo. Hele dagen kan de besøgende få smagsprøver i de smukt udsmykkede gader, egnens traditionelle ajoblanco sammen med druer, rosiner, hvidløgsmasse og moscatelvin. Om aftenen er der officiel indvielse og overrækkelse af præmier.

Der er også folkesang, dansegrupper, sangkor og en flamenco-opvisning klokken 23:00 i Paseo de la Axarquía, man fejrer en verbena (optræden) med sangría og tapas. Alt er gratis.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?