fredag den 24. juli 2015

Frigiliana forventer at overstige 40.000 besøgende til byens 10.kulturfestival

Vicepræsidenten for Mancomunidad har i dag sammen med Frigilianas borgmester præsenteret den 10. Festival Frigiliana 3 Culturas, som i år forventes at overstige 40.000 besøgende.

Festivalen udvider i år sit kulturelle tilbud med det formål at reklamere for byen og forbedre dens tilbud som turistattraktion i la Axarquía.

Borgmesteren oplyser, at festivalen tæller deltagelse af 22 hoteletablissementer til de to tapasruter. Hertil kommer to restauranter, som tilbyder gastronomiske dage under den fire dages lange festival.

Borgmesteren understreger indbyggernes deltagelse i begivenhederne, som omfatter gadeoptog, gadeteater og et traditionelt marked med over 100 håndværksboder.

Ham oplyser, at en af de store begivenheder på festivalen vil være afholdelsen af den eneste koncert i Spanien med La Ventura, på dennes tour i Europa. Koncerten i Frigiliana finder sted søndag den 30. august. Den finder sted på fodboldstadium. Billetter kan allerede købes nu.

Den levende musik på festivalen vil være gunden til at tusindvis af gæster vil komme til byen fra andre dele af provinsen og regionen.

Fredag den 28. finder optræden sted med Vegetal Jam i parken Andalucía klokken 20:00, herefter  Amir i Casa del Apero klokken 21:00 og Javier Paxariño klokken 23:00 på Plaza de las 3 Culturas. Klokken 00:30 går Zoobazar og Carmen París på scenen.
Lørdag den 29. optræder  Ebony Quintet i parken Andalucía klokken 20:00. Rasha gør det samme i Casa de Apero klokken 21:00. Klokken 23:00 underholder orkestret Barcelona Gipsy Klezmer på Plaza de las 3 Culturas.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?