mandag den 4. maj 2015

Sayalonga trækker mange folk til byen med sine nísperos (mispel)

Sayalonga med knapt 1600 indbyggere demonstrerede i dag (03.05), at man stadig kan være stolt af at være provinsens níspero-hovedstad, en frugt, som stammer fra de asiatiske lande, og som man har dyrket i kommunen fra slutningen af tresserne i det forrige århundrede p.g.a. af et initiativ  taget af den daværende borgmester, Miguel del Pilar, som besluttede at øge de traditionelle planter, vin og oliven, med denne frugt, som er typisk for Japan og Kina, og som tilpassede sig perfekt til det lokale klima på grund af de milde temperaturer, og fordi nísperoen kun kræver lidt vand.

Sayalonga har budt velkommen til den 31. udgave af Día del Níspero, hvor man ud over friske smagsprøver har kunnet nyde frugten på andre måder som marmelade eller likør. Frugten bearbejdes og pakkes i Montejaque i kooperativet Al.Jaque, idet der i Sayalonga ikke findes en fabrik til formålet.

I år har níspero-høsten været særlig god med ca 700 tons, hvilket udgør ca. en tredjedel af provinsens samlede høst. I Sayalonga er der ca. 50 hectar, som anvendes tiil dyrkningen. Kooperativet San Isidro sælger i år ca. 400 tons, 150 tons flere end sidste år. Níspero-bondens pris svinger mellem 1,2 og 1,5 euros pr. kilo. Ca. 80% af produktionen sælges i de store markeder i Andalusien, Madrid, Barcelona og Nordspanien, men 20% bliver eksporteret til Portugal, Tyskland og Italien.

Festdagen (søndag) havde samlet flere end 7000 deltagere. Den begyndte med åbningen af et marked med de typiske produkter og med lokalhåndværk på Plaza Rafael Alcoba. Samtidig fyldtes byen af musik med gadeoptog af det lokale byorkester. Derefter optrådte la Rondalla de Sayalonga, la Agrupación Folclórica Infantil de Tolox og los Coros y Danzas Amanecer.

Velkomsttalen på Día del Níspero blev holdt af præsidenten for Diputación de Málaga, Elías Bendodo, som opfordrede Sayalonga til at fortsætte med níspero-dyrkningen.

Se billedshow fra Día del Níspero i Sayalonga HER.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?