onsdag den 29. april 2015

Flere end 1500 personer har besøgt den ny Sala Cervantes i den gamle historiske bydel i Vélez

La Sala Cervantes har fået en storslået modtagelse af borgere og besøgende i hovedstaden for Costa del Sol Oriental. Kulturrådmanden har i dag oplyst, at dette ny kulturelle tilbud, som er beliggende i huset i den historiske bykerne i Vélez, som bærer forfatterens navn, siden sin åbning sidste måned har modtaget flere end 1500 personer. Han oplyser videre, at flertallet af de besøgende i den ny Sala Cervantes kommer fra Spanien, først og fremmest fra Málaga provinsen, Granada, Madrid, Barcelona, Santander, Sevilla og Alcalá de Henares. hvor forfatteren er født. Der har også været gæster fra udlandet som Canadá, Tyskland, Frankrig, Holland, Skotland, Argentina og Colombia.

"Uden nogen tvivl er vi meget tilfredse med de besøg, som man har registreret i dette ny center på under en måned. Ikke blot udvider vi kendskabet til vores kulturelle historie, vi gør også reklame for byens historiske bykerne", understreger kulturrådmanden, der samtidig oplyser, at man gør andre tiltag for at forstærke den historiske bydel som restaureringen af Los Pósitos (en gammel bygning anvendt som kornkammer) og markedet ved San Francisco, museet Muvel og teatret Lope de Vega.

Iflg. rådmanden kan man i Sala Cervantes få oplysninger om forfatterens forbindelse med byen Vélez-Málaga på to måder, den virkelige hvor man belyser den periode, hvor Cervantes optrådte som skatteopkræver og hans problemer med regnskabet, som forårsagede hans indsættelse i fængsel, hvor han begyndte at skrive El Quijote. 

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?