lørdag den 31. januar 2015

Borgmestrene på Costa Oriental forlanger, at kysttoget skal gå helt til Nerja

Projektet med kysttoget, som Ministerio de Fomento f.t. arbejder med, skal ikke begrænses til kun at gå til Marbella, men skal gå fra Manilva til Nerja. Det er hvad de fem borgmestre fra de berørte kommuner på Costa del Sol Oriental-Axarquía kræver. De har nu overdraget kravet til præsidenten for Mancomunidad de Municipios, Óscar Medina (PP), og vil rejse det som et forslag om et par uger.
Den første som i går hævede stemmen offentlgt var borgmesteren i Torrox, socialisten Francisco Muñoz, som krævede at projektet med udviklingen af kystbanen i provinsen, som styres af Ministerio de Fomento og la Junta de Andalucía også  skulle omfatte Costa del Sol Oriental-Axarquía. Dette i overensstemmelse med Spaniens forslag til EU om at inkludere dette initiativ i den plan om udvikling, som er offentliggjort af EUs præsident, Jean-Claude Juncker

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?