torsdag den 9. februar 2012

Det ny kommunale teater i Torrox 'Villa de Torrox' åbner i april

El Teatro Municipal ‘Villa de Torrox’ vil åbne for publikum dette forår, det har borgmesteren i Torrox, Francisco Muñoz, oplyst. Han har holdt et møde med kulturrådmanden fra Junta de Andalucía, Paulino Plata, hvor man har drøftet programmet for det ny teater, som disponerer over 400 siddepladser, og som har betydet en investering på syv millioner euros over en periode på fem år.

Paulino Plata har fremhævet betydningen af at sætte nye ideer igang for at garantere en mere intens brug af de andalusiske scener, hvilket vil bidrage til "et varieret, kulturelt udbud", som i Torrox' tilfælde med en befolkning med mange udlændinge kunne give en helt særlig, interessant dimension.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?