Den sydlige ende af calle del Mar i Torre del Mar vil ophøre med at være åben for kørende trafik, den omdannes i stedet til gågade. Udgiften til arbejdet er medtaget i kommunens budget for 2012 oplyser borgmester Francisco Delgado Bonilla.
Iflg.borgmesteren har man kontaktet det samme firma, som i 2007 lavede renoveringsarbejder i gaden for 1 1/2 million euros.
Målet er at få gaden forandret til gågade for den mindst mulige pris.
Den berørte del af calle del Mar er stykket mellem las Quatro Esquinas (krydset ved Centro) og strandpromenaden, d.v.s. at gaden mellem plaza de la Axarquía og las Quatro Esquinas fortsat vil være åben for kørende trafik.
La Plaza de la Axarquía
Delgado oplyste videre, at det også er kommunens hensigt at renovere la Plaza de la Axarquía i 2012, herunder den gamle fæstning. Man vil erhverve de bygninger, som i dag skjuler fæstningens murværk.
Borgmesteren oplyste til slut, at man på et senere tidspunkt vil gøre calle Princesa til fodgængergade.


0 kommentarer:
Send en kommentar