onsdag den 24. august 2011

Der er endnu ingen løsning på den truende strejke i spansk fodbold

Efter seks timers forhandlinger er holdningerne hos AFE (spillerforeningen) og LFP (ligaforeningen) stadig langt fra hinanden. Parterne vil mødes igen i dag (onsdag) for at prøve at undgå strejken, som begynder i den kommende week-end. Kommer man ikke til enighed her, kan ligaen ikke starte før den anden week-end i september, fordi den første week-end er optaget af landsholdsfodbold.

 AFEs talsmand var pessimist og udtalte: "Vi vil ikke lade vore spillere være ubeskyttede. Det vigtigste er en garanti for lønudbetalingerne". Heller ikke formanden for LFP kunne pege på en vej til en løsning.

Før mødet sluttede blev det foreslået, at regeringen skulle gribe ind i konflikten overfor den alvorlige situation, som spansk fodbold befinder sig i.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?