mandag den 21. februar 2011

Karnevalsbegivenhederne i Vélez-Málaga starter den 26.02

Byrådsmedlemmet for Ferias og Fiestas, Juan Herrera (PSOE), har annonceret datoerne for de begivenheder, der vil åbne el Carnaval de Vélez-Málaga 2011.

Lørdag den 26.02 klokken 20:30 i la Peña Axarquía vil man afsløre karnevalsplakaten for 2011, et arbejde udført af Francisco Natera Sánchez. I forbindelse med præsentationen optræder byens fem karnevalsgrupper.

Søndag den 27.02 fra klokken 11:30 i Teatro del Carmen vil karnevalskonferencier, Carlos Medina, præsentere arrangementet af festerne for Don Carnal y Doña Cuaresma. Præsentationen vil blive krydret med underholdning af komikeren Yuyu, en af de mest berømte fra sigøjnerkarnevallerne. Indgangen er gratis, så længe der er plads.

Og den 04.03 fra klokken 21:00, også i Teatro del Carmen, afholder man karnevalsgruppernes optræden med deltagelse af syv grupper, de fem lokale og yderligere to fra Torrox og Nerja.
Før gruppernes optræden er det klokken 17:00 planlagt  at afholde børnegruppernes optræden. Hvis der er for få grupper, vil de i stedet optræde før de voksne klokken 20:30.

Herrera oplyser, at man som optakt til disse festligheder, lørdag den 05.03 fra klokken 17:00 og fra el Barrio de El Pilar, vil starte karnevalsoptoget med deltagelse af grupperne og borgerne i byen.

Ingen kommentarer:

Hvad synes du om artiklerne?